Kinas største teknologivirksomheder, herunder Ant Group og JD.COM, har angiveligt suspenderet deres stablecoin-projekter i Hong Kong efter at have mødt bekymringer fra Beijing-myndighederne vedrørende udstedelse af private digitale valutaer.
Den øjeblikkelige reguleringsindgriben bekræfter den kinesiske regerings urokkelige engagement i statskontrolleret monetær suverænitet, hvilket lægger stramme begrænsninger på nationens Web3-ambitioner.
Valuta suverænitet trumfer Hong Kongs Web3 ambition
Dette skridt, først rapporteret af Financial Times, er en del af en større, tostrenget strategi. Det begrænser private digitale valutaer fra at konkurrere med den statsstøttede digitale yuan (e-CNY). Samtidig bruger Kina kontrol over hårde aktiver (sjældne jordarter) til at udfordre den amerikanske dollars globale dominans.
Hong Kong har positioneret sig som et førende Web3-knudepunkt i Asien, ved at lancere pilotprogrammer for stablecoin-udstedelse og aktivtokenisering siden august 2025. Men suspensionen af store fastlands teknologigiganters projekter antyder, at Hong Kongs reguleringsautonomi har en grænse.
Den centrale bekymring for myndighederne i Beijing er det grundlæggende princip om monetær suverænitet. Private stablecoins, herunder tokens knyttet til yuan (offshore CNH), kan potentielt underminere dominansen af den digitale yuan. E-CNY er allerede under testprocedurer for hundreder af millioner af brugere på fastlandet.
Rapporter indikerer, at China Securities Regulatory Commission (CSRC) også har instrueret lokale mæglere om at standse specifikke RWA-tokeniseringsprojekter i Hong Kong. Dette signalerer en bredere reguleringsstramning, der går ud over stablecoins.
Den dobbelte strategi: hårde aktiver versus fiat-hegemoni
Analytikere påpeger, at streng indenlandsk kontrol over private digitale valutaer er knyttet til Kinas globale strategi. Samtidig med stablecoin-stoppet reagerer internationale markeder på Kinas udvidede eksportrestriktioner på sjældne jordarter—strategiske materialer, der er kritiske for højteknologisk produktion og amerikanske forsvarssystemer.
Makroøkonomer som Luke Gromen har argumenteret for, at Kinas brug af kontrol over sjældne jordarter er designet til at underminere det teknologiske fundament, der understøtter det amerikanske militær-industrielle kompleks, hvilket igen sikrer dollarens værdi. Dette antyder, at Kina udfører en kalkuleret, dobbeltfront monetær strategi. Indenlandsk opretholder det kontrol over digitale valutaer via e-CNY for at beskytte yuanens stabilitet.
Globalt bruger det sit næsten-monopol på kritiske mineraler. Dette giver geopolitisk indflydelse og fremskynder diversificering væk fra dollaren. Læren er klar for Web3-sektoren. Geopolitiske spændinger driver efterspørgslen efter Bitcoin og andre hårde pengeaktiver.
Den nye virkelighed for globale Web3-firmaer
Det strammere greb fra Beijing udgør en klar udfordring for globale Web3-virksomheder, der ønsker at operere i Asien. Handlingerne viser, at myndighederne prioriterer innovation kun, når det tjener et nationalt strategisk mål. Konkret skal innovation primært supplere e-CNY og den nationale digitale infrastruktur.
Web3-decentraliseringsidealet står i grundlæggende modsætning til den kinesiske stats krav om centralisering og kontrol. Virksomheder, der opererer i Hong Kong, vil nu stå over for øget kontrol, hvilket muligvis begrænser omfanget af tokeniserbare aktiver og acceptable betalingsordninger. For det internationale blockchain-samfund er budskabet utvetydigt.
Adgang til fastlandets forbrugerbase vil kræve fuldstændig overensstemmelse med statslige regler. Det kræver også accept af en ramme, hvor monetær suverænitet er ikke-tilforhandlingsbar.