Indiens Financial Intelligence Unit (FIU) har indført strengere krav til overholdelse for kryptoplatforme, hvilket markant forstærker identitetsbekræftelsen for brugere i hele landet.
Med de nye regler skal regulerede crypto-børser verificere brugere gennem live selfie-bekræftelse og geografiske data under onboarding-processen.
Indiens skærpede verificeringskrav retter sig mod deepfakes og statiske billeder
De nyeste FIU-regler tager brugerbekræftelse et skridt videre end blot dokumenttjek. Børser skal anvende live selfie-bekræftelse, der kræver dynamiske bevægelser som for eksempel øjenblink eller hoveddrejninger for at bekræfte, at brugeren er til stede. Dette tiltag skal forhindre, at statiske billeder eller deepfakes kan omgå identitetskontrollen.
Som Times of India bemærker, skal platforme indsamle oplysninger ved oprettelse, herunder breddegrad, længdegrad, dato, tidspunkt og IP-adresse.
“Crypto-børsen skal også sikre sig, at den kunde, hvis oplysninger afgives ved onboarding, er den samme person, der faktisk tilgår applikationen og personligt påbegynder oprettelsen af kontoen,” står der i retningslinjerne.
Reglerne udvider også dokumentationskravene. Udover et PAN-nummer (Permanent Account Number) skal brugerne indsende en ekstra form for legitimation. Det kan fx være et pas, et Aadhaar-kort (et 12-cifret unikt ID udstedt af Indiens regering) eller et vælger-ID.
Derudover bliver e-mailadresser og mobilnumre bekræftet via engangskoder (OTP) for at sikre nøjagtighed. Penny-drop-metoden, hvor der foretages en lille, typisk refunderbar, bankoverførsel på 1 rupee, skal yderligere bekræfte, at brugeren ejer den oplyste konto.
Markant er det, at brugere, der betegnes som højrisiko, vil blive mødt af omfattende og hyppigere krav ifølge de nye FIU-regler. Det gælder personer med tilknytning til skattely, områder på Financial Action Task Force’s (FATF) grå eller sorte lister, politisk eksponerede personer (PEP’er) eller velgørende organisationer.
Konkret skal disse brugeres KYC-oplysninger opdateres hver sjette måned, mens standardbrugere kun skal forny én gang om året. Børser skal også gennemføre udvidet due diligence.
Ud over onboarding tager FIU en hård linje over for anonymitetsfremmende værktøjer (mixere/tumblere og lignende produkter) der bruges til at skjule transaktionsspor. Desuden “fraråder” retningslinjerne kraftigt Initial Coin Offerings (ICOs) og Initial Token Offerings (ITOs).
Ifølge myndigheden udgør sådanne aktiviteter “forhøjede og komplekse” risici for hvidvask og terrorfinansiering. De vurderes til at mangle en klart begrundet økonomisk baggrund.
Strengt skatteregime får brugere over på globale platforme
Foruden de skærpede krav beskatter Indien kryptofortjeneste med en fast kurs på 30%. Hver handel pålægges også en 1% skat, som automatisk trækkes ved kilden (TDS). Analytikere har udtalt, at denne skattepolitik “slår fejl“, fordi den afskrækker indenlandsk handel og får folk til at bruge udenlandske platforme.
“Hvis vi skulle opsummere med én sætning: Skattereglerne, som implementeres og håndhæves uensartet blandt aktørerne, har ført til en markant migration af brugere og likviditet til udenlandske platforme,” konkluderer rapporten.
Ifølge rapportens estimater genererede indiske brugere omkring ₹4.87.799 crore i handelsvolumen på udenlandske børser mellem oktober 2024 og oktober 2025. Det svarer til cirka $54,1 milliarder.
Til sammenligning udgjorde offshore-handel fra indiske statsborgere ₹2.63.406 crore ($29,2 milliarder) året før. Det svarer til en stigning på 85% år for år.
Rapporten bemærkede, at 91,5% af indisk krypto-handel nu foregår offshore, mens kun 8,5% finder sted på registrerede indiske børser.
“Den uinddrevne TDS siden oktober 2024 er på ₹4.877 crore. Hvis vi regner fra indførelsen, stiger beløbet til ₹11.000 crore,” fremhævede analytikerne. “Om kapitalflugt og tabte kapitalgevinster til statskassen anslår vi et konservativt provenutab omkring ₹36.000 crore siden indførelsen af 30%-skatten.”
De stigende krav til overholdelse og den hårde beskatning skaber udfordringer for Indiens kryptoområde. Mens de nye KYC-regler sigter mod at fremme gennemsigtighed og forhindre kriminalitet, driver høje skatter brugerne til udlandet og reducerer dermed indtægterne. Balancen mellem kontrol og engagement fra hjemmemarkedet er usikker, og kryptobranchen står over for et kritisk vendepunkt.
