Bitcoin handles i øjeblikket til $104.376, og fortsætter tabene fra weekenden efter at have nået højder på $111.190 på fredag og $111.250 ved søndag.
Tilbagegangen kommer selvom global likviditet stiger til niveauer, der ikke er set siden pandemien, hvor den amerikanske centralbank har injiceret $125 milliarder i banksystemet over de seneste fem dage og Kinas pengemængde overstiger $47 billioner. Flere penge strømmer ind i systemet, men Bitcoin reagerer ikke.
$47 billioner i Kina, $125 milliarder fra centralbanken — men Bitcoin rører sig ikke
Likviditet, mængden af penge eller kredit der cirkulerer i en økonomi, opfattes ofte som tidevandet, der løfter alle både. Når centralbanker injicerer kontanter gennem kvantitativ lempelse (QE), repo-operationer eller kreditudvidelse, plejer det at hæve aktivkurser fra aktier til krypto. Men det forhold viser revner.
“Ideen om, at likviditetsudvidelse nødvendigvis får Bitcoin til at stige, er ret usofistikeret og mangler nuancer. Alle typer likviditet er ikke skabt ens. QE kontra målrettede politikker som BTFP påvirker meget forskellige dele af systemet. Mere likviditet betyder ikke automatisk en højere BTC-kurs,” sagde advokat og markedsanalytiker Joe Carlasare på X.
Carlasares pointe taler til hjertet af den nuværende disconnect. Fed’s seneste injektioner, natlige repos på i alt $125 milliarder, er designet til at stabilisere kortsigtede finansieringsmarkeder, ikke til at stimulere bred risikotagning.
De øger systemisk likviditet, ikke markedslikviditet, der strømmer direkte ind i risikable aktiver såsom Bitcoin.
Kinas $47 billion skygge
Mens amerikanske likviditetsinjektioner fanger overskrifter, kan den større historie ligge i Kina. BeInCrypto rapporterede, at Kinas M2 pengemængde har nået $47,1 billioner, og overgår den amerikanske med mere end 2x. Dette markerer det bredeste likviditetsgab i moderne historie.
“For første gang i moderne historie er Kinas M2 Pengemængde nu over dobbelt så stor som USA’s. Kina M2: ≈ $47,1 billioner, USA M2: ≈ $22,2 billioner. Det er et $25 billioners gab — en forskel der fortæller en stærk historie om globale likviditetsdynamikker og monetær ekspansion,” udtalte analytikere hos Alphractal på X.
Kinas langsigtede kreditudvidelse, som startede efter finanskrisen i 2008, har drevet vækst gennem infrastruktur og eksport fremfor spekulative markeder.
Det hjælper med at forklare, hvorfor global likviditet kan stige, men krypto følger ikke nødvendigvis med.
Pointen er, at meget af denne likviditet forbliver fanget indenfor Kinas nationale system, hvilket begrænser dens betydning for globale aktiver, såsom Bitcoin. Selv hvor likviditet når markederne, er Bitcoin ikke først i køen.
“Likviditet betyder noget, men det rammer ikke alle aktiver på samme tid eller i samme form. Lige nu foregriber likviditetsnarrativet AI, computing, energi og software investeringer. Bitcoin’s tur kommer, når markedet har brug for balance lettelse, ikke blot vækstekponering,” bemærkede investor Tom Young Jr.
Denne rotation er synlig over kapitalstrømme. AI og halvlederaktier har absorberet meget af den spekulative efterspørgsel, der engang drev Bitcoin frem.
BeInCrypto rapporterede også, at koreanske private traderes skifter fra krypto grafer til Nvidia-aktier. Indtil disse handler falder, kan makro likviditet fortsætte med at ignorere krypto.
Systemet under pres fordi likviditet er energi, ikke retning
I mellemtiden viser det bredere amerikanske system stigende stress. Som The Kobeissi Letter rapporterede, har regeringen lånt $600 milliarder på bare 30 dage under en forlænget nedlukning, med et gennemsnit på $19 milliarder pr. dag.
Forstyrrelser i flytransport, faldende arbejdsdata, og en rentedæmpende centralbank understreger, hvor skrøbeligt det nuværende miljø er.
“Systemet er allerede under pres. Det begyndte med små $2–5B injektioner, men siden fredag, er det steget til omkring $52B. Hvis denne nedlukning fortsætter til Thanksgiving, vil noget gå i stykker,” kommenterede makroanalytiker NotEnuff.
På den baggrund kan Bitcoins sidelæns bevægelse afspejle forsigtighed, ikke apati. Likviditet opbygger potentiale, ikke uundgåelighed.
“Likviditet er spændingen i en sammenpresset fjeder. Centralbanker kan stramme den, men intet sker, før investorerne slipper. Risikoappetit udløser frigørelsen; overbevisning giver den retning,” forklarede David Eng på X.
Med andre ord skaber likviditet kapacitet for kursbevægelse, men psykologien afgør hvornår den bevægelse sker.
På den baggrund peger analytikere som James Thorne på slutningen af kvantitativ stramning (QT) i december 2025 som den næste store likviditetsforandring.
Når QT slutter, forventes centralbanken at geninvestere 60-70 milliarder dollars om måneden i statsobligationer, en vedvarende strøm, der endelig kan få Bitcoins kurs til at stige. Indtil da forbliver markederne i en afventende position.
