Brasilien tester en af kryptos ældste antagelser: At digitale aktiver kun trives, når de traditionelle finansielle systemer fejler.
Med en benchmark Selic-rente på 15%, en af de højeste blandt de største økonomier, har Brasiliens centralbank ført en meget stram pengepolitik. Men ifølge ny research fra IMF er landets finansielle system ikke ved at knække under pres. Kreditmarkederne er stadig robuste, og krypto-udbredelsen vokser alligevel hastigt.
Hvorfor Brasiliens kryptovaluta-udbredelse trodser traditionel makrologik
Kun få dage efter at have offentliggjort Q2 2025 COFER-data, har Den Internationale Valutafond (IMF) udgivet endnu en rapport, denne gang med fokus på Brasiliens makroøkonomiske situation.
I indlægget sagde IMF, at Brasiliens seneste kreditudvidelse “ikke var en politisk fiasko”, og argumenterede for, at transmissionen af pengepolitikken forbliver effektiv, selv på trods af høje renter.
“IMF’s research viser, at den seneste kreditudvidelse i Brasilien, midt i en basisrente på 15%, ikke var en politisk fiasko. Fintechs og stigende indkomster ændrer adgangen til finansiering. Samtidig gør pengepolitikken sit arbejde,” skrev IMF i et opslag.
Bankudlån steg 11,5% i 2024, mens udstedelsen af virksomhedsobligationer steg 30%. Normalt ville dette mindske appetitten på alternative finansielle aktiver. Ifølge konventionel makro-logik, burde det være et udfordrende miljø for krypto.
Men Brasiliens kryptoadtivitet steg 43% år-til-år (YoY) i 2025, hvilket afslører et stigende skel mellem de gamle makronarrativer og de faktiske tendenser for udbredelse.
Et system der virker og stadig kører on-chain
IMF’s nyeste Article IV-konsultation fremhæver, at Brasiliens centralbank har gjort “præcis det, den skulle gøre”.
- Stramningen har slået igennem på udlånsrenter,
- Kreditvæksten er begyndt at aftage, og
- Inflationsforventninger bliver fortsat aktivt håndteret, om end de stadig ligger højt.
Stærk indkomstvækst, lav arbejdsløshed og hurtig fintech-udvikling har hjulpet med at holde efterspørgslen på kredit oppe, selv med de høje renter.
Digitale banker og fintech-udlånere står nu for cirka en fjerdedel (25%) af Brasiliens kreditkortmarked, hvilket øger den økonomiske adgang markant uden at svække effekten af pengepolitikken.
Krypto-udbredelsen stiger dog sideløbende – ikke som en protest mod systemet, men i højere grad som et supplement til det.
Ifølge Mercado Bitcoin, den største digital-asset platform i Latinamerika, peger brancheanalytikere på, at yngre investorer driver stigningen i Brasiliens kryptoaktivitet.
Blandt brugere på 24 år og derunder steg udbredelsen med 56% YoY, drevet af stablecoins og tokeniserede obligationslignende produkter frem for spekulative altcoins.
Digitale obligationsprodukter udbetalte samlet set cirka 325 millioner dollars i afkast i 2025, hvilket tilbyder udbytter, der konkurrerer direkte med Brasiliens højrente carry trade.
Det samlede kryptotransaktionsvolumen steg 43%, mens lavrisiko-kryptoprodukter voksede 108%, hvilket viser et skifte fra spekulation til mere strukturerede investeringer.
Brugere med middelindkomst placerer en markant del af deres porteføljer i stablecoins, mens lavindkomst-investorer fortsat foretrækker Bitcoin for dets potentielt højere afkast.
Bitcoin er stadig det mest handlede aktiv, efterfulgt af Ethereum og Solana. Omtrent 18% af investorerne spreder investeringerne ud over flere forskellige kryptovaluta-aktiver.
Det udfordrer idéen om, at krypto-udbredelse kun er et svar på inflation, valutakollaps eller fejlslagen politik.
Den traditionelle finans begynder at bøje
De traditionelle institutioner reagerer. Itaú Unibanco, Latinamerikas største private bank, har anbefalet at have 1% til 3% af porteføljen i Bitcoin som et værktøj til diversificering og delvist sikring frem for et spekulativt sats.
Banken fremhævede Bitcoins lave korrelation til traditionelle aktiver og dets rolle som en globalt handlet, decentral værdilager. Denne anbefaling stemmer overens med lignende udmeldinger fra store amerikanske fondsforvaltere.
Sammen med Mercado Bitcoins udvidelse inden for tokeniserede indkomst- og egenkapitalprodukter, herunder udstedelse på Stellar-netværket, bliver grænserne mellem traditionel finans og blockchain-infrastruktur stadig mere udvisket.
Brasiliens erfaring modbeviser idéen om, at krypto kun trives i svage systemer. I stedet peger det på en ny fase af udbredelse drevet af værdi, adgang til udbytte og porteføljediversificering, selv når pengepolitikken virker efter hensigten.
Den næste skillelinje er måske ikke inflation eller renter, men spørgsmål om privatliv, gennemsigtighed og kontrol. Efterhånden som krypto integreres i regulerede finansielle systemer, flytter debatten sig fra makroøkonomiske fejl til, hvem der styrer selve infrastrukturen.
Brasiliens kryptoboom er ikke et resultat af en krise. Det er et udtryk for sammensmeltning, og det kan vise sig at være den mest markante udvikling af dem alle.
