Repræsentanter fra centralbanker, multilaterale institutioner og den private finanssektor mødtes i går (19) i São Paulo under MERGE São Paulo eventet for at drøfte fremskridt og udfordringer ved tokenisering af aktiver og digitale penge i regionen.
Panelet “Tokenisering af penge: CBDC’er, tokeniserede indlån og fremtidens digitale likviditet” samlede Bruno Grossi, leder af digitale aktiver hos Inter; Jaime Pradenas Baeza, leder af fintech-afdelingen i Chiles centralbank; og Nayam Hanashiro, leder af strategiske projekter og digitale offentlige goder hos LNET.
Moderator var Luis De Magalhães, Latinamerika-teamleder hos BeInCrypto.
Det centrale problem: opsplitning af systemer
For Bruno Grossi er den største udfordring for det nuværende finansielle system teknologisk fragmentering.
Ifølge ham kan tokenisering af penge, hvor finansielle aktiver omdannes til digitale tokens registreret på en blockchain (en form for decentral digital hovedbog), fungere som en teknologisk “fællesnævner”, der gør det muligt for forskellige systemer at kommunikere.
Grossis forslag er, at stablecoins (digitale valutaer knyttet til et stabilt aktiv som fx dollaren) og tokeniserede centralbankpenge benytter lignende teknologi, hvilket vil forbedre afvikling og overførsel af midler mellem byer, lande og banker.
Det chilenske tilsyns synspunkt
Jaime Pradenas Baeza understregede, at innovation i betalingsmetoder ikke er noget nyt, og at den aktuelle debat er endnu et skridt i pengenes historiske udvikling. For ham er det centrale spørgsmål, hvordan man afvikler, altså afslutter og bekræfter, transaktioner med tokeniserede aktiver.
Pradenas Baeza forklarede, at Chiles centralbank udførte et proof of concept (POC – en kontrolleret praktisk test af en idé) for at afvikle tokeniserede aktiver med centralbankpenge i et engrosmiljø, uden nødvendigvis at udstede en offentlig digital valuta.
Direktøren præsenterede også en taksonomi fra IMF (Den Internationale Valutafond), der klassificerer forskellige metoder til afvikling af transaktioner i DLT (distributed ledger technology, grundlaget for blockchain): fra platforme drevet udelukkende af centralbanken til blandede modeller med privatsektoren.
“Penge er tillid i sidste ende,” opsummerede Pradenas Baeza.
Drex-sagen: Strategiske fremskridt og tilbageskridt
Bruno Grossi uddyvede Drex, et projekt fra Brasiliens centralbank om at skabe digitale centralbankpenge. Projektet blev testet i to faser med 16 finansielle institutioner.
Under testene blev det identificeret, at de privatlivsløsninger, der findes til Ethereum (et af de største offentlige blockchain-netværk), endnu ikke er modne nok.
På den baggrund valgte Brasiliens centralbank at tage et skridt tilbage og udvikle et enklere brugstilfælde, uden blockchain for nu, men stadig med konceptet om digital valuta for at løse problemer med likviditet og overførsel af aktiver i det brasilianske finanssystem.
“Drex er et eksperiment for at skabe et nyt finansielt system med nye teknologier,” opsummerede Grossi.
Regionalt samarbejde: 12 centralbanker på samme projekt
Nayam Hanashiro præsenterede CB Web3, et IDB Lab-initiativ udført af LNET, en non-profit fond oprettet ud fra Inter-American Development Banks LACChain-program.
Projektet samler 12 centralbanker fra Latinamerika og Caribien i et testnetværk for at udstede, indløse og teste brugstilfælde for digitale valutaer, herunder globale afviklinger (betalinger og overførsler mellem forskellige lande).
Initiativet omfatter også deltagelse fra CEMLA (Center for Latinamerikanske Monetære Studier) og FLAR (Den Latinamerikanske Reservefond). Al kode og viden vil blive gjort tilgængelig som et digitalt offentligt gode, åbent for privatsfæren og fællesskabet.
Pradenas Baeza bekræftede, at der eksisterer samarbejde mellem regionens centralbanker, herunder erfaringsudveksling med Brasilien om erfaringerne fra Drex, selvom han ikke formelt bekræftede Chiles deltagelse i CB Web3.
Debatten der ikke kan vente
Til sidst blev paneldeltagerne spurgt, hvilket presserende spørgsmål der skal besvares inden for de næste 12 måneder.
For Hanashiro handler det centrale spørgsmål om, hvordan man balancerer innovationshastigheden i privatsfæren, med stablecoins og indlånstokens, med de offentlige institutionelle spor, samtidig med at digital suverænitet og finansiel stabilitet bevares.
Pradenas Baeza fremhævede nødvendigheden af at forstå, hvordan forskellige former for digitale penge kan eksistere side om side, samt risici og fordele ved hver enkelt.
Grossi påpegede, at der stadig er meget, der skal bygges teknisk, og nævnte AMM’er (automatiserede markedsproducenter) som et eksempel på et værktøj, der stadig skal udvikle sig, før det muliggør sådanne systemer.
