Web2 vs. Web3: Hvad er forskellen?

Web3 har tiltrukket sig stigende opmærksomhed siden årtusindskiftet i 2020, hvor store teknologivirksomheder er gået ind på området. Men hvad er det, og hvordan adskiller det sig fra web2, den internetversion, vi bruger i øjeblikket? Denne web2 vs. web3-guide udforsker de vigtigste forskelle mellem det nuværende internet og dets decentrale fremtid, forudsiger hvordan web3 kan komme til at se ud, og undersøger dets forbindelse til krypto- og blockchain-teknologi.

Hvad er web1?

Web 1.0 var den tidlige fase af internettet, og det markerede et betydeligt teknologisk skift. Det var primært en måde at levere statisk indhold og information på, via hjemmesider. Denne æra omtales som begyndelsen på internettet, som vi kender det i dag.

Anvendelser og eksempler

I løbet af web1 begyndte platforme som MySpace og LiveJournal at give brugerne mulighed for at producere deres eget indhold. Der var ingen skarp grænse mellem web1 og web2, da disse termer ikke er officielle klassifikationer.

Den vigtigste forskel var dog, at web1 hovedsageligt bestod af statiske websider, der blev hostet på internetudbydernes servere, med minimal brugerinteraktion eller virksomhedsinvolvering.

Ulemperne ved web1

Selv om web1 var revolutionerende, havde den betydelige begrænsninger. Brugerdeltagelsen var minimal, og på de fleste hjemmesider kunne man kun se indholdet, ikke interagere med det eller ændre det.

Hjemmesider som Wikipedia, der muliggør offentlig deltagelse, fandtes ikke i denne periode. Det var begrænset hvordan brugerne kunne bidrage med indhold, og personlige blogs var meget mere basale sammenlignet med senere platforme som Facebook og Twitter.

Derudover kunne brugerne kun downloade applikationer uden indsigt i deres indre funktion eller kildekode.

Hvad er web2?

Web 2.0 eller web2 var et udtryk der begyndte at blive brugt i den såkaldte dot-com-boble-æra. De skulle afspejle overgangen til en mere sofistikeret æra på internettet.

De gav også mulighed for større brugerinteraktion med platformene. Og retfærdigvis skal det siges at de fleste af de mest populære nye virksomheder fortsatte med at eksistere, selv efter markedskrakket.

Use cases og eksempler

Der var en større grad af finesse ved hjemmesider der blev betegnet som web2. For eksempel gav disse sider brugerne mulighed for at ændre designet i meget større grad.

Desuden var den kode, der blev brugt til mange applikationer på den nye udgave af nettet, open source. Det betød, at alle med den rette teknologiske ekspertise kunne tage et kig, analysere og endda ændre den.

Samtidig med at internettet blev mere og mere korporativt, gav nye hjemmesider brugerne en større stemme.

For eksempel giver sider som Amazon alle brugere mulighed for at tilføje anmeldelser til de produkter, der er opført på siderne. Wikipedia giver også brugerne mulighed for at ændre indlæggene på deres encyklopædi-lignende site.

Nyere sociale medieplatforme som Facebook og Twitter giver folk mulighed for at interagere med hinanden i et offentligt miljø i højere grad end tidligere platforme har været i stand til.

Ulemperne ved web2

Mens web2 bragte øget interaktivitet og større tekniske muligheder, introducerede det også nye udfordringer. Virksomhedernes voksende indflydelse betød, at de kunne censurere indhold i henhold til deres egne retningslinjer.

Derudover blev brugerne afhængige af centraliserede servere, som, hvis de gik offline, kunne forårsage store forstyrrelser.

Hvad er web3?

Ja, der har været meget snak om web3 siden begyndelsen af 2020’erne – og det er forståeligt. Det lover trods alt en stærkere, sikrere og mere decentral form for internet. Det er en iteration af internettet, som vil være en forbedring i forhold til det såkaldte web2 i dag.

Web3 bruges ofte til at diskutere et væld af forskellige online-apps. Det menes, at Ethereums medstifter Gavin Wood første gang brugte udtrykket web3 tilbage i 2014.

Det er dog generelt accepteret, at det element der forbinder alle web3-apps, er brugen af blockchain-teknologi, der bruges til at skabe decentralisering.

Web3 kan også forstås ved at sammenligne det med den nuværende version af internettet. I øjeblikket får internetbrugere generelt adgang til information, der er hostet på tredjepartsvirksomheders servere. På samme måde tilføjes nyudviklede apps til andre virksomheders servere, såsom Google Cloud eller AWS.

Men ideelt set vil web3 give internetbrugere mulighed for at udvikle og vedligeholde DApps (decentrale apps).

Og i bredere forstand bruges web3 selvfølgelig også i mainstream-medierne til at skildre fremtidens internetteknologi. Du vil sandsynligvis høre om forskellige virksomheder, der forbereder sig på ankomsten af dette nye og forbedrede internet.

Men tag ikke fejl, hvis det kommer til at eksistere, vil blockchain-teknologien spille en stor rolle i den måde, det opbygges på.

Funktionerne i web3

Ligesom web2 tilbød en større grad af raffinement i forhold til de statiske sider på web1, bør web3 også repræsentere et teknisk fremskridt. Findes det allerede?

Online-applikationer, der følger principperne i web3, er allerede tilgængelige. Masseudbredelse vil dog ikke ske fra den ene dag til den anden. Alligevel kan vi se på nogle af disse applikationer og bruge dem som en skabelon for, hvordan internettet kan komme til at se ud i en ikke alt for fjern fremtid.

