Hvis du lukkede øjnene og fremkaldte ånden fra 2020, ville du nok fornemme den digitale udgave af ozon og krudtrøg. Det var tiden for “DeFi Summer”, en periode der føltes mindre som en finansiel revolution og mere som et hektisk arkadespil i et febermareridt.
Vi var alle alkymister dengang og forsøgte at forvandle food tokens som Yam, Sushi og Pickle til guld. Luften var tung af løfter om $1.000\%$ APY, Discord-kanaler uden pause og den konstante uro for, at et rug-pull kun var ét smart contract-kald væk. Det var det vilde vesten, en lovløs grænse, hvor hastighed var eneste regel og den eneste måling var den voldsomme stigning i Total Value Locked (TVL).
Spoler vi frem til 2025, er landskabet blevet forvandlet totalt. Tågen har lettet, saloonerne er blevet skiftet ud med elegante glastårne, og alkymisterne har fået selskab af arkitekter. Historien om DeFi de seneste fem år er ikke kun historien om at “blive mainstream” – det handler om en fundamental, molekylær ændring i, hvad decentraliseret finans rent faktisk er.
Vi vil gerne takke vores særlige gæster for at dele deres egne erfaringer fra fronten: Vivien Lin, Chief Product Officer & Head of BingX Labs; Griffin Ardern, Head of BloFin Research & Options Desk; og Fernando Lillo Aranda, Marketing Director hos Zoomex. Deres indsigter hjælper os med at forstå den enorme afstand fra tidligere tiders spekulative kaos til nutidens mere nøgterne og klare tilstand. Sammen afdækker vi en grundlæggende, molekylær forandring i, hvad decentraliseret finans i virkeligheden er.
Virkelighedens anker
I 2020-udgaven af det “vilde vesten” var DeFi en lukket kreds. Det var en fantastisk, kaotisk boble, hvor vi lånte ét ustabilt aktiv for at stake det for et endnu mere volatilt aktiv. Det var en selvrefererende maskine, der levede og døde af sin egen interne hype. Men nu i 2025 er den ring brudt, og “den virkelige verden” er strømmet ind.
Vivien Lin, Chief Product Officer & Head of BingX Labs, reflekterer over det markante skifte fra det spekulative til det grundlæggende. På spørgsmålet om den største forskel mellem kaosset for fem år siden og i dag peger hun på, at aktivbasen er blevet mere robust.
“Den største forandring er integrationen af Real-World Assets og stablecoins i det, der før var et rent spekulativt miljø,” observerer Lin.
“DeFi er vokset fra højtforrentede eksperimenter til et mangfoldigt økosystem af aktiver, der nu inkluderer statsobligationer, stablecoins og instrumenter på institutionelt niveau, hvilket skaber et mere balanceret og funktionelt finansielt landskab.”
Det er modningen af “DeFi Summer” til en “DeFi Autumn” – en tid for høst og stabilitet. I 2020 jagtede vi spøgelser. I 2025 handler vi fundamentet for verdensøkonomien. De høje udbytter fra før var ofte blot en skat på dem, der kom for sent; i dag bygger udbyttet på den faktiske produktivitet fra statsobligationer og ejendomme.
Den nye målestok: kvalitet frem for kvantitet
I gamle dage – hvis fem år kan kaldes gammelt – gik vi kun op i TVL. Det var det eneste tal, der talte. Vi så milliarder hobe sig op som point på en storskærm. Men vi lærte, at TVL var en vildledende måling. Meget af den værdi var “rekursiv,” et korthus bygget ved at låne den samme dollar ud ti gange.
Her i 2025 ser branchen mere kritisk – og dermed sundere – på data. Spørgsmålet er ikke længere “hvor meget er låst?”, men “hvad bliver faktisk anvendt?”
Vivien Lin fremhæver, at vores gamle målinger er blevet erstattet af jagten på ægte signaler midt i støjen.
“Der findes ingen universel måling, da det afhænger af, hvad man måler,” forklarer Lin:
“Men en vigtig, fremvoksende måling er stablecoin TVL. Det viser reel efterspørgsel og kan ikke pustes op af native token-mekanismer, hvilket gør det til en mere retvisende indikator for ægte brug og tillid til kapitalen.”
