Frankrig har officielt ophævet alle rejserestriktioner for Telegram-grundlægger Pavel Durov fra den 13. november 2025, hvilket afslutter et år med obligatoriske polititjek og bevægelsesrestriktioner. Den fransk-russiske statsborger, der blev tilbageholdt i Paris i august 2024, kan nu krydse grænser frit uden retlig overvågning.
Udviklingen er vigtig i en igangværende kriminalefterforskning, der kan føre til, at Durov står over for op til 10 års fængsel og bøder på over $550.000.
Fra tilbageholdelse til frihed: tidslinje over Durovs juridiske begrænsninger
Durovs juridiske problemer begyndte, da myndighederne arresterede ham i Paris’ Le Bourget Lufthavn i august 2024. Anklagerne involverede beskyldninger om, at Telegram muliggør organiseret kriminalitet på grund af utilstrækkelig indholdsmoderering. Franske anklagere anklagede platformen for at nægte at samarbejde om at tackle ulovligt indhold med særligt fokus på børnemisbrugsmateriale.
Oprindeligt blev Durov forhindret i at forlade Frankrig og skulle regelmæssigt melde sig til politiet i Nice. I løbet af flere måneder blev restriktionerne lempet, hvilket tillod korte, kontrollerede rejser til De Forenede Arabiske Emirater i højst to uger. Men han forblev under fransk jurisdiktion indtil nu.
Ifølge France 24 overholdt Durov alle krav i et år, før myndighederne ophævede både rejse- og retlige restriktioner. Som resultat blev obligatoriske polititjek og alle geografiske begrænsninger for hans bevægelser fjernet.
Durov stod over for tre afhøringer af de franske myndigheder. Hans advokater har konsekvent udfordret efterforskningens legitimitet og metoder, idet de argumenterede for, at de overtrådte både nationale og europæiske love.
Kriminalundersøgelse Forbliver Aktiv Mens Restriktioner Ophører
Selvom Durov kan rejse frit, er den kriminelle efterforskning stadig i gang. De franske myndigheder undersøger Telegrams påståede rolle i at facilitere ulovlige transaktioner, distribution af børnemisbrugsmateriale og muliggøre ulovligt indhold. Anklagerne fokuserer på meddelagtighed i organiseret kriminalitet fremfor direkte involvering.
Sagen viser Telegram som en platform, sårbar over for kriminelt misbrug på grund af sin begrænsede indholdsmoderation. Under afhøringen i december 2024 erkendte Durov voksende kriminelt misbrug på Telegram og lovede stærkere overvågning. Platformen har siden introduceret yderligere moderationsværktøjer.
Telegram implementerede avancerede AI-drevne moderationssystemer i begyndelsen af 2024 ifølge virksomhedsdokumentation. I 2025 rapporterede platformen at have blokeret mere end 34 millioner grupper og kanaler, hvilket demonstrerer øget håndhævelse. Disse skridt imødekommer den hyppige kritik om, at Telegram muliggør kriminelle netværk.
På trods af overholdelsesindsatser står Durov stadigt i risiko for op til 10 års fængsel og bøder op til $550.000, hvis han dømmes. Efterforskningen kan sætte vigtige præcedenser for platformansvarlighed i Europa, især for krypterede beskedtjenester, der er populære blandt kryptovaluta-fællesskaber.
Durov kritiserer franske myndigheder, udtrykker bekymring for ytringsfrihed
Under efterforskningen har Durov offentligt kritiseret de franske myndigheder og udtrykt bekymring over regeringens magtmisbrug. Han beskyldte anklagere for procedurefejl og argumenterede for, at hans arrestation skadede Frankrigs omdømme som tilhænger af frihed. Durov har karakteriseret sagen som et angreb på ytringsfrihed og kryptering.
Hans forsvar hævder, at Telegram fungerer som en neutral platform, ikke et middel til kriminalitet. Durov har positioneret sig som en forsvarer af privatliv og fri udtryksret, som står imod, hvad han anser for europæisk censur. Denne opfattelse har resonneret med kryptovaluta- og privatlivsadvokater, der betragter krypteret kommunikation som afgørende for digital frihed.
Reaktionerne på sociale medier på fjernelsen af rejseforbuddet har været positive blandt Durovs støtter. Ikke desto mindre er de bredere juridiske implikationer uløste. Både Paris’ anklagere og Durovs juridiske team afstod fra offentlige kommentarer om den nuværende status, så spørgsmål om retssagens timing og resultater forbliver ubesvaret.
Sagen understreger løbende spændinger mellem privatlivsfokuserede teknologiplatforme og lovgivningsmæssig håndhævelse. Efterforskningens udfald kan influere reguleringen af beskedtjenester og platformansvarlighed for brugerindhold i hele Europa. For nu repræsenterer Durovs genoprettede bevægelsesfrihed en delvis sejr, men den juridiske tvist er langt fra afgjort.
