Indiens mest fremtrædende finansielle teknologitopmøde, Global Fintech Fest (GFF) 2025, udelukkede bevidst private kryptoer og stablecoins fra sin hovedagenda.
Beslutningen signalerer regeringens strategiske skift fra spekulative digitale aktiver mod en statsligt styret digital transformation. Det faldt også sammen med en massiv nedslag mod offshore krypto-børser, hvilket tydeliggør, at Indiens FinTech-fremtid fokuserer strengt på teknologier under regeringens og Reserve Bank of Indias (RBI) kontrol.
Regeringsledet digital transformation dominerer dagsordenen
GFF 2025, afholdt i Mumbai fra 7.-9. oktober, havde deltagelse af store regeringsfigurer, herunder Unionens finansminister og embedsmænd fra RBI og Ministeriet for Elektronik og Informationsteknologi (MeitY). Men en gennemgang af de officielle spor og talerlister afslører en konsekvent udeladelse af private kryptoaktiver.
I stedet koncentrerede diskussionen sig om områder under direkte statskontrol. Disse omfattede de finansielle anvendelser af AI, national digital infrastruktur (som DigiLocker), CBDC fremskridt og bæredygtig finansiering. Dette mønster antyder, at myndighederne bevidst har adskilt private, uregulerede kryptoaktiver. Indien fastholder, at disse aktiver ikke er lovligt betalingsmiddel. Tilgangen forstærker regeringens holdning: finansiel innovation er kun velkommen på dens egne betingelser.
FIU-IND håndhævelsesaktion blokerer offshore-platforme
Beslutningen om at udelukke krypto fra den officielle FinTech-dialog blev understreget af samtidig, afgørende regulerende handling. I begyndelsen af oktober 2025 beordrede Indiens Financial Intelligence Unit (FIU-IND) blokering af adgang til 25 offshore krypto-børser for ikke at have registreret sig under loven om forebyggelse af hvidvaskning af penge (PMLA). Disse platforme overholdt ikke Indiens obligatoriske AML- og KYC-krav.
Denne handling går ud over en simpel advarsel. Det repræsenterer en fysisk fjernelse af ikke-kompatible platforme fra det indenlandske marked, hvilket forstærker regeringens engagement i reguleringsdisciplin. FIU-IND’s ordre sender en klar besked til Web3-sektoren: manglende integration i den regulerede finansielle ramme vil resultere i markedsudelukkelse. Denne strenge håndhævelseskontekst forklarer udelukkelsen af krypto fra GFF-agendaen. Myndighederne kræver, at alle finansielle operatører—digitale eller traditionelle—opfylder strenge indenlandske standarder, før de betragtes som legitime deltagere i Indiens FinTech-fremtid.
Det regulatoriske dilemma for Indien krypto: stablecoins og CBDC
Finansminister Nirmala Sitharaman udtrykte regeringens nuancerede men faste holdning til digitale aktiver den 3. oktober 2025.
Minister Sitharaman anerkendte risikoen ved volatile Virtuelle Digitale Aktiver (VDA). Men hun udtalte, at nationer skal “forberede sig på at engagere sig” med stablecoins. Hun anerkendte deres potentiale til at transformere globale betalinger og finansiel infrastruktur. Dette skaber en reguleringsmæssig dikotomi: Indien er forpligtet til at eliminere spekulative VDA’er for at reducere systemisk finansiel risiko, men anerkender, at det ikke kan ignorere den underliggende teknologi af stabile aktiver.
Til sidst kanaliserer nationen sin digitale ambition mod CBDC og regeringsovervåget digital infrastruktur. Den samtidige nedslag og den bevidste udelukkelse af krypto fra GFF-agendaen er stærke signaler. Adgang til den massive indiske forbrugerbase kræver fuld accept og integration. Dette betyder at tilpasse sig den indenlandske reguleringsramme. Virksomheder, der ønsker at få adgang til verdens hurtigst voksende FinTech-marked, skal tilpasse deres strategier til nationens vision om en reguleret digital fremtid.
