Året 2035 er ikke blot en dato på kalenderen; det er det punkt, hvor løfterne om blockchain, kunstig intelligens og digitale miljøer smelter fuldt sammen med traditionel finans.
Vi bevæger os ud over simple digitale transaktioner og mod et programmerbart, gennemsigtigt og hyper-personaliseret globalt økonomisk system. Spørgsmålene er ikke længere om denne ændring vil ske, men hvordan det vil blive styret, hvem der vil kontrollere systemerne, og hvordan almindelige forbrugere kan lære at stole på de intelligente systemer, der forvalter deres velstand.
For at udforske denne fremtid talte vi med pionerer fra krypto- og FinTech-området, herunder Monty C. M. Metzger, direktør & grundlægger af LCX.com og TOTO Total Tokenization; Griffin Ardern, leder af BloFin Research og Options Desk; Kevin Lee, CBO af Gate; Vivien Lin, produktchef & leder af BingX Labs; Federico Variola, direktør for Phemex; Bernie Blume, grundlægger og direktør af Xandeum, og Vugar fra Bitget. Deres konsensus? Fremtiden handler ikke om én teknologi, der vinder, men om den intelligente infrastruktur, der forener konkurrerende modeller.
Kampen om den digitale wallet: CBDCs vs. decentralisering
Den grundlæggende kampplads for fremtidens finans er betalingssystemet i sig selv. Vil verden blive styret af statskontrollerede Central Bank Digital Currencies (CBDCs), eller vil decentrale, private systemer som stablecoins og Lightning Network vinde kapløbet om globale betalinger og grænseoverskridende afregninger?
Branchens konsensus foreslår stærkt, at det ikke bliver et nulsumsspil. Sameksistens og interoperabilitet vil være det definerende tema for 2035.
“I 2035 tror jeg ikke, verden vil vælge én side. CBDCs og decentrale betalingssystemer vil eksistere side om side,” udtaler Federico Variola, direktør for Phemex. Han beskriver den strategiske opdeling: “Regeringer vil favorisere CBDCs for at opretholde kontrol og monetær stabilitet, mens åbne netværk som stablecoins og Lightning vil blomstre i globale, detail- og Web3-drevne økonomier.”
Det strategiske samspil ses ikke som en våbenhvile, men som en nødvendig dualitet. Monty C. M. Metzger fra LCX understreger uundgåeligheden af begge modeller:
“Verden vil ikke vælge mellem CBDCs og decentrale betalingssystemer, den vil bruge begge dele,” bekræfter han.
Metzger fortsætter:
“I 2035 vil vi se hundredevis af store stablecoins, der opererer under rammer som Genius Act, sammen med Central Bank Digital Currencies, der sikrer monetær stabilitet. Men den virkelige transformation vil komme fra de systemer, der forbinder dem. Verden har akut brug for et globalt stablecoin-afviklingshub, en vision LCX fremsatte allerede i 2018. Fremtiden for finans handler ikke om én model, der vinder — det handler om at bygge den intelligente infrastruktur, der forener dem.”
Den afgørende rolle for stablecoins
Mens CBDCs tilbyder løftet om suveræn monetær stabilitet i digitalt format, har stablecoins og private betalingssystemer markante strukturelle fordele med hensyn til udbredelse og hastighed, især i høj-volumen, globale kommercielle transaktioner.
Griffin Ardern, chef for BloFin Research og Options Desk, hævder, at stablecoins sandsynligvis vil blive dominerende i grænseoverskridende transaktioner:
“Årsagen er simpel: førstegangsflyttede nyder ofte en væsentlig fordel i betalingsmetoder, da brugerdata og infrastruktur er tilpasset dem,” bemærker Ardern.
Han foreslår, at prisen for at promovere og implementere CBDCs i sidste ende kan være højere end de regulatoriske overholdelsesomkostninger for eksisterende, etablerede stablecoins.
