Coinbase-direktør Brian Armstrong peger på Kina som forbillede for amerikansk stablecoin-regulering. Timingen vækker dog spørgsmål om hans motiver.
Armstrongs forsvar for Kinas betaling af renter på centralbankens digitale valuta kommer, mens hans firma kæmper for at bevare en vigtig indtægtskilde, der nu trues af den amerikanske banklobby. GENIUS-loven, vedtaget i juli sidste år, gør det muligt for platforme som Coinbase at dele udbytte med stablecoin-indehavere — en mulighed, som bankgrupper nu arbejder for at fjerne.
Hvad Armstrong udtalte
Armstrong skrev den 8. januar på X og roste Kinas tilgang til deres digitale valuta. “Kina har besluttet at betale renter på deres egen stablecoin, fordi det gavner almindelige mennesker, og de ser det som en konkurrencefordel,” skrev han. “Jeg er nervøs for, at vi i USA overser helheden for detaljerne.”
Han mente, at at belønne stablecoin-brugere vil gavne almindelige amerikanere uden at forstyrre bankudlån, og opfordrede til at lade “markedet klare begge dele.”
Det kinesiske svar
Men fra Kina var reaktionen forundring. Kryptoanalytiker Phyrex påpegede en grundlæggende fejl i Armstrongs vinkel: den digitale yuan er ikke en stablecoin.
Ifølge Phyrex skyldes rentebetalingerne ikke stærk konkurrenceevne, men snarere den lave udbredelse. Yuanen på WeChat Pay og Alipay, Kinas dominerende betalingsplatforme, giver udbytte, mens den digitale yuan tidligere ikke gav nogen, så der var ingen motivation for brugerne til at skifte. Renteprogrammet, som trådte i kraft 1. januar, betales af kommercielle banker og ikke centralbanken, og udbyttet er sandsynligvis lavere end gængse indlånsrenter.
Kampen om GENIUS Act
Armstrongs udtalelser kom under en voldsom lobbykamp om amerikansk stablecoin-regulering.
GENIUS-loven, vedtaget i juli 2025, forbyder stablecoin-udstedere direkte at betale renter til ejere, men tillader, at tredjepartsplatforme som børser deler udbytte via “reward”-programmer. Dette kompromis gavnede platforme som Coinbase.
Banksektoren har reageret kraftigt. I november sendte American Bankers Association og 52 statslige bankforeninger et brev til finansministeriet, hvor de opfordrer myndighederne til at lukke dette “smuthul.” De argumenterede for, at stablecoin-platforme med højt udbytte kan udløse store udstrømninger af indskud og dermed true op til 6,6 billioner dollars i udlånsvolumen.
Lobbyarbejdet fortsatte i denne uge. Den 7. januar sendte mere end 200 ledere af lokale banker et brev til Senatet og anmodede politikerne om at udvide GENIUS-lovens renteforbud til også at omfatte udstedernes partnere og tilknyttede virksomheder.
Armstrong svarede igen 26. december og kaldte ethvert forsøg på at genåbne GENIUS-loven for en “rød linje.” Han kritiserede bankerne for at tjene omtrent 4 % på reserver i den amerikanske centralbank, mens de næsten ikke betaler ud til indskyderne, og beskyldte dem for “mentale krumspring” ved at fremstille udbyttebegrænsninger som sikkerhedshensyn.
Grænserne for sammenligningen med Kina
Armstrongs henvisning til Kina virker som et forsøg på at skabe en konkurrencefortælling: Hvis Kina gør det, hvorfor kan USA så ikke?
Sammenligningen kræver dog omtanke. En CBDC og en privat stablecoin er helt forskellige instrumenter — den digitale yuan er et lovligt betalingsmiddel udstedt af Kinas centralbank, mens USDC og USDT er dollarbaserede tokens fra private selskaber. Kritikere som Phyrex mener, at rentebetalingerne på den digitale yuan handler om problemer med udbredelse, ikke konkurrencefordel.
Armstrongs hovedpointe — at udbyttedeling vil gavne almindelige mennesker og ikke bør begrænses — kan dog få opbakning, uanset om Kina-eksemplet holder. Debatten i USA handler i sidste ende om et andet spørgsmål: Hvor meget plads private platforme skal have til at konkurrere med banker om indskud.