Kigger du på en stablecoin, ser du ikke et “måneskud” eller et meme. Du ser en digital dollar, et tillidsvotum til den underliggende infrastruktur. I 2025 måles et protocols sundhed på evnen til at tiltrække stabil, ikke-volatil kapital. Det skift i målinger viser også et mentalt skifte i markedet: fra spil til bank.
Suits’ene i serverrummet
I mange år lo cypherpunks og degens ad idéen om, at store banker skulle ind i DeFi. “De forstår det aldrig,” sagde vi. “Reguleringen stopper dem,” tænkte vi. Men bankerne kom ikke til DeFi for at være med i en revolution; de kom, fordi det gamle finansielle system var utæt, og DeFi tilbød nye rør, der var hurtigere, billigere og umulige at blokere.
Men bankerne kom ikke ind via hoveddøren til anonyme DEX’er – de byggede deres egen indgang. Griffin Ardern, Head of BloFin Research & Options Desk, maler et billede af en institutionel DeFi, der ligner en mere effektiv version af det traditionelle finanssystem.
Ardern siger:
“Store institutioner som banker er allerede begyndt at implementere DeFi, men de vælger oftere at gøre det gennem regulerede instrumenter – for eksempel on-chain aktier godkendt af SEC og clearet gennem DTCC og implementerer strengere KYC-processer on-chain.”
Det er ikke DeFi fra 2020, hvor du kunne handle for millioner alene med en wallet-adresse. Det er en reguleret, “tilladelsesbaseret” DeFi. Ardern betegner det som fødslen af en ny slags globalt marked.
Ardern fortsætter:
“I modsætning til den tidligere ‘vilde vesten’-stil i DeFi vil de, med de nyeste blockchain-analyser og KYC-teknologier, skabe et DeFi-område, der minder om markedet for offshore interbank og valuta. En række modne løsninger fra disse markeder vil blive lagt på blockchain, hvilket gør alt mere transparent og hurtigere.”
Det er en vigtig indsigt. Interbank-markedet, den skjulte verden hvor bankerne låner til hinanden, er motoren i verdensøkonomien. Ved at flytte den motor over på blockchain får banker den gennemsigtighed, de aldrig havde før. I finanskrisen 2008 stoppede bankerne med at låne, fordi de ikke vidste, hvem der var solvent. I DeFi’s interbank-marked i 2025 er solvens synlig på blockchain på få millisekunder.
Den tiltrækningskraft ved Real-World Assets (RWA)
Broen, der endelig lod “jakkesættene” krydse ind i “hoodie”-verdenen, var tokeniseringen af Real-World Assets (RWA). I 2020 talte vi om at “lægge verden on-chain.” I 2025 gør vi det faktisk. Om det så er en fractionaliseret lejlighed i Berlin eller et amerikansk statsobligationsbevis, er blockchain blevet den ultimative offentlige hovedbog.
Men ifølge Vivien Lin bør vi ikke forveksle værktøjet med incitamentet. Bankerne er ikke her, fordi de elsker tokenisering; de er her, fordi brugerne tog det første skridt.
“RWA-tokenisering er en markant katalysator, men det er ikke den eneste grund til, at bankerne bevæger sig ind på området,” påpeger Lin. Hun tilføjer:
“Banker følger i sidste ende kapitalstrømmene, så brugere bør forstå, at deres dollars fungerer som en stemme. Når likviditeten vokser on-chain, er traditionelle institutioner nødt til at gentænke deres systemer for at kunne deltage, og det understreger kun, hvor reel DeFi’s vækst er blevet.”
Hver gang en privat investor bytter en traditionel opsparingskonto ud med en tokeniseret, rente-bærende stablecoin, mister en bank et indlån. For at overleve har bankerne været nødt til at følge pengene over på kæden. Det er et sjældent eksempel på, at “den lille mand” tvinger giganterne til handling gennem kapitalens kraft.
Privatlivsparadokset: den nye garde vs. de nye
Mens den institutionelle side af DeFi bliver mere gennemsigtig og lovmedholdelig, udspiller der sig en anden kamp på brugerniveau. Når reguleringerne strammes i 2025, trækker en del af markedet sig i skjul, mens “den gennemsnitlige” bruger stadig kæmper med at finde hoveddøren.
