Hver dag tilslutter hundreder af nye validatorer sig blockchain-netværk, og overskrifter fejrer det som “stigende decentralisering.” Ethereum staking-deltagelse er steget til 30% af den samlede forsyning, med cirka 36 millioner ETH (~$154 milliarder) staked, mens Solana er vokset til 3.248 validatorer på tværs af 45+ lande.
På trods af denne imponerende vækst forbliver alt for mange validatorer passive deltagere, der indsamler belønninger, mens de bidrager lidt til deres økosystemer. Samtidig koncentreres reel magt i færre hænder end nogensinde, hvilket afslører, at kvantitet alene ikke garanterer meningsfuld decentralisering.
Problemet med passiv validering
Mens netværk fejrer imponerende deltagelsesrater, bidrager de fleste validatorer ikke med andet end transaktionsbehandling. Denne passive tilgang skaber flere indbyrdes forbundne systemiske problemer, der forstærker hinanden og grundlæggende underminerer sundheden i blockchain-økosystemer.
Netværksstyring fortsætter ofte med minimal validatorindflydelse, på trods af at det påvirker de systemer, som disse validatorer skal sikre. Vigtige tjenester som RPC’er, udviklerværktøjer og uddannelsesressourcer forbliver kronisk underfinansierede, da validatorer betragter offentlige goder som “nogen andens ansvar.” Samtidig står protokolopgraderinger over for implementeringsforsinkelser, fordi passive validatorer mangler den tekniske sofistikering til at evaluere komplekse forslag eller bidrage til netværkets udvikling.
Disse problemer skaber en ond cirkel, hvor faldende netværkssundhed driver engagerede deltagere væk, hvilket efterlader primært udbyttefokuserede validatorer, der perpetuerer problemet.
Illusionen af decentralisering
Ethereums million validatorer antyder robust decentralisering, men Coinbase og Lido administrerer 27,7% af staked ETH, mens amerikanske ETF’er vokser i antallet af udstedte ETF’er. Desuden, da Ethereums Merge nærmede sig, deltog kun 15.000 validatorer ud af 400.000+ aktivt i testnet-validering.
Disse statistikker beviser, at netværk fejrer validatorvækst uden at skelne mellem engagerede økosystemdeltagere og passive udbyttejægere. Resultatet er overfladisk decentralisering, der maskerer kontrol af nogle få magtfulde aktører.
Restaking-fænomenet illustrerer perfekt, hvordan denne passive tilgang har skabt muligheder for centraliserede løsninger til at udfylde hullet. EigenLayers evne til at tiltrække over $19 milliarder ved at muliggøre “yderligere nytte” for stakede aktiver afslører, hvor lidt nytte de fleste validatorer oprindeligt leverede. Vi havde i bund og grund milliarder i kryptosikkerhed, der stort set lå ubenyttet, fordi validatorer ikke så noget incitament til at bidrage ud over grundlæggende konsensusdeltagelse.
Framework for aktiv validering
For at løse disse systemiske problemer skal vi fundamentalt genoverveje, hvad validering betyder ud over simpel transaktionsbehandling.
De mest sofistikerede validatorer sikrer ikke kun netværk, de bliver infrastrukturarkitekter, der bygger de værktøjer og tjenester, som andre deltagere er afhængige af. Denne tilgang skaber positive feedback-loop, hvor teknisk ekspertise tiltrækker mere forskelligartet talent, hvilket igen muliggør mere protokoludvikling.
Aktive validatorer skiller sig ud gennem flere nøgleområder af bidrag:
- Infrastrukturledelse: Kør kritiske tjenester som RPC’er, arkiver og udviklerværktøjer. Understøt cross-chain broer og oprethold dokumentation af høj kvalitet.
- Styringsfremragende: Research forslag med detaljeret begrundelse. Deltag i samfundsdiskussioner og driv meningsfulde netværksforbedringer.
- Økosystemudvikling: Understøt udvikler onboarding, uddannelsesinitiativer og partnerskaber, mens du bidrager til markedsføring og samfundsvækstindsatser.
- Teknisk innovation: Deltag i testnets og protokolresearch. Identificer netværksproblemer tidligt og understøt avancerede funktioner som restaking-protokoller.
Med udgangspunkt i dette fundament vil fremtidens validatorer forstå, at teknisk ekspertise kun er den grundlæggende forudsætning. Fremtiden tilhører dem, der driver økosystemvækst gennem aktivt bidrag frem for udbytteudtrækning.
Vejen frem
De protokoller, der i sidste ende vil sejre, vil ikke være dem med flest validatorer, men dem, hvis validatorer er oprigtigt investeret i at bygge noget meningsfuldt. Denne udvikling fra passiv staking til aktiv opbygning viser, at decentrale systemer kan overgå traditionelle alternativer, når deltagerne er korrekt tilpasset og motiveret.
Netværk, der med succes gennemfører denne overgang, vil tiltrække de mest talentfulde bygherrer og smart kapital, og blive fundamentet for næste generation af decentrale applikationer.
Imens vil de, der holder fast i forældede modeller for belønning af passiv deltagelse, opleve, at deres netværk langsomt bliver overhalet, efterhånden som innovationen bevæger sig mod mere aktive alternativer.
