Buenos Aires har en særlig puls. Det er en by, hvor europæisk pragt støder sammen med latinamerikansk intensitet, et sted hvor økonomisk teori ikke er et abstrakt emne diskuteret i elfenbenstårne, men en sanselig, daglig kamp for overlevelse. Det er derfor ikke tilfældigt, at netop denne metropol blev udvalgt som vært for Devconnect 2025. Med Argentina som bagtæppe—et land der både forbindes med økonomisk ustabilitet og folkelig krypto udbredelse—blev scenen sat perfekt til en branche, der endelig er ved at blive voksen.
Hvis de tidligere år i kryptocyklussen var defineret af støj, spektakel og de blændende lys fra spekulativ mani, der mindede om gulvet i et kasino i Las Vegas, så var Buenos Aires en tydelig, ædruelig kontrast. Luften duftede ikke af “lette penge” og fantasiprodukter; den duftede af stærk kaffe og seriøs ingeniørkunst. Her ændrede fortællingen sig. Vi bygger ikke længere legetøj for de rige og rastløse; vi bygger infrastruktur for en verden, der er ved at falde fra hinanden.
For at navigere i dette markante skifte hentede vi viden fra centrale branchearkitekter: Arthur Firstov (Mercuryo CBO), der fokuserede på kravet om privatliv; Vivien Lin (BingX CPO), som beskrev integrationen af kunstig intelligens i handelsøkosystemer; og Ivan Machena (8lends CCO), der gav en vigtig vurdering af layer-2 udbredelsen.
Gennem mange uformelle samtaler med disse ledere tegner der sig et klart billede. Vi står foran en ny epoke. Det er historien om, hvordan privatliv blev et krav, hvordan kunstig intelligens kræver plads ved det finansielle bord, og hvordan den globale mangfoldighed endelig afmonterede myten om “den typiske bruger”.
Privatlivsmandatet, fra funktion til fundament
Det stærkeste budskab fra Buenos Aires blev ikke sendt ud via fyrværkeri eller berømtheder. Det blev hvisket blandt de tætpakkede tekniske workshops og fyldte hacker-huse. Beskeden er enkel: gennemsigtighed er en egenskab, men total eksponering er en fejl.
I Bangkok var privatliv tidligere kun et “spor”, et sideværelse for cypherpunks og idealister. I Buenos Aires var det centrum. Branchen har nu indset, at uden privatliv, opnår vi ikke masseudbredelse—kun massiv overvågning.
Arthur Firstov, Chief Business Officer hos Mercuryo, indfangede dette paradigmeskift perfekt. Da han så tilbage på de dominerende researchområder til eventet, bemærkede Firstov en tydelig temperaturændring.
“Privatliv var det altoverskyggende tema,” udtaler Firstov, før han fortsætter:
“Sammenlignet med Bangkok, hvor privatliv kun var ét vigtigt spor, løftede Buenos Aires det op på hovedscenen.”
Hans observation stemmer overens med den stemning, der prægede alle konferencens lokationer. Et udtryk begyndte at cirkulere rundt på kontorfællesskaber og i foredragssale og blev det uofficielle motto for Devconnect 2025:
“Hvis din wallet ikke har indbygget privatliv, er den forældet.”
Det er ikke en teknologisk dille, men et svar på en stadigt mere gennemsigtig verden, hvor finansielle data bliver et våben. Firstov fremhæver, at tonen blev sat fra toppen, hvor Vitalik Buterin gav en “fuld gennemgang af sin personlige privatlivs-stack, fra styresystem og mobilenheder til private RPC.”
Men det afgørende fremskridt ligger i, hvordan denne teknologi nu bliver pakket. Nu handler det ikke om kommandolinjer for nørder; det handler om usynlighed.
Forklarer Firstov:
“Udviklere fokuserede på stealth-adresser, smarte AA-mønstre [Account Abstraction], selektive afsløringer, og ‘at skabe bedre standarder, så brugere ikke engang bemærker, hvor meget kompleksitet der håndteres i baggrunden.’”
