Et søgsmål mod Binance tester, hvor langt kryptoplatforme kan holdes ansvarlige for virkelig skade. Indgivet af familier til ofrene for angrebene mod Israel i oktober 2023 kommer det midt i fortsat modstand mod den nylige præsidentielle benådning af grundlægger Changpeng Zhao (CZ).
Mere end blot en ny juridisk udfordring bliver søgsmålet betragtet som en potentiel køreplan for et skift fra reguleringsbøder til privat ansvar for finansiering af terrorisme med store konsekvenser.
Anklager om terrorfinansiering rammer Binance
Sagen, anlagt af mere end 70 familier ved en amerikansk føderal domstol i sidste uge, anklager Binance for bevidst at muliggøre transaktioner for Hamas, Hizbollah, Irans Islamiske Revolutionsgarde og andre af USA identificerede terrorgrupper.
Sagsøgerne, primært pårørende til dem, der blev dræbt eller såret under angrebene den 7. oktober, hævder, at Binance ikke blot blev udnyttet. De siger, at platformen strukturelt har muliggjort terrorfinansiering i stor skala.
“I årevis har sagsøgte vidende, forsætligt og systematisk bistået Hamas… og andre terrorgrupper med at overføre og skjule tilsvarende af hundreder af millioner af amerikanske dollars gennem Binance-platformen til støtte for deres terrorvirksomhed. Denne bistand bidrog direkte og materielt til angrebene den 7. oktober og til efterfølgende terrorangreb,” lød det i klagen.
Tidligere statslige undersøgelser har fokuseret på Binances anti-hvidvaskningssvigt. Men dette søgsmål gentænker fortællingen og argumenterer for, at CZ’s ledelse af platformen systematisk har bidraget til virkelig vold.
Søgsmålet kommer også på et kritisk tidspunkt for virksomheden.
I sidste måned gav den amerikanske præsident Donald Trump Binance-grundlægger CZ en benådning efter Binances deltagelse i en milliardhandel koblet til et kryptoprojekt forbundet med Trump-familien.
Trækket slettede CZ’s straffeattest og kan tillade ham at tage en mere direkte rolle i virksomheden.
Sagen opstår også to år efter, at Binance i 2023 indgik forlig med amerikanske myndigheder, hvilket inkluderede en bøde på $4,3 milliarder. Virksomheden indrømmede at have overtrådt Bank Secrecy Act og amerikanske sanktionslove. CZ erklærede sig skyldig, trådte tilbage som direktør og afsonede en fængselsstraf på fire måneder.
Mens CZ’s benådning antydede, at Binance var i sikkerhed, viser søgsmålet, at hverken han eller virksomheden er beskyttet mod civilretligt ansvar.
På trods af strafferetlig lempelse intensiveres civile krav
Familiernes søgsmål bygger på fakta, der allerede er etableret ved amerikanske kriminalitetsmyndigheder, hvilket giver sagsøgerne en stærk juridisk base.
Fordi Binance allerede har indrømmet omfattende overtrædelser af Bank Secrecy Act og amerikanske sanktionslove, er bevisbyrden betydeligt lavere. Familierne hævder, at Binance integrerede disse fejl i sine kerneaktiviteter, ikke i isolerede overtrædelser.
I stedet for at støtte sig til brede anklager nævner klagen angiveligt specifikke wallets, intermediære hvidvaskere og transaktionsstrømme knyttet til identificerede terrorgrupper.
Strukturelt spejler sagen måden, hvorpå føderale anklagere sammensætter komplekse kriminelle anklager. Forskellen er, at denne samme bevisramme nu bliver anvendt af private sagsøgere under amerikanske anti-terrorisme love.
Disse love giver terrorofre mulighed for at forfølge civil erstatning mod enheder, der anklages for at have ydet materiel støtte, selv indirekte. Denne juridiske sti forvandler Binances tidligere reguleringsbrud til fundamentet for en potentielt massiv civil erstatningssag.
I årevis fulgte håndhævelse af kryptovalutaer et mønster: reguleringsmyndigheder undersøgte, virksomheder betalte bøder, ledere trådte til side, og markederne gik videre. Civilretlig retssag bundet direkte til terrorfinansiering bryder det mønster.
Modsat regulatoriske forlig, der begrænser den økonomiske eksponering og afslutter juridiske kapitler, kan terror-relaterede civile sager involvere multiplicerede erstatninger og mange års fortsat risiko.
En ny håndhævelsesklasse?
For kryptosektoren strækker konsekvenserne sig langt ud over én børs eller én retssag. Hvis sagen overlever en tidlig afvisning og fortsætter til opdagelse, kan det føre til ny granskning af, hvordan centrale platforme overvåger, markerer og fryser højrisikoaktiviteter.
Endnu vigtigere kan en sejr for familierne etablere, at private sagsøgere—ikke kun regulatorer—nu udgør en af de mest alvorlige økonomiske trusler mod kryptovirksomheder.
I det scenarie ville overholdelsesfejl ikke blot resultere i bøder. De ville blive til langvarige erstatningskrav, der følger platforme i mange år fremover.