Den vigtigste funktion i web3 er datadeling som et alternativ til dataejerskab. Blockchain-teknologien gør det muligt for alle brugere at verificere informationerne og bidrage til, at de bliver gemt.

Web3 vil også indeholde aspekter, der er relateret til det berømte metaverse. Avanceret 3D-grafik samt augmented og virtual reality vil blive brugt til applikationer på web3.

Endelig, og måske vigtigst af alt, vil web3 gøre brug af smart contract-teknologi. Kort sagt kan det hjælpe med at skabe en tillidsløs form for internet og i høj grad reducere behovet for tredjeparts mellemmænd.

Brugsscenarier og eksempler

En applikation skal udnytte blockchain-teknologi for at kvalificere sig som web3-optimeret. Kryptovalutaer, DApps, DeFi-projekter, non-fungible tokens (NFT’er) og decentraliserede autonome organisationer (DAO’er) passer alle ind i web3-økosystemet.

Eksempler er Bitcoin, NFT-markedspladser som OpenSea, decentrale sociale medieplatforme som Steemit og play-to-earn-spilplatforme.

Fordele ved web3

Der er mange fordele ved det store skifte til web3. Men hvem er de vigtigste modtagere? Er der nogen, der står til at tabe på udviklingen af denne type teknologi?

Hvis de foreslåede ændringer vedtages i stor skala, vil det være til gavn for almindelige internetbrugere. Web3 vil teknisk set betyde, at alle brugere bidrager til den måde, internettet opbygges på. Det vil også betyde, at en stor del af de store teknologivirksomheders magt vil falde og blive delt mellem hele befolkningen.

Web3 ville også have en mindre negativ indvirkning på miljøet. Det ville være en bæredygtig model. Det ville øge forbindelsesmulighederne. Smarte kontrakter kan hjælpe med at gøre internettet til et tillidsløst system. Og brugen af AI og det semantiske web ville hjælpe mennesker med bedre at udnytte kraften i moderne teknologi med mindre sandsynlighed for menneskelige fejl.

Kan web3 blive en succes?

Der er dog også dem, der står til at tabe på fremkomsten af web3. Hvis planerne om ægte decentralisering bliver til virkelighed, vil det påvirke store teknologivirksomheder. De har haft stor gavn af skiftet til en mere kommerciel tilgang i web 2.0.

Nogle vigtige ledere af teknologivirksomheder har udtrykt deres manglende optimisme med hensyn til web3. Tesla-grundlæggeren Elon Musk har officielt sagt, at web3 for ham føles som et markedsføringstrick.

Desuden mener den tidligere CEO for Twitter, Jack Dorsey, at decentralisering er umulig. Dorsey hævder, at store teknologivirksomheder ikke vil tillade sig selv at miste kontrollen over deres nuværende magt.

Endelig skal der ske en langt større udbredelse af blockchain-teknologien, hvis web3 skal blive en realitet. Vi har dog set en enormt positiv tendens på det seneste. Hvis den fortsætter, vil vi måske snart se nogle af disse ændringer implementeret.

Web2 vs. web3: De største forskelle

Web3 forstås bedst i modsætning til web2, som det skal erstatte. Lad os se på nogle af de vigtigste forskelle mellem de to.

Decentralisering

I web3 vil decentraliserede netværk sikre, at enkeltpersoner har kontrol over deres onlinedata. Det vil også betyde, at spillereglerne bliver udjævnet. Netværket vil ikke blive støttet af en enkelt person eller institution. Ansvaret og belønningen deles af alle, der er involveret i driften af blockchainen.

Privatlivets fred

Privatlivets fred er en væsentlig bekymring for moderne internetbrugere. Forskellige datalækager er blevet dissekeret udførligt af medierne i de seneste år. Det hævdes, at web3 vil give en højere grad af privatliv. Distribuerede personlige datalagre vil give enkeltpersoner større kontrol over deres data.

Tilhængere af denne idé mener, at det giver brugerne mulighed for at være mindre afhængige af tredjepartsvirksomheder til at administrere deres data. Der er dog kritikere af denne idé, som hævder, at alene idéen om at alle oplysninger er offentligt tilgængelige på en blockchain, er i modstrid med konceptet om større privatliv for brugerne.

Tillidsløs og uden tilladelse

På samme måde kan brugen af smart contracts skabe et tillidsløst internet. Det betyder, at enkeltpersoner ikke behøver at sætte deres lid til tredjepartsaktører. Handler kan f.eks. udføres automatisk baseret på de funktioner, der er krypteret i dens smart contract.

Internettet vil også blive tilladelsesløst. Det betyder at enhver bruger kan validere transaktioner, eller mine, på blockchainen. Desuden kan alle brugere bruge funktioner som køb og salg uden at anmode om tilladelse fra en tredjepart.

Større tilslutningsmuligheder

Dette forslag til fremtidens internet vil også give mulighed for større tilslutningsmuligheder. Brugen af semantiske data skal hjælpe med at skabe nye måder at organisere, bruge og finde information på. Alt det kan føre til en stor forbedring af brugeroplevelsen.

Skal du gøre dig klar til det nye internet?

Web3 er stadig i de tidlige udviklingsfaser, så man kan ikke med sikkerhed sige hvordan det kommer til at se ud. Der er aspekter af det, som næsten med sikkerhed vil finde sted, mens andre mere håbefulde mål – som f.eks. fuldstændig decentralisering – helt sikkert vil møde modstand.

Ikke desto mindre bør enkeltpersoner forvente en betydelig ændring i forhold til hvordan vi interagerer på internettet inden for de næste ti år. Det bliver en spændende tid med masser af muligheder.

Ofte stillede spørgsmål