Ti af verdens største banker, herunder Citi, Deutsche Bank, UBS, Barclays, MUFG, Santander og Bank of America, undersøger lanceringen af stablecoins knyttet til store G7-valutaer.
Initiativet sigter mod at skabe et netværk af interoperable digitale tokens, der er bakket 1:1 op af fiat-reserver som den amerikanske dollar, euro, pund og yen.
Projektet er stadig i sin udforskningsfase. Men det markerer det første seriøse forsøg fra den globale banksektor på at komme ind på stablecoin-markedet domineret af Tether og Circle. Hvis det realiseres, kan det omdefinere, hvordan banker håndterer globale afregninger og digitale aktiver.
Det gode: hvorfor G7 stablecoin-planen giver strategisk mening
Det foreslåede netværk kan legitimere stablecoins som et betroet finansielt instrument. I modsætning til offshore-udstedere opererer G7-banker under strenge kapital- og likviditetsregler.
Deres involvering kan bringe troværdighed, gennemsigtighed og tilsyn til et marked, der er over 300 milliarder dollars værd.
Støtter siger, at dette kan modernisere globale afregninger. Blockchain-baserede tokens kan muliggøre øjeblikkelige valutavekslinger mellem valutaer, der i øjeblikket tager dage at afvikle gennem SWIFT.
Desuden ser bankerne projektet som en bro mellem traditionel finans og tokeniserede aktiver som digitale obligationer eller værdipapirer.
Det dårlige: kompleksitet og fragmenteringsrisici
På trods af sit løfte står planen over for alvorlige udfordringer i udførelsen. Hver G7-stablecoin ville være underlagt separate nationale regler, hvilket risikerer fragmentering og inkonsekvente standarder.
Uden harmoniserede juridiske og tekniske rammer kan interoperabilitet mellem valutaer svigte.
Likviditet kan også splintres. Hvis hver bank udsteder sin egen version af en valuta-token, kan markederne stå over for overlappende eller konkurrerende instrumenter.
Regulatorer skal stadig beslutte, om disse tokens tæller som indskud eller off-balance-sheet forpligtelser. Denne beslutning kan omforme bankernes kapitalregler.
Det grimme: systemisk og geopolitisk konsekvens
Den største bekymring ligger uden for G7-grænserne. Et konsortium af digitale “hårde valuta”-tokens kan accelerere kapitalflugt fra nye markeder, hvor lokale valutaer allerede kæmper mod dollarisering.
Standard Chartered vurderer, at sådanne skift kan dræne op til 1 billion dollars fra udviklingsøkonomier inden 2028.
Desuden kan et globalt netværk af bankudstedte stablecoins udviske grænsen mellem offentlige og private penge.
Hvis det ikke kontrolleres, risikerer det at skabe et parallelt monetært system hurtigere, end centralbanker kan regulere, hvilket øger systemiske og cyberrisici.
Konklusionen
G7-stablecoin-initiativet kan være det dristigste eksperiment inden for digital valuta siden SWIFT’s oprettelse. Det kan gøre global finansiering hurtigere, billigere og programmerbar — eller forankre global bankmagt i blockchain-form.
Resultatet vil afhænge af, om verdens største banker kan innovere uden at gentage de samme strukturelle fejl, de sigter mod at erstatte.