Desuden fremhæver Ardern en geopolitisk begrænsning på statsstøttede digitale valutaer:
“I en æra af deglobalisering er CBDCs ofte underlagt restriktioner i navnet ‘national sikkerhed,’ hvilket betyder, at deres udbredelse uundgåeligt vil være lavere end de mindre restriktive og mere alsidige stablecoins.”
Den fremherskende model vil i sidste ende blive bestemt af tillid og gnidningsfri funktion. Som Variola påpeger, hvis CBDCs forbliver lukkede og restriktive, vil brugerne naturligt bevæge sig mod åbne, censurresistente alternativer.
Den sidste brik i puslespillet, ifølge Metzger, er den samlende infrastruktur, der forbinder disse konkurrerende systemer.
“Den virkelige transformation vil komme fra de systemer, der forbinder dem. Verden har akut brug for et globalt stablecoin-afviklingshub, en vision LCX fremsatte allerede i 2018. Fremtiden for finans handler ikke om én model vinder, det handler om at bygge den intelligente infrastruktur, der forener dem.”
I essensen vil 2035 se CBDCs forankre den stabile, regulerede kerne i national finans, mens stablecoins og decentrale netværk fungerer som den dynamiske, effektive motor for global, realtids handel, alt sammen forbundet af sofistikerede afviklingslag.
Kunstig intelligens, fond og det hyper-personaliserede finansielle liv
Hvis betalingssystemerne er skelettet af det fremtidige finansielle system, er kunstig intelligens (AI), inklusive Generative AI og Quantum-AI, hjernen. I 2035 lover AI at opløse generiske finansielle råd og erstatte dem med tjenester, der er så skræddersyede, at de føles som at have en personlig CFO i lommen.
Monty C. M. Metzger opsummerer elegant dette paradigmeskifte:
“Penge vil ikke bare flytte sig, de vil tænke,” sagde jeg lige på scenen ved Fintech Forward Conference, som blev afholdt af Economic Development Board og The Economist i Bahrain.
Han fortsætter:
“I 2035 vil kunstig intelligens og Quantum-AI transformere finans til et levende, lærende system, der tilbyder hyper-personaliserede velstandsstrategier, adaptiv udlån og intelligent aktivstyring i realtid.”
Denne intelligens betyder, at investeringsstrategier vil tilpasse sig dagligt til globale begivenheder, lånebetingelser vil blive dynamisk fastsat baseret på øjeblikkelig finansiel sundhed, og opsparingsplaner vil tilpas sig sømløst til personlige adfærdsmønstre. Vivien Lin, produktchef & leder af BingX Labs, bekræfter denne udvikling:
“AI vil absolut muliggøre hyper-personaliserede finansielle tjenester, fra skræddersyede investeringsstrategier til tilpassede udlåns- og opsparingsplaner. Det er en naturlig udvikling af datadrevet finans.”
Trust-barrieren: fra algoritme til rådgiver
Men springet fra at bruge kunstig intelligens til basal dataanalyse til at stole på det med fler-generationsrigdom er en betydelig psykologisk og reguleringsmæssig forhindring. For at forbrugerne skal overdrage kontrollen til en algoritme, skal industrien etablere et nyt fundament af ansvarlighed og gennemsigtighed.
Lin identificerer de nødvendige skridt for at opbygge forbrugertillid:
“Udfordringen er at sikre, at brugerne kan stole på disse systemer. Det betyder at holde mennesker i løkken, være gennemsigtige om, hvordan anbefalinger gives, og håndhæve stærke standards for databeskyttelse. Brugere bør altid forstå, kontrollere og overstyre, hvad AI gør på deres vegne, den balance mellem intelligens og ansvarlighed vil definere ægte tillid.”
Fremtiden for AI i finans afhænger af at etablere en klar “Ret til Forklaring.” Forbrugerne skal komme videre fra “black box”-problemet og forstå logikken bag en AI’s gældsanbefaling eller investeringsallokering. Dette kræver en reguleringsramme, der foreskriver auditerbarhed og menneskelig overvågning, så AI fungerer som en fiduciary og ikke blot en forslagmotor.
