Indien bør fremme lokal Bitcoin mining som en strategisk modvægt til guld, frem for kun at satse på importbegrænsninger, mener Kashif Raza, grundlægger af Bitinning, Indiens førende platform for kryptoundervisning. Han påpeger, at landet ikke kan producere guld, men kan producere Bitcoin og dermed beholde indtægter i økonomien.
Raza nævnte mining som en blandt flere løsninger, regeringen kunne have brugt for at styrke den rekordsvage rupee. Ifølge ham er guld en kulturel nødvendighed og ikke en investering, så tolden rammer primært husholdninger, mens en minedrift af et alternativ kunne indbringe dollars i stedet.
Abonner på vores YouTube-kanal og se ledere samt journalister give ekspertindsigter
En blandt flere løsninger på den faldende rupee
I et interview med BeInCrypto svarede Raza på regeringens seneste initiativ for at støtte rupee. I maj opfordrede premierminister Narendra Modi husholdninger til at undgå ikke-nødvendige guldindkøb i et år. Kort derefter hævede Indien import-tolden på guld og sølv fra 6% til 15%.
Opfordringen kom efter et kraftigt fald i rupee, som har ligget tæt på 96,9 pr. dollar ved rekordlave kurser. Olieprisstigninger forårsaget af konflikten i Iran forøgede Indiens importudgifter, hvor Brent-olie steg til over $100.
Følg os på X for at få de seneste nyheder med det samme
Da han blev spurgt, hvad Indien kunne have gjort anderledes, nævnte Raza flere muligheder. Blandt andet mere gennemsigtige markeder, bedre finansiel forståelse, lavere skat på aktiegevinster samt strammere begrænsninger for pengeoverførsler ud af landet. Hans mest markante forslag var at fremme Bitcoin mining.
Derfor ønsker Raza, at Indien satser på Bitcoin mining
Hans hovedargument handler om udbud. Indiens egen guldproduktion er meget begrænset – omkring 1,5 ton årligt. Derimod importerer landet cirka 700–720 ton om året og betaler med dollars. Denne konstante udstrømning af fremmed valuta lægger direkte pres på rupee.
Bitcoin fungerer anderledes. “Bitcoin skal du ikke importere,” udtalte Raza. Et land kan skabe det selv, uden forsendelse og uden regning i udenlandsk valuta.
“Bitcoin er en god værdibeholdning, der på en måde konkurrerer med guld,” sagde han.
Han skitserede hele processen: Indien kan mine Bitcoin lokalt, levere det til lokale børser og videresælge til private investorer. Indtægterne forbliver dermed i landet.
Et eventuelt overskud kan eksporteres. Med den model vil Bitcoin bringe dollars ind, frem for at sende dem ud – det modsatte af hvad guldimport skaber.
Kryptovaluta-mining er tilladt i Indien, da der i øjeblikket ikke findes love som forbyder eller kriminaliserer aktiviteten. Men landet har en streng beskatning af digitale aktiver.
Fortjeneste fra kryptovalutaer, som betegnes som Virtual Digital Assets (VDA’er), beskattes med 30%. Desuden opkræves der 1% Tax Deducted at Source (TDS) på de fleste kryptotransaktioner baseret på transaktionens værdi.
Razas pointe er, at beslutningstagere bør støtte branchen og ikke kun tolerere den. Han beskriver også Bitcoin som en strukturel forbedring i forhold til guld.
Guld fejler på delbarhed, bærbarhed og opbevaring, bemærker han. Bitcoin løser alle tre og har en fast grænse for udbuddet, som ingen regering kan øge.
“Bitcoin har alle gulds dyder: det er en digital råvare, ingen ejer det, ingen har udstedt det, ingen har skabt det, og det er decentraliseret, det er en neutral valuta, intet land ejer den,” nævnte Raza.
En kulturafgift, ikke en investeringsskat
Raza kritiserer toldforhøjelsen, og hans begrundelse udgør den anden del af historien. Han kaldte timingen “lidt bekymrende” og mener, at Modi burde have givet opfordringen tid til at virke, før han lagde skat på.
Han forklarede, at guld er en kulturel nødvendighed, ikke en investeringsmulighed de fleste indere ville bytte væk. Guld indgår i bryllupper og familieplanlægning, forklarede han, hvor familier sparer op til datterens bryllup fra fødslen.
“Det er en del af kulturen. Og du kan ikke ændre kulturer og overbevisninger,” tilføjede Raza.
Cirka 40% af Indiens guldbeholdning findes i fem sydlige stater, bemærkede han, hvilket gør det svært at ændre adfærd med et dekret.
Manglende finansiel viden forværrer problemet. Raza vurderer, at 75% til 78% af voksne indere ikke har tilstrækkelig finansiel forståelse og derfor ikke ser alternativer til guld. Toldforhøjelsen har gjort metallet dyrere fra dag til dag og skadet almindelige husholdninger mest.
Derfor mener han, at et nyt aktiv er vigtigere end en ny skat. En promoveret lokal Bitcoin-industri giver opsparere en mulighed, hvor de undgår dyre importer.
