Forhandlingerne om Clarity Act ledet af Det Hvide Hus sluttede i mandags uden en aftale, da kryptobranchens og bankernes lobbyister ikke kunne blive enige om udbytte på stablecoins, og en ny afsløret investering på 500 millioner dollars fra en embedsmand i De Forenede Arabiske Emirater i præsident Donald Trumps familie-kryptoprojekt truer nu med at gøre det endnu vanskeligere for lovforslaget at blive vedtaget.
Clarity Act var tænkt som et initiativ til at skabe regulatorisk klarhed for kryptomarkederne i USA. I stedet er forslaget blevet indblandet i en interessekonflikt, der kan spænde ben for administrationens største krypto-prioritet — og samtidig omforme fremtidens digitale finans.
Dødløbet om udbytte
Mødet i Eisenhower Executive Office Building, som blev ledet af præsidentens krypto-rådgiver Patrick Witt, samlede repræsentanter fra Coinbase, Circle og Ripple samt banker og interesseorganisationer. Efter lidt over to timer forlod deltagerne lokalet uden at kunne blive enige om, hvorvidt kryptobørser skal kunne tilbyde udbytte på stablecoins.
Deltagerne fra kryptosiden, der var langt flere end bankfolkene, mente, at bankerne trak tiden ud. Det Hvide Hus bad begge parter om at finde et kompromis inden udgangen af måneden.
Der er meget på spil. Ifølge finansministeriets analyse kunne op til 6,6 billioner dollars i indlån flytte fra banker til stablecoins, hvis udbytte bliver tilladt. Banker advarer om, at det vil skabe et ureguleret parallelt finansielt system, mens ledere fra kryptobranchen svarer, at bankerne blot frygter konkurrence.
Konflikten blev mere intens i januar, da Coinbase-direktør Brian Armstrong trak sin støtte til udkastet til lovforslaget og udtalte, at han hellere ville undvære en lov end acceptere en dårlig en.
UAE-aftale kaster skygge
The Wall Street Journal oplyste, at Sheikh Tahnoon bin Zayed Al Nahyan — De Forenede Arabiske Emiraters nationale sikkerhedsrådgiver og chef for fondens formue på 1,5 billioner dollars — købte 49 procent af World Liberty Financial, Trump-familiens kryptovirksomhed, blot fire dage før indsættelsen.
Vagthunde inden for etik fordømmer aftalen som tydelig interessekonflikt og mulig brud på forfatningen. Tidslinjen vækker spørgsmål: Trump inviterede Tahnoon på middag i Det Hvide Hus i marts; World Libertys stablecoin USD1 brugtes til et 2 milliarder dollars samarbejde med Binance fra Emiraterne i maj; to uger senere godkendte administrationen eksport af 500.000 Nvidia AI-chips til Emiraterne, hvilket var et klart skift fra Bidens forbud.
Klarhedsparadokset
Her ses den centrale ironi: hvis Clarity Act bliver vedtaget, vil alle amerikanske stablecoins — inklusive World Libertys USD1 — blive reguleret. Trump vil dermed underskrive regler, som gælder for hans egen families kryptovirksomhed. Uanset hvad Det Hvide Hus beslutter om udbytte, påvirker det direkte USD1’s konkurrenceevne.
Demokraterne krævede allerede anti-korruptionsregler, før handlen med Emiraterne blev offentlig. Senator Elizabeth Warren har kaldt situationen for åbenlys korruption og krævet, at Kongressen griber ind. Men da republikanerne kontrollerer begge kamre, ser egentlige undersøgelser usandsynlige ud.
Indsnævret vej
Lovforslaget er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus og Senatets Landbrugsudvalg, men mangler fortsat at blive godkendt i Senatets Bankudvalg. Her har demokraterne indflydelse, og deres krav omfatter ikke kun mere etiske regler, men også fuld bemanding af CFTC samt stærkere beskyttelse mod hvidvask.
Anklagemyndigheden i New York har tilføjet endnu en udfordring; de hævder i et brev, at loven lader stablecoin-udstedere tjene på bedrageriske midler ved at beholde stjålne penge fremfor at returnere dem til ofrene.
Trump lovede på Davos at underskrive markedsstruktur-lovgivning snart. Men sammensmeltningen af strid om udbytte, etiske problemer og anklager om indflydelse fra Emiraterne har gjort tidsplanen mere urealistisk. Bitcoins kursfald på 40% siden toppen i oktober vidner om stigende usikkerhed.
Clarity Act havde som mål at skabe klare regler for kryptomarkederne. Men eksemplet viser, hvordan præsidenters interessekonflikter kan sløre selv de mest direkte lovintentioner.