Vugar fra Bitget understreger, at AI skal være mere end blot forudsigende, det skal være bemyndigende. Sagde han:
“I 2035 vil den største udfordring i AI-finans ikke være at generere afkast, men at sikre, at forbrugeren føler, at de stadig styrer. Ægte udbredelse afhænger af decentraliseret AI-styring, hvor brugerne kan revidere de algoritmer, der administrerer deres midler. AI skal udvikle sig fra et sofistikeret værktøj til en gennemsigtig, tillidsløs fiduciary. Uden decentraliseret sikkerhed betyder hyper-personalisering blot hyper-risiko for brugeren.”
I 2035 vil de mest værdifulde finansielle institutioner ikke bare være dem med den bedste AI, men dem med det højeste niveau af verificerbar tillid i deres intelligente systemer.
det regulatoriske labyrint: fragmenterede regler og strategisk overholdelse
Den samtidige stigning af krypto-aktiver, AI og komplekse krav til databeskyttelse har skabt en trefoldig udfordring for globale regulatorer. Spørgsmålet er, om 2035 vil bringe den harmoniske, ensartede globale regelbog, som markedsdeltagerne efterspørger, eller om virksomheder vil blive tvunget til at navigere i et kludetæppe af konkurrerende jurisdiktioner.
Konsensus blandt industriledere er, at harmonisering ikke vil være fuldstændig i 2035.
Monty C. M. Metzger fra LCX er eksplicit omkring den fortsatte fragmentering:
“I 2035 vil vi ikke have en enkelt global regelbog, vi vil have et multifragmenteret reguleringslandskab.” Han forklarer, at mens nye rammer introduceres i alle større regioner (MiCA i Europa, ny klarhed i USA, reguleringer i Asien), “ægte harmonisering vil først ske meget senere, hvis overhovedet.”
Dette fragmenterede landskab præsenterer en unik udfordring og en stærk mulighed for virksomheder, der opererer på den globale scene.
“For nye virksomheder vil det være komplekst og dyrt at indhente det,” advarer Metzger.
Han mener, at fordelen vil gå til pionerer, der adopterede en regulation-først tilgang fra starten:
“Pionerer med en regulation-først tilgang, som LCX, vil have en uretfærdig fordel, i stand til at navigere i overlappende reguleringer for krypto, AI og databeskyttelse, mens andre kæmper for at tilpasse sig. Vinderne vil være dem, der betragter regulering som strategi, ikke som en hindring.”
Fra konkurrence til dybt samarbejde
I mangel af en samlet regelbog bliver arten af institutionelt samarbejde den dominerende faktor. Vil store finansielle aktører indgå i ren konkurrence, eller vil behovene for global handel presse på for dybt samarbejde, eksemplificeret ved koncepter som Open Banking 3.0 og Embedded Finance?
Udviklingen tyder på, at markedet vil fremtvinge samarbejde. Den sømløshed, der kræves af hyper-personaliserede tjenester og realtids global afvikling, kræver, at data og værdi flyder frit på tværs af traditionelle institutionelle siloer.
Dette bevæger industrien mod en model, hvor finansielle tjenester er “embedded” direkte i ikke-finansielle miljøer (f.eks. at købe forsikring ved booking af en flyrejse, eller få et lån ved salgspunktet for en digital aktiv).
Dette Embedded Finance-økosystem nødvendiggør ikke kun datadeling (Open Banking 2.0), men også delt infrastruktur og overholdelse af regulativer (Open Banking 3.0), hvilket presser selv fragmenterede regulatorer til at finde fælles fodslag om kerneprincipper som standardisering af data og identitetsstyring.
I 2035 vil institutionelt samarbejde blive defineret af strategiske alliancer målrettet mod at levere den mest sømløse, compliant globale kundeoplevelse muligt, hvor regulering anvendes som en ramme for pålidelig markedsadgang snarere end som en barriere.
