FTX-grundlægger Sam Bankman-Fried har startet en ny offentlig kampagne på X, der ser ud til at skulle styrke hans anmodning om en ny retssag. Men flere af hans argumenter for sin uskyld stemmer ikke overens med retsprotokoller og etablerede fakta.
Indlæggene, som kom få dage efter, at han anmodede om en ny retssag, fremstiller Bankman-Fried som offer for politisk motiveret “lawfare”, hvor han påstår forseelser fra anklagere, dommervink og gengældelse mod tidligere FTX-ledere.
Alligevel viser et gennemsyn af anklagerne gentagne faktuelle fejl og logiske mangler.
Påstande om mundkurvsordrer og retslig partiskhed
Bankman-Fried påstår, at både han og Donald Trump blev “gagged” af dommer Lewis Kaplan.
Retsprotokoller viser, at denne sammenligning er forkert. Kaplan var dommer i Trumps civile injuriesag og satte grænser for opførsel i retssalen, ikke en formel offentlig ytringsforbud.
I virkeligheden blev Trumps strafferetlige ytringsforbud udstedt af andre dommere i sager, der ikke var relateret.
Derimod var Bankman-Fried underlagt et strafferetligt ytringsforbud efter flere brud på prøveløsladelsesvilkårene — en almindelig retslig reaktion.
Gentagne solvensargumenter afvist under retssagen
Bankman-Fried hævder igen, at FTX “altid var solvent”, og at anklagerne fejlagtigt påstod, at kundernes midler blev stjålet.
Det argument var centralt i hans forsvar under retssagen, men blev afvist af juryen, som fastslog, at kunders aktiver blev misbrugt og fejlrepræsenteret.
Desuden har føderale domstole konsekvent fastslået, at genopretning af aktiver efter et kollaps ikke betyder, at virksomheden var solvent, da midlerne blev misbrugt.
Forkert fremstilling af anklagemyndighedens handlinger
Bankman-Fried påstår også, at Trump “fyrede” en af hans anklagere, den tidligere SDNY-medarbejder Danielle Sassoon.
Offentlige oplysninger viser, at Sassoon selv gik af, efter hun nægtede at følge en DOJ-instruks i en anden korruptionssag. Hun blev altså ikke fyret, og hendes afgang havde ingen direkte forbindelse til FTX-sagen.
Sammenhæng mellem DOJ-tiltag, politik og regulering af kryptovaluta
Flere af indlæggene påstår, at Biden-administrationen gik efter ham, fordi han var imod Gary Gensler, donerede til Republikanerne og repræsenterede krypto-interesser.
Selvom Bankman-Fried var aktiv i Washington, findes der ikke nogen retsdokumenter eller afgørelser, som underbygger påstanden om, at politiske donationer eller lobbyisme førte til sagen.
Dommerne afgjorde sagen ud fra dokumentarisk bevis, interne beskeder og vidneforklaringer.
Faktisk donerede FTX-grundlæggeren selv direkte til Joe Bidens kampagne.
Bankman-Fried forsvarer også den tidligere FTX co-CEO Ryan Salame og påstår, at han blev presset til at erklære sig skyldig og nægtet adgang til bevismateriale, der kunne have frikendt ham.
Salame erkendte sig skyldig i overtrædelser af regler om kampagnefinansiering og pengeoverførsler og har anerkendt dette i retten. Hans domsprotokol viser ikke, at der skulle være skjult bevismateriale ulovligt.
