Tilliden til den amerikanske dollar er kommet under pres under øget fokus på den amerikanske centralbank. Geopolitiske spændinger er også taget til, udløst af uenigheder forbundet med Washingtons interesse i Grønland.
Med denne baggrund fremstår Kina som en indirekte vinder. Ved at udvide yuan-baseret handel og betalingssystemer, kan Beijing drage fordel af et stigende globalt ønske om at sprede risikoen under politisk og økonomisk usikkerhed.
Dollarens stabilitet sat i tvivl under centralbankens uro
Politiske tiltag fra Washington i de seneste uger har skabt usikkerhed på de globale markeder, hvor dollaren er blandt de mest ramte aktiver.
Tilliden til verdens dominerende valuta er svækket midt i en række politiske begivenheder, især den strafferetlige undersøgelse af centralbankchef Jerome Powell.
Trækket bliver bredt tolket som et forsøg fra Trump-administrationen på at lægge pres på centralbanken for at sænke renten, på trods af økonomiske nøgletal og centralbankens komité, der ikke ser behovet.
Trump er ikke den første amerikanske præsident i konflikt med den amerikanske centralbank om retningen for politikken. Men Justitsministeriets indblanding markerer en sjælden og markant eskalering.
Dette har gjort investorer urolige. Spørgsmål om centralbankens uafhængighed og hvor meget tillid der skal gives til dollaren er blevet rejst.
Hvide Husets geopolitiske tiltag har kun øget denne bekymring.
Usa-eu enighed begynder at smuldre
USA og EU har længe fremstået som forenede, men den sammenhængskraft er blevet svagere siden Trumps indtog som præsident.
Spændingerne er taget til efter præsidentens fokus på Grønland.
Efter europæiske ledere afviste enhver mulighed for, at USA kunne overtage det selvstyrende område under dansk suverænitet, svarede Trump igen med trusler om en 10% importskat på varer fra otte europæiske lande.
Europæiske ledere har siden bevæget sig mod gengældelse. Stats- og regeringscheferne for EU’s 27 medlemslande skal mødes i de kommende dage for at drøfte en samlet reaktion på Washingtons trusler.
Indtil videre har hverken USA eller EU forsøgt at nedtrappe konflikten. Da han talte til journalister på World Economic Forum i Davos, advarede den amerikanske finansminister Scott Bessent om, at det “ville være yderst uklogt”, hvis EU indførte gengældelse overfor USA.
Samtidig er stigende geopolitisk risiko, usikkerhed i handelsforhold og spørgsmål om institutionel troværdighed med til at nedsætte dollarens rolle i verdensøkonomien. Samtidig giver det åbninger til rivaliserende lande, der kan udnytte de fremspirende svagheder.
Kina udnytter vestlig splittelse
Kina har længe arbejdet på et alternativt finansielt system.
Gennem tiden har Kina udvidet handel i yuan, lanceret egne globale betalingsløsninger og opfordret til større brug af den kinesiske valuta i internationale handler.
Disse initiativer var skabt for at mindske følsomheden over for amerikansk politik og sanktioner, uafhængigt af den aktuelle geopolitiske situation.
De vejer tungere nu, hvor der opstår flere spørgsmål om amerikansk institutionsstabilitet. For Beijing giver det nuværende klima en strategisk mulighed, der mere skyldes USAs voksende usikkerhed end kinesiske handlinger.
Kina behøver ikke udkonkurrere dollaren for at drage fordel af udviklingen. Fordelen ligger i valgmuligheder frem for dominans – for partnerne betyder det en ekstra kanal for betalinger og finansiering.
Uenigheder mellem Washington og EU fremhæver denne mulighed. En mindre sammenhængende vestlig blok svækker opfattelsen af en samlet verdensorden, som dollaren hviler på.
For lande, der frygter handelsforstyrrelser, kan Kinas voksende finansielle infrastruktur være et attraktivt alternativ.
Ved at udfordre sin egen lederskabsposition risikerer Washington samtidig at give Beijing plads til stille og roligt at udvide sin indflydelse.
