Kvantecomputere udgør næppe en trussel mod Bitcoin i den nærmeste fremtid, ifølge udvikler og medstifter af crypto forvaltningsselskabet Casa, Jameson Lopp.
Udtalelsen kommer, mens debatten tager til om, hvorvidt fremskridt inden for kvantecomputing nærmer sig et niveau, der kan true de kryptografiske systemer, som sikrer blockchains som Bitcoin og Ethereum.
Eksperter er uenige om, hvornår kvantecomputere kan true Bitcoin
I et nyligt opslag på X (tidligere Twitter) sagde Lopp, at kvantecomputere ikke vil bryde Bitcoin i den nærmeste fremtid.
“Nej, kvantecomputere vil ikke bryde Bitcoin i den nærmeste fremtid. Vi vil fortsætte med at følge deres udvikling… Vi bør håbe på det bedste, men forberede os på det værste,” skrev Lopp.
Lopps tidslinje stemmer overens med mange andre eksperters, der hævder, at kvantecomputere ikke udgør en umiddelbar trussel mod netværket. Adam Back, direktør for Blockstream, udtalte for nylig, at de kortsigtede risici er “nul”.
“Det her er årtier ude i fremtiden, det er alt for tidligt, og de står overfor massive udviklingsproblemer i alle grene af den nødvendige anvendte fysik for overhovedet at finde ud af, om det er muligt i stor skala. Men det er fint at være ‘klar til kvante’,” sagde Back.
Charles Hoskinson, grundlægger af Cardano, indtog samme holdning. Han mente, at de nuværende kvantetrusler mod blockchain er overdrevne og ikke akutte lige nu. Hoskinson påpegede også, at selvom blockchains godt kunne overgå til kvantesikre algoritmer, ville dette medføre store effektivitetstab.
Men andre eksperter mener, at tidsrammen er ved at blive mindre. David Carvalho, direktør for Naoris Protocol, har advaret om, at kvantecomputere kan kompromittere Bitcoins sikkerhed indenfor de næste 2 til 3 år.
Samtidig forudsagde Michele Mosca, forsker ved University of Waterloo, en risiko på 1 ud af 7 for, at grundlæggende offentlige nøgle-kryptografier kan blive brudt allerede i 2026.
På Metaculus er tidslinjen for, at kvantecomputere kan faktorisere et af RSA-tallene, også blevet forkortet. Den er nu ændret fra 2052 til 2034.
Quantum Doomsday Clock-projektet er endda endnu mere alarmerende. Her forudses det, at kvantecomputere vil bryde Bitcoins kryptering senest den 8. marts 2028.
Hvorfor det er svært at gøre bitcoin kvantesikker
Selvom eksperter ikke er enige om tidsplanen, er de fleste enige om én ting. Hvis kvantesikre opgraderinger bliver nødvendige, vil det tage tid at implementere dem. Lopp nævnte, at overgangen til post-kvante-standarder kan tage 5 til 10 år.
Da han blev spurgt, hvorfor diskussionen om kvantecomputing-risici oftest handler om Bitcoin og ikke om traditionelle finansielle institutioner som banker, pegede Lopp på en væsentlig forskel i, hvor hurtigt systemer kan opgraderes.
“Fordi de kan opgradere deres systemer mange gange hurtigere end Bitcoin-økosystemet,” forklarede han.
Samtidig forklarede en anden markedsanalytiker, hvorfor det er langt mere kompliceret at migrere blockchain-netværk til kvantesikre algoritmer end i centraliserede systemer.
“For banksektoren og internettet er overgangen forholdsvis ligetil. Når kryptografiske standarder ændres, kan de implementere nye algoritmer via koordinerede opdateringer, annullere gamle nøgler, udstede nye legitimationsoplysninger og endda tvangsopdatere brugere,” udtalte han.
Bitcoin mangler derimod en central myndighed, som kan påtvinge sådanne ændringer. Enhver overgang til post-kvantesignaturer ville kræve bred social opbakning, massiv teknisk koordinering og frivillig deltagelse fra brugerne.
Analytikeren bemærkede, at glemte, forladte eller inaktive Bitcoins og wallets ikke kan migreres. Dermed vil en del af udbuddet forblive permanent sårbart, så snart kvanteangreb bliver mulige. Tekniske begrænsninger gør processen endnu vanskeligere.
“De fleste post-kvante signaturskemaer har meget større nøgle- og signaturstørrelser end ECDSA. I et system allerede begrænset af blokstørrelsesgrænser og global replikering, er det ikke en simpel ændring. Det, der er en håndterbar belastning for en bankserver eller webforbindelse, bliver et konsensusniveau skalerbarhedsproblem i en blockchain,” stod der i opslaget.
Altså gør den samme decentralisering, der beskytter og styrker Bitcoins sikkerhed, at det tager længere tid, mere komplekst, og vanskeligere at tilpasse kryptografien sammenlignet med centraliserede systemer.
