Kryptomiljøet udtrykker bekymring for privatlivet, da nye regler for kryptoskatteindberetning træder i kraft i 2026. Det medfører øget myndighedskontrol med digital aktivitet verden over.
I alt har 48 lande taget Crypto-Asset Reporting Framework (CARF) i brug i år, samtidig med at EU’s DAC8-lovgivning også er trådt i kraft.
Forstå CARF og DAC8
Til sammenligning blev CARF-rammen udviklet af OECD. Det er en global standard for skattemæssig gennemsigtighed, der skal sikre, at skattemyndighederne modtager oplysninger om transaktioner med crypto-activer på en standardiseret og automatisk måde, på samme måde som Common Reporting Standard (CRS) fungerer for traditionelle bankkonti.
Rammen kræver, at berørte tjenesteudbydere indsamler udvidede kundedata, bestemmer og verificerer brugernes skattemæssige hjemsted og indsender regelmæssige rapporter til de nationale skattemyndigheder med detaljer om rapporterbare transaktioner med crypto-activer og tilhørende gevinster.
Deltagende lande udveksler derefter de indberettede oplysninger igennem internationale aftaler om informationsudveksling. Fra den 1. januar har 48 lande, herunder Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Japan, Sydkorea, og Brasilien, sat ordningen i gang. De første årlige rapporter skal afleveres i 2027.
I mellemtiden er Europa-Kommissionens DAC8-direktiv også trådt i kraft fra årets begyndelse. Selvom CARF og DAC8 har lignende formål, adskiller de sig i omfang, implementering og hvor bredt de dækker forskellige jurisdiktioner.
DAC8 kræver rapportering af transaktioner med crypto-activer på tværs af alle 27 EU-lande. Det betyder, at udbydere af crypto-aktiver skal indsamle og indsende detaljerede oplysninger om brugere og transaktioner til de nationale skattemyndigheder.
Myndighederne udveksler så oplysningerne internt i EU. Virksomheder har fået en overgangsperiode på seks måneder, indtil 1. juli 2026, til at nå fuld overholdelse. Første indberetning skal ske inden for ni måneder efter udgangen af det første regnskabsår, som direktivet dækker – altså mellem 1. januar og 30. september 2027.
Modstand fra fællesskabet mod nye kryptoskatteordninger
Selvom initiativerne har til formål at sikre en fair og effektiv beskatning, har de også vakt bekymring i miljøet. Markedsobservatør Heidi har påstået, at EU’s DAC8 “har afskaffet krypto-privatlivet.”
“Skattemyndighederne har nu et automatiseret dashboard, der overvåger dine digitale aktiver. Indsamling af data til indkomståret 2026 er allerede gået i gang. Privatliv har aldrig været vigtigere end netop nu,” skrev hun.
Personligheden på sociale medier, Bernie, mener, at problemstillingen stikker dybere end bare skat. Hun argumenterede for, at initiativet udgør en global reguleringsstruktur, som er indført uden direkte opbakning fra offentligheden, og har til hensigt at skabe et udbredt overvåget digitalt finansielt system.
“Krypto er ikke bandlyst, men privat krypto bliver udraderet. Ikke alene fik du ikke lov til at stemme om det, men de ønsker heller ikke, at du opdager, at finansiel anonymitet ikke længere findes,” skrev hun.
Ud over privatlivet har håndhævelse af DAC8 markante konsekvenser for kryptobrugere. BeInCrypto fremhævede, at mange brugere oplever vanskeligheder med skatteindberetning, fordi aktiviteten på tværs af flere blockchains og platforme vokser.
At afstemme transaktioner på tværs af flere wallets, blockchains og børser kan være besværligt, hvilket nogle gange fører til potentielle fejl. Ifølge DAC8 kan myndighederne, hvis de opdager skatteundgåelse eller -svig, iværksætte handling sammen med andre EU-lande. Dette samarbejde kan indebære at fryse eller beslaglægge kryptoaktiver.
Indførelsen af CARF og DAC8 markerer dermed et væsentligt skridt mod global skattemæssig gennemsigtighed for kryptovaluta, men det sker på bekostning af privatlivsrettigheder og større kompleksitet for brugerne. Efterhånden som rammerne træder i kraft, skal kryptobrugere verden over forholde sig til strengere rapporteringskrav og balancere ønsket om anonymitet med virkeligheden om øget myndighedskontrol.