Fernando Lillo Aranda, Marketing Director hos Zoomex, ser en voksende splittelse i måden, folk møder området på. På den ene side ses et stigende behov for fuld suverænitet.
“Vi kan observere, at flere brugere/handlende søger DEX og CEX med fuld anonymitet, fordi de ønsker at styrke deres privatliv for at undgå regulering og sanktioner,” observerer Aranda.
Det er ånden fra 2020, der stadig lever—lysten til at operere udenfor statens opmærksomhed. Men for de “mange private investorer”, som DeFi så gerne vil tiltrække, er dette fokus på privatliv og selvforvaltning faktisk en barriere. “Det vilde vesten” var spændende for pionererne, men afskrækkende for bosætterne.
Aranda indrømmer:
“Men ‘nybegyndere’ stoler ikke så meget på DEX og ved oftest ikke, hvordan de skal bruge dem, så det er lettere for dem at oprette en konto på CEX. Jeg mener, DeFi har udviklet sig meget de seneste 5 år, men den skal stadig udvikle sig videre, da CEX stadig har en klar fordel for de store handlende.”
Det er “brugeroplevelses-muren”. I 2020 krævede det nærmest en PhD i “Metamask-videnskab” at klare sig. I 2025 er brugerfladerne flotte, men frygten ligger stadig under overfladen: Hvis jeg mister mine nøgler, mister jeg hele min opsparing. Derfor sidder centraliserede børser (CEX’er) stadig på hovedrollen for den gennemsnitlige person. De tilbyder den “fortryd”-funktion, som decentraliseret finans i sin natur mangler.
Er det sikkert nu?
Spørgsmålet, der hjemsøger alle analytikere og udviklere i 2025, er det samme, vi stillede i 2020: “Er det sikkert?” I 2020 var svaret et klart “Nej.” I 2025 er svaret “Ja, men …”
Vivien Lin mener, at vejen til tryghed ikke kun handler om bedre kode, men også bedre værktøjer til at navigere i koden.
“DeFi er mere sikkert og mere intuitivt end nogensinde før, men enhver bruger bør stadig gå til det med klare mål og en plan,” advarer Lin.
“Med bedre brugerflader, tydeligere værn og kunstig intelligens, der mindsker kompleksiteten i daglige beslutninger, er vejen til masseudbredelse godt i gang.”
Indførelsen af kunstig intelligens som “finansiel co-pilot” i 2025 har ændret spillet. I stedet for at læse lange rapporter om smart contracts, har brugerne nu AI-agenter, der kan scanne en protokol for sårbarheder i realtid eller forklare risikoen i en bestemt likviditetspulje på et letforståeligt sprog. Kompleksiteten er ikke forsvundet—den ligger bare gemt under et lag af intelligent design.
Konklusionen på grænsen
Rejsen fra 2020 til 2025 er historien om et marked, der modner. Vi har bevæget os fra “DeFi-sommeren” med spekulation til den “DeFi-standard”, der præger global finans.
Vi ser visionen hos Griffin Ardern, hvor det “offshore interbank-marked” genskabes på en gennemsigtig hovedbog. Vi ser pragmatismen fra Vivien Lin, som anerkender, at stablecoins og RWA har forankret industrien i virkeligheden. Og vi ser den ærlige vurdering fra Fernando Lillo Aranda, der minder os om, at på trods af fremskridtene driver menneskets behov for enkelhed og tillid langt de fleste mod centraliserede knudepunkter.
I 2020 var DeFi et eksperiment, der kunne være endt galt. I 2025 er DeFi en infrastruktur, der skal fungere. “Det vilde vesten” er blevet tæmmet, ikke af sheriffen, men af ingeniører, bankfolk og de millioner af brugere, der besluttede, at deres penge var bedre tjent på blockchain end i banken.
Historien er ikke slut. Spændingen mellem privatliv og regulering, mellem decentralisering og brugervenlighed, vil forme de næste fem år. Men ser vi tilbage på kaosset i 2020 fra 2025’s udsigtspunkt, er én ting klar: vi leger ikke længere. Vi bygger fremtidens penge, én blok ad gangen.
