I år lignede krypto mindre et eksperiment og mere et modnende marked, formet af institutionel konsolidering, hurtigere regulering og stigende makroøkonomisk pres.
Når branchen bevæger sig mod 2026, vil udviklingen afhænge af, hvilke aktiver der kan modstå institutionel granskning, samt hvordan recessionsrisiko, ændringer i pengepolitikken og stablecoinu udbredelse former kryptos rolle i det dollarbaserede finansielle system.
Institutionelle kapital skaber konsolidering i krypto
I løbet af 2025 talte BeInCrypto med erfarne investorer og førende økonomer for at vurdere hvor kryptomarkedet bevæger sig hen, og hvad der venter en sektor, der længe har været præget af usikkerhed.
Shark Tank-investoren Kevin O’Leary tager udgangspunkt i en enkel præmis. Efterhånden som institutionel kapital flytter ind, bevæger krypto sig væk fra at jagte uendelige tokens og over mod et mere snævert udvalg af aktiver, der kan retfærdiggøre en langsigtet allokering.
Han henviste til sine egne erfaringer som et eksempel. O’Leary startede som skeptiker, men efterhånden som reguleringen blev klarere, valgte han at få eksponering.
I starten betød det, at han købte bredt ind. Hans portefølje voksede til 27 coins. Sidenhen konkluderede han, at den strategi var for meget. I dag ejer han kun tre kryptovalutaer, som ifølge ham er mere end tilstrækkelige til hans behov.
“Hvis du statistisk kigger på volatiliteten for bare Bitcoin og Ethereum og en stablecoin til likviditet… Det er alt, jeg behøver at eje,” sagde O’Leary til BeInCrypto i en podcast-episode.
For O’Leary har hvert aktiv sin funktion. Han beskrev Bitcoin som en hedge mod inflation og sammenligner den ofte med digitalt guld, karakteriseret ved begrænset udbud og decentralisering.
Ethereum fungerer derimod ikke som en valuta, men som kerneinfrastruktur for et nyt finansielt system med vækst, der på sigt afhænger af teknologien. Stablecoins, bemærkede han, holdes for fleksibilitet snarere end mulighed for gevinst.
Den tilgang præger hans syn på 2026. I takt med at regulering skrider frem og institutionelle aktører får større betydning, forventer O’Leary, at kapitalen samles omkring Bitcoin og Ethereum som markedets hovedaktiver. Andre tokens vil få svært ved at retfærdiggøre langsigtet plads i porteføljer og kæmpe for opmærksomheden ude i periferien.
I det miljø bevæger kryptoinvestering sig væk fra ren spekulation og mod disciplineret porteføljestyring, tættere på hvordan traditionelle aktiver håndteres.
Men selvom investorer skærer ned på deres beholdning, bliver spørgsmålet om, hvem der til sidst kontrollerer kryptos pengestrømme, mere kompliceret.
Dollar-kontrol flytter onchain
Mens investorer som O’Leary fokuserer på at begrænse deres eksponering, pegede den græske økonom og tidligere finansminister Yanis Varoufakis på en anden udvikling.
I en podcast-episode hos BeInCrypto forklarede han, at kontrollen over kryptos økonomiske infrastruktur bliver strammere, især efterhånden som stablecoins kommer under tættere statslig og privat overvågning.
Varoufakis fremhævede nylig amerikansk politik som et vendepunkt. Ved at fremme lovforslag som GENIUS Act vælger Washington en stablecoin-baseret udvidelse af dollarsystemet. I stedet for at udfordre det eksisterende finansielle system bliver stablecoins brugt til at styrke det.
Han sammenlignede den strategi med logikken bag den såkaldte Mar-a-Lago-aftale, som søger at svække dollarens valutakurs, men bevare dens dominans i globale betalinger. Den modsætning er centrum for hans bekymring.
Varoufakis advarede om, at denne model overlader pengepolitisk magt til private udstedere, hvilket øger den finansielle koncentration og mindsker ansvarligheden overfor offentligheden. Risikoen, sagde han, rækker ud over USA, i takt med at dollar-støttede stablecoins udbredes til andre økonomier.
“Mens vi taler, er der malaysiske virksomheder, indonesiske selskaber og firmaer her i Europa, der i stigende grad bruger Tether… og det er et stort problem. Pludselig står disse lande… tilbage med centralbanker, der ikke længere styrer deres egne pengebeholdninger. Deres evne til at føre pengepolitik udhules, og det skaber ustabilitet,” sagde Varoufakis i en BeInCrypto podcast-episode.
Han beskrev stablecoins som en systemisk brøndslugt, når vi ser frem mod 2026.
Et stort sammenbrud kan udløse et globalt finansielt chok, og blotlægge kryptos svageste punkt – ikke volatiliteten, men dens stigende sammenfletning med eksisterende magtstrukturer.
Disse risici er stadig mest teoretiske i rolige perioder. Den reelle prøve kommer først, når væksten aftager, likviditeten tørrer ud, og markedet begynder at komme under pres.
Tidligere økonomisk rådgiver for Ronald Reagan, Steve Hanke, advarede om, at sådan et stresstest nærmer sig.
Økonomisk afmatning sætter markederne på prøve
I en BeInCrypto podcast episode sagde Johns Hopkins-professoren i anvendt økonomi, at den amerikanske økonomi er på vej mod en recession, som ikke skyldes inflation, men derimod politisk usikkerhed og svag monetær vækst.
Hanke pegede på inkonsekvent toldpolitik og stigende offentlige underskud som centrale bremser på investeringer og tillid.
“Når du har det, trækker investorer, der fx overvejer at investere i en ny fabrik, sig tilbage og siger: ‘Vi venter og ser, hvad der sker, når støvet har lagt sig.’ Så stopper de med at investere,” sagde Hanke.
Efterhånden som de økonomiske forhold bliver værre, forventer Hanke, at den amerikanske centralbank fortsætter med at svare igen med en lempeligere pengepolitik.
Han nævnte ikke direkte kryptovaluta. Hans makroøkonomiske synspunkt, men, definerer de rammer, som kryptomarkedet vil blive testet i.
Stram likviditet efterfulgt af pludselig lempelse har historisk afsløret svagheder på finansmarkederne, især i systemer afhængige af gearing eller skrøbelig tillid.
For krypto er implikationen strukturel snarere end spekulativ.
I et miljø præget af recessionsrisiko og ustabil politik viser stress, hvad vækst skjuler. Det, som består, er ikke det, som vokser hurtigst, men det, som kan modstå nedgang.
