Fjorten af Europas førende banker bekæmper den Europæiske Centralbanks plan for en digital euro. De hævder, at projektet kan svække private betalingssystemer forud for vigtige parlamentariske diskussioner i Bruxelles denne uge.
Lovgivere opfordrer nu til en nedskalering af initiativet og argumenterer for, at det mangler klare fordele og risikerer at duplikere markedsledt innovation. Imens kan EU’s ramme for kryptoregulering utilsigtet favorisere amerikanske udstedere.
Bankoprør udfordrer digital euro plan
Den Europæiske Centralbanks ambition om at lancere en digital euro inden 2029 møder stigende modstand på tværs af kontinentet.
Fjorten store långivere — inklusive Deutsche Bank, BNP Paribas og ING — har dannet en samlet front mod forslaget. De mener, at den digitale euro ville duplikere eksisterende private bestræbelser på at opbygge et samlet europæisk betalingsnetværk.
Deres alternativ, Wero, opererer allerede i Belgien, Frankrig og Tyskland og sigter mod at udvide til hele eurozonen. Det blev designet til at mindske afhængigheden af ikke-europæiske udbydere som Visa, Mastercard og PayPal.
Bankerne bag Wero hævder, at ECB’s foreslåede detail digitale valuta risikerer at forstyrre denne fremgang i stedet for at støtte den.
Den voksende modstand fra banksektoren har nu nået politiske beslutningstagere, som stiller spørgsmålstegn ved, om projektet skal fortsætte i sin nuværende form.
Lovgivere skubber for nedskaleret version
ECB fortsætter med planer om en pilot i 2027, selvom den fulde udrulning stadig mangler politisk godkendelse. I henhold til eksisterende lovgivning kan centralbanken ikke udstede digitale penge uden godkendelse fra Europa-Parlamentet og nationale regeringer.
Lovgivere er i stigende grad bekymrede for, at en online version af den digitale euro kan konkurrere med private betalingssystemer snarere end at komplementere dem.
Derfor opbygges der støtte til en nedskaleret offline-model, der ville fungere som en digital form for kontanter. Den ville muliggøre betalinger uden internetadgang og undgå overlap med etablerede kommercielle netværk, der allerede opererer i Europa.
Mens den digitale euro møder modstand derhjemme, kan Europas bredere reguleringsdagsorden også styrke dens konkurrenter i udlandet.
Krypto regler favoriserer USA
EU’s Markets in Crypto-Assets (MiCA) ramme, introduceret for at styrke tilsynet og beskytte forbrugere, skaber utilsigtede konsekvenser for europæiske udstedere.
MiCA giver EU-indehavere indløsning til nominel værdi uden gebyrer, selv under markedsvolatilitet. Til sammenligning tillader amerikanske regler stablecoin-udstedere at fastsætte indløsningsgebyrer og strukturere reservepolitikker, der kan favorisere indenlandske indehavere.
Dette panorama skaber en strukturel ubalance, der efterlader europæiske virksomheder i en ugunstig position.
Under perioder med finansiel stress kan EU-udstedere stå over for øget indløsningspres fra globale investorer, mens amerikanske firmaer forbliver beskyttede. EU-myndigheder, herunder European Systemic Risk Board, har advaret om, at sådanne multi-udsteder strukturer kan kanalisere indløsninger ind i EU og øge systemiske risici.
Analytikere siger, at tidspunktet ikke kunne være dårligere.
Dollar-baserede stablecoins vokser eksponentielt, og bliver en essentiel kilde til global digital likviditet. Efterhånden som de vokser, udvider de dollarens dominans til nye områder af online finans, hvilket giver USA en strategisk fordel.
Europas ramme, beregnet til at styrke finansiel autonomi, kan derfor uddybe afhængigheden af udenlandske monetære systemer i stedet. Sammen med usikkerheden omkring den digitale euro afslører det en større svaghed i Europas finansielle strategi.
Begge initiativer viser hvordan regulering kan overstige sine mål, hvilket bremser innovation samtidig med at afhængigheden af eksterne infrastrukturer øges.
