Grundlaget for moderne investering—den klassiske 60/40 aktie-obligation portefølje—er måske ikke længere det sikre valg, som investorer plejede at stole på.
Siden pandemiens begyndelse er aktier og obligationer i stigende grad begyndt at bevæge sig i takt under markedsuro. Det har nedbrudt årtiers traditionel spredning og skabt et nyt risikobillede for såvel institutionelle som private investorer.
Hvorfor aktier og obligationer ikke længere beskytter porteføljer: guld og sølvs fremgang
Den Internationale Valutafond (IMF) advarer, at dette sammenbrud i de traditionelle sikringsstrategier er ved at ændre de finansielle markeder.
“Spredning er blevet sværere de seneste år. Aktier og obligationer falder i stigende grad samtidig, hvilket svækker en central sikring, som investorer stolede på i årtier. Denne udvikling øger risikoen for investorer og finansiel stabilitet,” skrev IMF i et opslag med sin analyse.
Historisk set gav obligationer en buffer mod faldende aktiekurser. Når aktiemarkedet faldt, søgte investorer mod statsobligationer, hvilket stabiliserede porteføljer og dæmpede tab.
Det modsatte forhold lod pensionskasser, forsikringsselskaber og risikobalancerede strategier agere ud fra forventet volatilitet.
Men det forhold begyndte at smuldre sidst i 2019 og eskalerede med pandemiens start. I dag ser vi, at kraftige markedstilbagefald får både aktier og obligationer til at falde samtidig, hvilket forstærker tab og øger svingningerne.
Konsekvenserne er store. Hedgefonde og risikobalancerede strategier, der er baseret på historiske sammenhænge, kan nu risikere tvangsafviklinger under kriser.
Selv traditionelle, forsigtige institutioner (f.eks. pensionskasser og forsikringsselskaber) rammes i stigende grad af uforudsete udsving, hvilket øger de systemiske risici.
Guld, sølv og alternative aktiver fremstår som porteføljers nye redning
Efterhånden som de klassiske sikringsstrategier svækkes, vender investorerne sig mod ikke-statslige aktiver. Guld er mere end fordoblet siden starten af 2024, mens sølv, platin og palladium er steget markant de seneste kvartaler. Valutaer som schweizerfranc får også større opmærksomhed som alternative sikre havne.
“IMF indrømmer, at obligationsmarkedets diversificeringsfordel er forsvundet! Investorer bør tilpasse sig! Køb knappe aktiver!” skrev Jeroen Blokland, markedstrateg.
Bag dette skifte ligger et komplekst netværk af økonomiske udfordringer. En voksende obligationstilførsel for at finansiere større underskud, højere termpræmier og et langsommere opkøb fra centralbankerne har svækket statsobligationers sikkerhed.
Inflation over målet i mange avancerede økonomier har også svækket obligationers status som sikring.
IMF understreger, at løsningen ikke blot er at købe alternativer. Politiske beslutningstagere skal genoprette tilliden til finans- og pengepolitikken.
Centralbanker kan gribe ind for at stabilisere obligationsmarkederne under kriser. Men disse nødforanstaltninger har deres grænser.
Uden troværdig finanspolitisk disciplin og vedvarende prisstabilitet kan statsobligationer ikke længere fungere som et sikkert fundament for porteføljer i urolige tider.
Det betyder, at hele risikobegrebet må gentænkes. Diversificeringsstrategier skal nu tage højde for stigende sammenhænge mellem traditionelle aktiver, og porteføljer har i stigende grad brug for eksponering mod råvarer og private aktiver—om end med deres egne risici.
Tiden med automatiske sikringsstrategier er slut. Guld, sølv og andre ikke-statslige værdier er ikke længere kun til spredning. De bliver i stigende grad kritiske stabilisatorer på et stadig mere uforudsigeligt marked.
