Udenlandske lande trækker sig fra amerikanske obligationsmarkeder. Danmarks beholdning af amerikanske statsobligationer falder til rekordlave niveauer, mens Indien og Kina fortsætter med at nedbringe deres eksponering mod amerikansk statsgæld.
Det vedvarende frasalg fra store udenlandske ejere peger på en bredere svækkelse af tilliden til USA’s finanspolitiske disciplin og langsigtede gældsbæredygtighed. Denne tendens har stor betydning for globale kapitalomkostninger, likviditetsforhold og værdiansættelse af risikofyldte aktiver.
Udenlandsk efterspørgsel på amerikansk gæld splittes, da nogle forlader markedet og andre øger deres satsning
I et nyligt opslag på X (tidligere Twitter), fremhævede The Kobeissi Letter, at Danmark det seneste år har reduceret sin beholdning af amerikanske statsobligationer med 4 milliarder dollars, svarende til et fald på 30%.
“Danmarks beholdning af amerikanske statsobligationer er på rekordlave niveauer: værdien af US Treasuries ejet af Danmark er nede på cirka 9 milliarder dollars, det laveste i 14 år… Danmark forlader stille og roligt det amerikanske gældsmarked,” lød opslaget.
Siden toppen i 2016 er den danske beholdning faldet til under det halve. Danmark udgør nu mindre end 1% af Europas samlede beholdning af amerikanske statsobligationer, som samlet er værdisat til 3,6 billioner dollars.
Desuden har den danske pensionskasse AkademikerPension udtalt, at den vil sælge alle amerikanske statsobligationer for omkring 100 millioner dollars inden månedens udgang. Pensionskassens investeringsdirektør, Anders Schelde, fremhævede, at “beslutningen skyldes de dårlige amerikanske statsfinanser.”
Men, under et pressemøde på World Economic Forum i Davos, Schweiz, afviste USA’s finansminister Scott Bessent bekymringerne i onsdags.
“Danmarks investering i amerikanske statsobligationer, ligesom Danmark selv, er irrelevant,” sagde han. “Det er mindre end 100 millioner dollars. De har solgt statsobligationer i årevis, det bekymrer mig overhovedet ikke.”
Selvom Danmarks tiltag måske ikke bekymrer Bessent alene, står det ikke alene. Ifølge tal fra det amerikanske finansministerium er Kinas beholdning af amerikanske statsobligationer faldet til det laveste niveau i 17 år.
Kinas beholdning er faldet til 682,6 milliarder dollars i november, ned fra 688,7 milliarder i oktober, hvilket er det laveste niveau siden 2008.
“Og hvis det fortsætter sådan her, er de snart under 500 milliarder, under Belgien og Luxembourg haha. Kina beskytter sig selv mod det forestående krak i Vesten,” skrev en markedsobservatør.
Indien har taget samme vej, hvor landets beholdning af amerikanske statsobligationer er faldet til omkring 190 milliarder dollars ved udgangen af oktober 2025. Samlet peger de bevægelser på, at store udenlandske ejere grundlæggende genovervejer USA’s kreditrisiko.
Omfanget og vedvarende karakter af disse reduktioner antyder mere end blot almindelig porteføljejustering. I stedet afspejler det stigende bekymring for USA’s økonomiske holdbarhed og risikoen for, at politiske beslutninger svækker kreditkvaliteten.
Der er dog en modvægt. Japan og Storbritannien har forøget deres beholdning. Japans eksponering steg med 2,6 milliarder dollars til 1,2 billioner, mens Storbritannien øgede sin beholdning med 10,6 milliarder til 888,5 milliarder dollars.
Likviditetskaskade og konsekvenser for krypto
Alligevel har en analytiker advaret om en snarlig “stor storm”, i takt med at flere lande øger salget af amerikanske statsobligationer. Ifølge opslaget skaber afvikling af statsobligationer ringe i vandet på de globale markeder.
Amerikanske statsobligationer spiller en central rolle i det globale finansielle system. Når store mængder obligationer sælges, falder kursen ofte, og udbyttet stiger, hvilket øger låneomkostningerne i hele økonomien.
Højere udbytter kan føre til strammere finansielle forhold, fordi dyrere finansiering mindsker risikovilligheden og reducerer likviditeten. Analytikere bemærker, at aktiver, der er stærkt afhængige af likviditet – herunder aktier og kryptovaluta – kan komme under pres i sådan et miljø.
Desuden bruges amerikanske statsobligationer som hovedsikkerhed af banker, fonde og markedsaktører. Hvis værdien falder, mister man sikkerhed, og finansielle institutioner skruer ned for risikoen. Dermed udløses salgspres på tværs af mange aktivklasser.
“Aktier og krypto eksisterer ikke isoleret. De bygger på billig finansiering + høj likviditet. Når obligationerne falder, er det ikke bare ‘kedelige obligationssager’. Det er sikkerhed, der svækkes,” forklarede Wimar.
Analytikeren beskrev, hvordan markederne kan reagere. Obligationerne bevæger sig typisk først. Aktiemarkederne reagerer som regel senere og afspejler forandringer i finansieringsvilkår og investeringslyst.
Kryptovalutaer, som er meget følsomme over for likviditet og gearing, oplever ofte de kraftigste kurssvingninger, når risikoaversion opstår. Denne kædereaktion betyder, at forstyrrelser i det amerikanske statsobligationsmarked kan true hele markedet for risikable aktiver.
