Crypto-donationer er blevet en afgørende løsning, da Gaza står over for bankrestriktioner, frosne finansielle kanaler og næsten umulige betingelser for nødhjælpsdistribution.
Men det samme miljø af desperation og fragmenteret infrastruktur har åbnet døren for tvivlsomme “humanitære” operationer, som er dukket op for nylig.
Græsrodsstøtte stiger gennem krypto
Crypto-donationer er blevet en kritisk løsning i krigshærgede Gaza. I dette miljø tilbyder digitale aktiver en hurtig og grænseløs måde at omgå de politiske og logistiske barrierer som hæmmer traditionel nødhjælp.
Under dette skift mod digitale livliner har flere græsrods-kampagner fået opmærksomhed.
Én er ledet af den pseudonyme trader Loopify, som har indsamlet over $2,1 millioner i kryptovaluta til Gaza siden krigens begyndelse.
Cryptogaza.com viser, at 946 personer har doneret krypto til palæstinenserne i Gaza det seneste år. Disse bestræbelser demonstrerer, hvordan digitale værktøjer kan yde direkte støtte når der er begrænset bankadgang.
Mindre personlige kampagner dukker også op. Et vidt delt eksempel er en ung Gaza-indbygger, der dagligt poster om fordrivelse, fødevaremangel og droneangreb.
Han træner med improviseret udstyr og bruger sin Instagram-konto til at samle krypto-donationer. Han siger, at han har rejst mere end $45.000, og bemærker, at en enkelt sæk mel nu koster omkring $360 i Gaza.
Disse initiativer viser, hvordan digitale valutaer er blevet en praktisk livline, der giver hastighed og tilgængelighed, når andre nødhjælpskanaler svigter.
Men de samme værktøjer, der muliggør gennemsigtig, fællesskabsdrevet hjælp kan også misbruges.
Når hjælp bliver mistænkelig
I starten af måneden rapporterede Al Jazeera, at en lidt kendt gruppe kaldet Al-Majd Europa havde arrangeret evakueringsflyvninger ud af Gaza og accepteret kryptovaluta som betaling.
Organisationen præsenterede sig selv som en humanitær aktør, men efterforskere fandt hurtigt betydelige advarsler.
Al-Majd Europas hjemmeside blev registreret først i år. Organisationens oplyste “ledere” så eksempelvis ud til at være skabt af kunstig intelligens. Gruppen tilbød næsten ingen verificerbare oplysninger om sin drift.
På trods af dette, promoverede den evakueringsflyvninger for palæstinensere, der ønskede at flygte fra konflikten.
Selskabet tilbød familier kryptovaluta som betalingsmetode. Flere rapporterede, at de blev opkrævet mellem $1.000 og $2.000 per person. Gebyrerne blev også pålagt spædbørn, hvilket vakte bekymring om udbytning under en krise.
Gruppens mangel på gennemsigtighed alarmerede efterforskere, der frygter, at civile kan blive mål for uregulerede aktører, der udgiver sig som nødhjælpsleverandører.
Sammentaget viser disse sager, hvordan kryptovaluta kan støtte ægte hjælp samtidig med at skabe muligheder for misbrug.