Denne “usynlighed” er det ultimative mål. Brugeren vil ikke forstå zero-knowledge proofs; de vil bare være sikre på, at deres bankbalance ikke er offentlig ejendom.
Parallelt med denne satsning på privatliv, udpegede Firstov også en pragmatisk udvikling i DeFi: opkomsten af “preconfirmations for øjeblikke-stablecoin betalinger” og nye udbyttemuligheder, der tilbyder “enkle, pengemarkedslignende oplevelser uden at gå fuld degen.” Branchen bevæger sig væk fra 10.000% APY pyramidespil og hen imod kedelig, pålidelig, privat finans.
Den “Black Box”-kontrovers, hvem kan vi stole på?
Men, ingen revolution uden interne splittelser. Selvom der var fuld enighed om behovet for privatliv, var det netop måden at opnå det på, der førte til de mest ophedede tekniske diskussioner i løbet af ugen. Omdrejningspunktet var afhængigheden af Trusted Execution Environments (TEEs)—hardwarebaserede sikre områder.
Bliver fremtidens privatliv opnået via kryptografisk matematik eller gennem siliciummanufacturing?
Firstov kalder denne splittelse for den “mest uventede eller kontroversielle tekniske debat” ved eventet. På den ene side stod pragmatikerne. Han noterer:
“Den ene lejr argumenterede for, at TEE’er er ’praktisk nødvendige for høj gennemløb, lav ventetid og privat beregning’—især til private afregninger, derivatstrategier og agentbaseret eksekvering.”
Argumentet er stærkt: hvis vi vil have Wall Street-hastigheder på blockchain, så er matematik måske ikke hurtigt nok. Vi behøver hardwareacceleration.
Men modstanden var højlydt, principiel og dybt skeptisk. Firstov viderebringer deres advarsel: “Hvis tillidsmodellen bliver ‘stol på denne sorte-boks-server i et datacenter’, så forbedrer krypto ikke meget i forhold til traditionel finans.”
Hvis vi bare erstatter en banks server med Intels SGX-enklave, har vi så reelt decentraliseret noget?
Det førte til et ubesvaret meta-spørgsmål, der formentlig vil forme research-fokus de næste mange år:
“Hvor stor en del af verdens stablecoin- og betalingsinfrastruktur har vi det fint med at køre på uigennemsigtig hardware … og hvad betyder ‘enough trust-minimized’ egentlig her?”
Maskinernes fremmarch: kunstig intelligens som ny finansiel arkitekt
Mens kryptograferne diskuterede hardware-tillid, sneg en anden kæmpe sig lydløst ind i kryptolandskabet: Kunstig intelligens. Devconnect 2025 handlede ikke kun om hovedbogen; det handlede om det uundgåelige ægteskab mellem den decentrale database og den autonome intelligens.
Vivien Lin, Chief Product Officer og leder af BingX Labs, bragte et perspektiv fra frontlinjen af centraliserede børser (CEX’er), som hurtigt er ved at udvikle sig til noget langt mere komplekst. For hende var hovedtemaet tydeligt.
Lin siger:
“Det vigtigste tema for mig var integrationen af kunstig intelligens i børsinfrastrukturen og erkendelsen af, at børser udvikler sig til komplette finansielle økosystemer – ikke bare handelsapplikationer.”
Hun tegner et billede af en fremtid, hvor kunstig intelligens fungerer som det bindende element i finansverdenen.
“Udviklere fokuserede på, hvordan kunstig intelligens kan samle handel, forvaltning, betalinger, risikostyring og brugerindsigt i én samlet ‘super app’-oplevelse.”
Men lige som TEE-debatten inden for privatlivsområdet, bringer integrationen af kunstig intelligens også sine egne udfordringer for sikkerheden. Hvordan kan du stole på en kunstig intelligens med dine livsopsparinger? Lin fremhæver et stærkt fokus på “sikre, verificerbare systemer, herunder løsninger der bevarer privatliv og on-chain-beviser, som sikrer at AI-drevne funktioner ikke går på kompromis med brugerdata eller sikkerhed af midler.”
