En af de største mysterier inden for finans er ikke kun, hvem Satoshi Nakamoto er—det er, hvorfor den anonyme skaber af Bitcoin, som sidder på en af de største personlige formuer i historien, ikke optræder på nogen milliardærranglister.
Forbes, publikationen der gjorde “The World’s Billionaires” listen til en kulturel milepæl, har stille og roligt trukket en streg i sandet—og det siger måske mere om dem end om Satoshi Nakamoto.
Forbes’ milliardær-rangeringer holder fast i gamle regler for identitet og papirarbejde
I øjeblikket handles Bitcoin til $110,302. Derfor er Satoshi Nakamotos hvilende beholdning på 1,1 millioner BTC værd mere end $121 milliarder, næsten nok til at konkurrere med formuerne hos Elon Musk og Bernard Arnault.
Alligevel er Satoshis navn fraværende fra Forbes’ milliardærranglister. Årsagen?
“Forbes inkluderer ikke Satoshi Nakamoto på vores milliardærranglister, fordi vi ikke har været i stand til at verificere, om han eller hun er en levende person, eller en person vs. en kollektiv gruppe af mennesker,” fortalte magasinet BeInCrypto.
Den forklaring afslører den centrale fejl i, hvordan rigdom måles i dag. I en tid hvor aktiver kan spores beviseligt on-chain, holder Forbes fast i en ramme, der er rodfæstet i identitet, juridiske strukturer og virksomhedsregistreringer.
Satoshi er ikke udelukket, fordi rigdommen ikke er reel. Snarere fordi rigdommen ikke passer ind i den historie, Forbes er vant til at fortælle.
Satoshis spøgelsesformue afslører revnerne under identitetsfælden
Forbes er ikke anti-krypto. Deres ranglister inkluderer regelmæssigt børsstiftere som Changpeng Zhao (CZ), token milliardærer som Justin Sun, og institutionelle aktører.
“Forbes tager højde for kendte krypto-beholdninger i alle formuevurderinger. Forbes behandler krypto som ethvert andet aktiv: Hvis en person ejer en krypto-virksomhed, værdisætter vi virksomheden. Hvis han eller hun har personlige krypto-beholdninger, værdisætter vi dem baseret på deres markedspriser,” tilføjede magasinet.
Men Forbes’ metode er stadig bundet til en antagelse fra det 20. århundrede, hvor rigdom skal være knyttet til et ansigt og et arkivskab.
Offshore fonde, skuffeselskaber og anonyme virksomhedsstrukturer forhindrer ikke milliardærer i at blive rangeret, fordi der i sidste ende er en juridisk enhed, de er knyttet til.
Med Satoshi er der intet navn, pas eller papirspor; kun et sæt nøgler på en blockchain. Aktiverne er mere gennemsigtige end de fleste formuer på Forbes-listen, men alligevel behandles de som mindre legitime.
Tidligere forsøg på at afsløre identiteten af den pseudonyme Bitcoin-skaber er mislykkedes. Dette inkluderer teorier fra en HBO-dokumentar, som viste sig at være meget kontroversiel. Personer som Nick Szabo, Peter Todd og Craig Wright er også blevet præsenteret som sandsynlige kandidater.
Andre peger også på Twitter-stifteren Jack Dorsey som Satoshi Nakamoto, men alt dette forbliver teorier i bedste fald, uden materielle beviser til at understøtte påstanden.
Berettiget eller forældet? Eksperter diskuterer Forbes’ holdning
Ikke alle mener, at Forbes tager fejl. Bryan Trepanier, grundlægger og præsident for On-Demand Trading, hævder, at udelukkelsen simpelthen er sund fornuft.
“Det er berettiget. En anonym figur med hvilende wallets kan ikke retfærdigt sammenlignes med en person, der aktivt udøver rigdom,” fortalte Trepanier BeInCrypto.
Ifølge Trepanier ville en bedre tilgang være, at Forbes oprettede en liste over de største wallets og deres beholdninger. Han siger, at dette ville give anerkendelse uden at misrepræsentere ejerskab.
For Trepanier underminerer det faktum, at Satoshis wallets har været frosset i tid i mere end et årti, påstanden om, at dette er brugbar rigdom.
“Rigdom handler ikke kun om, hvad der holdes, det handler om, hvad der udøves. Medmindre og indtil de coins flyttes, er Satoshis beholdninger mere et symbol på kryptos oprindelse end en aktiv formue i den virkelige verden,” udtalte han.