Den tokeniserede verden: primær ejerskab og immersiv finans
Den sidste søjle i 2035 FinTech-landskabet er tokeniseringen af alt. Oprettelsen af en digital, programmerbar ejerbevis for real-world assets (RWA) ejendom, aktier, obligationer, kunst og råvarer, er uden tvivl den mest dybtgående omstrukturering af globale markeder siden opfindelsen af børsen.
Tokenisering lover at transformere ejerskab fundamentalt ved at åbne for programmérbarhed, fraktioneret ejerskab, øjeblikkelig afvikling og global likviditet på måder, som traditionelle markeder simpelthen ikke kan matche.
Monty C. M. Metzger ser tokenisering som en primær udgivelses- og afviklingsbaner for en bred vifte af aktiver:
“I 2035 vil tokenisering blive en primær udgivelses- og afviklingsbane for en bred vifte af aktiver — fra aktier og obligationer til råvarer og real-world assets. Det vil åbne for programmérbarhed, fraktioneret ejerskab, øjeblikkelig afvikling og global likviditet på måder, som traditionelle markeder ikke kan matche.”
Han fortsætter:
“Lad os være klare — dette er ikke en lille opgave. Det globale råvaremarked alene er værdier for billioner af dollars, der dækker alt fra guld og kobber til olie og energi. At bringe den skala af værdi on-chain kræver milliarder i sikkerhedsreserver på blockchainen og krypto-drevet afviklingsinfrastruktur.
“Det er en grundlæggende omstrukturering af global handel. Udfordringen er enorm, men det er muligheden også: at skabe et finansielt system, hvor råvarer og kapital kan bevæge sig lige så sømløst og gennemsigtigt som data på internettet.”
Denne transformative trend genlyder hos andre industriledere.
Bernie Blume, grundlægger og CEO af Xandeum, understreger den langsigtede uundgåelighed af dette skift:
“Tokeniseringen af traditionelle aktiver som ejendom og aktier er en mega-trend, der vil ændre alt fundamentalt. Selvom det ikke sker natten over, er udviklingen klar og bevæger sig i den rigtige retning dagligt.”
“Jeg tror, at alt med offentlige registre, såsom fast ejendom og endda køretøjstitler, uundgåeligt vil flytte til on-chain. Følg denne trend over det næste årti; det repræsenterer fremtiden for kapitalmarkederne.”
Omfanget af dette skift er overvældende. Kevin Lee, CBO hos Gate, kommer med konkrete prognoser for markedsindtrængning:
“Hos Gate oplever vi dette vendepunkt på første hånd. Infrastruktur-kapløbet vil ikke vindes af dem med den mest imponerende teknologi, men af de børser, der udvikler sig til globale gateways for institutionel tokeniseret aktivhandel.”
“I 2035 forventer vi, at centraliserede og decentraliserede børser vil håndtere over 70% af alle primære og sekundære tokeniserede transaktioner, og dermed effektivt blive de nye mæglervirksomheder i den digitale økonomi.”
Lee bemærker, at betalingssystemerne i 2035 ikke vil følge en “vinderen tager alt”-model; de vil være interoperable økosystemer, hvor stablecoins, CBDC’er og tokeniserede indskud eksisterer side om side. Stablecoins håndterer allerede transaktionsvolumener, der overstiger Visa og Mastercard tilsammen med $27 trillioner årligt, med forventninger om at nå $100 trillioner i 2030 ved 50x hastighed.
Gate bygger til denne multi-rail fremtid, hvor global effektivitet gennem stablecoins supplerer hjemlig CBDC-stabilitet, samlet af en intelligent afviklingsinfrastruktur. Platforme, der forbinder disse konkurrerende modeller, i stedet for at satse på en enkelt vinder, vil til sidst opnå den største markedsandel.
Broen til immersiv finans
Tokenisering udgør den bagvedliggende infrastruktur for denne nye ejerskabsmodel, mens Metaverse og Augmented Reality (AR) giver front-end adgang og servicelevering.