Målet er at skabe økosystemer, som er “både intelligente og dybt sikre, så brugere får mere automatisering og kontekst uden at gå på kompromis med tilliden.” Men det mest fascinerende konfliktpunkt, ifølge Lin, handlede ikke om evner, men om autonomi.
“Det store konfliktpunkt var, hvor meget autonomi AI-agenter skal have i handelsmiljøer,” forklarer Lin. Debatten delte deltagerne.
Hun tilføjer:
“Nogle udviklere mente, at agenter bør kunne håndtere likviditet, balancere porteføljer eller placere ordrer uden menneskelig overvågning. Andre advarede om, at hvis AI får ubegrænset adgang til handelslagene, kan det skabe systemiske risici.”
Uenigheden rammer kernen af spørgsmålet om menneskelig kontrol på markederne: “Skal kunstig intelligens være en co-pilot for handlende eller en fuldt ud autonom deltager i markedsstrukturen?” I Buenos Aires virkede det til, at enigheden rykkede i retning af autonomi, forudsat at kryptografiens sikkerhedsnet er stærkt nok til at understøtte det.
Geografi er skæbne, læring fra det globale syd
Måske var det mest omvæltende ved Devconnect 2025 selve lokationen. At afholde begivenheden i Argentina tvang hele den globale udviklerverden til at komme ned på jorden. Mens Silicon Valley-udviklere er optaget af at optimere kode på millisekunder, kæmper folk i Buenos Aires for at beskytte værdien af deres arbejde mod inflation.
Arthur Firstov bemærkede, hvordan denne radikale forskellighed ændrede samtalen fra teoretisk skalering til redskaber for overlevelse. “Devconnect bragte helt forskellige brugerprioriteter sammen i samme rum,” siger han.
“Hold fra Latinamerika fremhævede dagligdags eksempler som ‘wallets på billige smartphones’ og løn eller husleje betalt i stablecoins,” bemærker Firstov, og tilføjer desuden:
“I kontrast dertil forblev infrastrukturhold fra Asien og USA fokuseret på ‘perpetual futures, routing, MEV og latenstid.’
Dette sammenstød af verdener førte til fornyet forståelse. Diskussionen flyttede sig fra simple “Transactions Per Second” (TPS) præstationer til brugeroplevelse og reel implementering. Firstov oplister de nu vigtige spørgsmål:
“Hvordan kan smarte wallets skjule kompleksitet, så brugere oplever det som en normal fintech-app? Hvordan understøtter vi både ‘high-frequency trading flows og månedlige lønudbetalinger’, uden at sætte tillid eller sikkerhed over styr?”
Den største indsigt? “Der findes ikke én typisk bruger i krypto.”
Vivien Lin deler denne opfattelse og bemærker, hvordan den argentinske tilstedeværelse forankrede de højt tekniske diskussioner.
“Udviklernes diversitet, især den stærke repræsentation fra Argentina, flyttede debatten over på reelle udbredelsesudfordringer – ikke bare teoretisk skalering.”
Argentinske udviklere ønskede ikke at tale om penges filosofi; de ville løse deres akutte problemer.
Lin forklarer:
“Argentinske udviklere pegede på problemer som inflation, kapitalrestriktioner og behovet for hurtige afviklingssystemer, der kan fungere stabilt under ustabile økonomiske forhold.”
Det udvidede forståelsen af, hvad en børs bør være, og åbnede op for “AI-drevne økosystemer, der tackler både lokale barrierer og større udfordringer som fragmenteret lovgivning, globale likviditetsbehov og mobil-først onboarding.”
Hvad bliver egentlig bygget? Infrastruktur frem for hype
Ser vi væk fra det filosofiske og geografiske, må vi spørge: Hvor deployer udviklerne så kode i praksis?