Det argument resonerer med dem, der ser milliardærrangeringer som mere om økonomisk magt end rene kontosaldi.
Men andre ser Forbes’ position som stadig mere uholdbar. Mete Al, medstifter af ICB Labs, siger, at nægtelsen af at anerkende Satoshi afspejler en blind vinkel.
“Forbes arbejder stadig inden for rammerne af traditionel finans (TradFi), hvor rigdom er knyttet til en juridisk enhed, et navn eller en bankkonto. Men blockchain har ændret den virkelighed. At udelukke Satoshi fremhæver kløften mellem, hvordan medier måler rigdom, og hvordan værdi faktisk opbevares og bevises i dag,” sagde Mete Al til BeInCrypto.
Mete Al påpeger ironien i, at mange milliardærer skjuler rigdom bag uigennemsigtige juridiske strukturer og offshore-konti, men stadig kommer på Forbes-listen.
Til sammenligning er Satoshis coins synlige for alle med en blockchain explorer.
“Hvorfor skulle Satoshi behandles anderledes?” spurgte han.
Andre steder siger Ray Youssef, direktør for NoOnes, at Forbes’ metode går ud over at misse pointen.
Ifølge Youssef risikerer Forbes’ tilgang at blive irrelevant, fordi rigdom i dag ikke længere kun er knyttet til traditionelt anerkendte aktiver.
“Med fremkomsten af den digitale tidsalder og den decentraliserede økonomi kan rigdom nu eksistere pseudonymt on-chain og være fuldt verificerbar. Satoshi Nakamotos historie illustrerer den fundamentale ændring, som den decentraliserede æra har bragt til verden,” sagde Youssef i en erklæring til BeInCrypto.
Youssef advarer om, at ved at nægte at tilpasse sig, risikerer traditionelle medier at miste troværdighed til Web3-native medier, der allerede sporer digital rigdom med nuancer.
Måling af magt i den digitale æra
Satoshis fravær skjuler også, hvor meget indflydelse pseudonym rigdom allerede har. En enkelt transaktion fra Nakamotos wallets ville dominere overskrifterne og ryste markederne på en måde, som få virksomhedsanmeldelser kunne.
Ifølge Mete Al forsvinder deres indflydelse ikke ved at ignorere dem. Det blinder snarere mainstream-publikummet for, hvor meget magt krypto repræsenterer i dag.
Web3-ekspert og BestChange-ambassadør Nikita Zuborev gentog stemningen i en erklæring til BeInCrypto.
“Forbes’ valg giver mening, hvis man holder sig til de traditionelle regler: deres milliardærlister handler om identificerbare individer, og med Satoshi ved vi bare ikke, om det er en person eller et helt team. Men det viser også, hvordan gammeldags ideer om rigdom ikke altid matcher den digitale verden,” forklarede Zuborev.
Så hvad kommer dernæst? Selv skeptikere som Trepanier foreslår, at Forbes kunne offentliggøre supplerende lister over de største wallets og saldi.
Nogle foreslår at omgå identitetsspørgsmålet, mens de anerkender omfanget af digital rigdom.
Ud over at tilfredsstille kryptos krav om anerkendelse, ville den hybride tilgang bringe gennemsigtighed til en voksende aktivklasse og hjælpe mainstream med at forstå, hvor meget værdi der cirkulerer uden for traditionelle systemer.
“De udvikler sig enten eller risikerer, at nye institutioner kommer ind for at skabe rivaliserende metoder, der ville tage højde for den voksende natur af rigdom i den digitale æra,” advarede Youssef.
Hvorfor det betyder noget
Ved første øjekast synes Satoshis udelukkelse som en metodologisk særhed. Men ved nærmere eftersyn bliver det et symbol på kampen mellem to definitioner af rigdom.
Forbes’ rangeringer er bygget på identitet, dokumentation og traditionel finans. Bitcoin og Satoshis spøgelsesformue er bygget på matematik, gennemsigtighed og fraværet af identitet.
Ved at udelade Nakamoto fra listen går Forbes ud over at træffe en teknisk beslutning og signalerer, at reglerne fra den gamle verden stadig definerer milliardærklassen.
Om den holdning holder, er et åbent spørgsmål, da krypto omformer den finansielle virkelighed.
Ikke desto mindre forsvinder Satoshi ikke ved at ignorere dem. Det fremhæver snarere begrænsningerne ved milliardærrangeringer i en tid, hvor en af de rigeste enheder i live måske forbliver navnløs for evigt.