Vivien Lin fra BingX Labs forklarer, hvordan brugeroplevelsen vil udvikle sig:
“Vi ser allerede milliardbeløb i aktiver flytte til on-chain, og tokenisering vil sandsynligvis blive en standardform for ejerskab i de kommende år… Men for at nå masseudbredelse skal front-end oplevelsen forblive enkel, de fleste brugere skal ikke engang bemærke, at de interagerer med blockchain.”
Efterhånden som immersive miljøer modnes, vil de fungere som intuitive, grafiske gateways til finansielle tjenester. Forestil dig at stå i et AR-miljø og se den øjeblikkelige, tokeniserede værdi af din ejendomsportefølje overlejret på et fysisk kort, eller tilgå øjeblikkelig, brøkdel kapital i et nyt obligationsudstedelse gennem en sikker, virtuel privat bankportal.
Vugar fra Bitget fremhæver børsers rolle i at bringe tokenisering fra koncept til kommerciel virkelighed. Han fortsætter:
“Den primære barriere for udbredt RWA tokenisering er ikke juridisk, men mangfoldigheden i likviditet. Børser skal udvikle sig til at blive de globale gateways for tokeniserede aktiver, der leverer den nødvendige sømløse infrastruktur til institutionel handel og brøkdel ejerskab.”
“Vi forventer, at centraliserede og decentraliserede børser i 2035 vil facilitere over 70% af alle primære og sekundære tokeniserede aktivtransaktioner og dermed effektivt erstatte traditionelle mæglervirksomheder for den digitale økonomi.”
Lin understreger hvor problemfrit denne fremtid vil være:
“Når immersive miljøer som AR og Metaverse modnes, vil de fungere som intuitive gateways til finansielle tjenester, hvilket får komplekse systemer til at føles sømløse og velkendte.”
Kombinationen af tokeniserede aktiver og immersive grænseflader vil demokratisere adgangen til avancerede finansielle tjenester, hvilket gør institutionel-klasse produkter tilgængelige for en global base af private investorer gennem intuitive digitale platforme.
Metzger fremhæver den enorme udfordring, der ligger i denne omstrukturering af global handel, især hvad angår råvarer:
“Det globale råvaremarked alene er værd titusinder af billioner dollars… At bringe denne værdi til on-chain kræver milliardbeløb i sikkerheder på blockchain og kryptodrevet afviklingsinfrastruktur. Det er en grundlæggende omstrukturering af global handel.”
Den ultimative mulighed, konkluderer han, er enorm: “at skabe et finansielt system, hvor varer og kapital kan bevæge sig lige så problemfrit og gennemsigtigt som data på internettet.”
Konklusion: Den forenede fremtid for fintech
Rejsen til 2035 er ikke en enkelt vej, men konvergensen af fire store teknologiske strømme.
- Betalingssystemer: Den dominerende model vil være sameksistens, hvor stablecoins dominerer global effektivitet og CBDC’er giver hjemlig stabilitet, samlet af interoperabilitets nav.
- Intelligens: Kunstig intelligens vil føre til hyper-personaliserede finansielle løsninger, men dens succes afhænger af reguleringsforanstaltninger, der sikrer gennemsigtighed, revisionsmuligheder og menneskelig ansvarlighed for at opbygge nødvendig forbrugertillid.
- Regulering: Landskabet vil forblive multifragmenteret, hvilket tvinger institutioner til at implementere en “regulering som strategi” tilgang og fremme dyb samarbejde gennem Embedded Finance og Open Banking 3.0 modeller.
- Ejerskab: Tokenisering vil blive en primær udstedelses- og afviklingskanal for over $30 trillioner i aktiver, med immersive digitale miljøer som den intuitive, sømløse grænseflade til global adgang og forvaltning.
Fremtidens finans, som defineret af lederne af denne transformation, handler ikke om at fortrænge det gamle med det nye, men om den intelligente integration af statslig stabilitet med decentraliseret effektivitet og sammenføring af fysiske aktiver med deres programmerbare, digitale former. 2035 vil blive året, hvor finans bliver virkelig programmerbar, globalt tilgængelig og iboende intelligent.