Ivan Machena, Chief Communication Officer hos 8lends, giver et ædrueligt billede af markedet. Tiden med “spøgelseskæder”, blockchains med høje vurderinger, men ingen brugere, er ved at være slut. Fokus er nu på økosystemer, der understøtter faktiske produkter.
“Ser vi på de overordnede debatter under Devconnect,” bemærker Machena, “fortsætter flere layer 2- og applikationslag-projekter med at tiltrække betydelig interesse fra udviklere.”
På forbrugersiden fremhæver Machena Base. Det nævnes ofte for sin “hurtige vækst og brugervenlige onboardingstruktur,” og er dermed blevet indgangen for private brugere. På DeFi-området fastholder Arbitrum sin position som “det foretrukne valg takket være sit modne økosystem og muligheder for sammensætning,” mens Polygon stadig er det oplagte valg for teams, der søger balance.
Men Machena bemærker, at der sker en migration mod det teknisk overlegne.
“Der er også stigende interesse for zk-baserede løsninger som zkSync og StarkNet, især fra hold, der bygger mere teknisk krævende eller langsigtede produkter. Tendensen er tydelig: Debatten under Devconnect peger på L2’er, der allerede understøtter rigtige produkter og ikke blot eksperimentelle koncepter.”
Arthur Firstov bidrager med endnu et lag til dette udbredelseskort og peger på privatlivs- og “agent-native”-sektorerne. Han fremhæver Aztec som et eksempel på et “privatlivsfokuseret miljø, hvor produkter kan være ‘private som standard, men selektivt gennemsigtige hvor nødvendigt’.”
Vigtigt er det, at Firstov fremhæver Privacy Pools som broen mellem cypherpunk-idealet og institutionelle krav. Det blev fremhævet som en “compliance-bevidst løsning… et praktisk svar på, hvordan privatliv kan se ud, når både myndigheder og seriøse investorer skal være trygge ved det.”
Derudover flytter den fysiske verden nu også on-chain. Firstov omtaler en tendens, hvor teams bygger DePIN (Decentralized Physical Infrastructure Networks) til storage og computing, som betales i stablecoins og “skal få krypto til at føles som traditionelle cloud-API’er.”
Outlook 2026: Fra kasino til katedral
Mens deltagerne fra Devconnect 2025 forlader Buenos Aires og vender hjem til deres respektive dele af verden, er stemningen tydeligvis forandret. Branchen modnes. Arrangørernes kultur, med små, tekniske og fællesskabsstyrede sessioner frem for store markedsføringsshows, former fortællingen for det kommende år.
Arthur Firstov forudser et grundlæggende skifte i måden, vi fortæller historien om krypto:
“Forvent, at 2026-fortællinger afspejler det skifte: ‘infrastrukturfortælling i stedet for casinofortælling’, ‘stablecoins som kryptos forside’ og privatliv som en selvfølge.”
Det er en vision for en verden, hvor krypto ikke længere forbindes med spil, men i stedet bliver det usynlige, solide fundament for det globale finansielle system. Spørgsmålene handler ikke længere om token priser. Som Firstov udtrykker det, er det voksende spørgsmål: “Hvilke Web2–Web3-integrationer bliver faktisk lanceret og får betydning for rigtige brugere?”
Vivien Lin er enig og ser fremtiden i sammenkoblede økosystemer frem for lukkede løsninger.
“Det forstærkede synet om, at fremtiden for kryptohandel bliver med fokus på økosystemer. Denne tilgang skubber branchen mod interoperable, AI-drevne handelsøkosystemer, hvor likviditet, identitet, eksekvering og strategiautomatisering i stigende grad samles, når vi går mod 2026.”
Buenos Aires fungerede som en stresstest for kryptos sjæl. Branchen bestod, ikke ved at tilbyde nemme svar, men ved for alvor at stille de rigtige og svære spørgsmål. Vi tager derfra med færre illusioner, men bedre værktøjer. “Casinofortællingen” er slut; “infrastrukturfortællingen” er begyndt. Og for første gang i lang tid føles det, som om vi bygger noget, der holder.
