I de seneste år har krypto- og blockchainbranchen oplevet, hvordan institutionel udbredelse har ændret alt. Spørgsmålet er ikke længere, om blockchainteknologien virker. Det handler om, hvorvidt infrastrukturen under den kan klare institutionelt pres, når markederne bevæger sig voldsomt, likviditeten bliver fragmenteret, eller systemer fejler.
I 2025 krydsede BlackRocks IBIT $40 milliarder i samlede nettoindstrømninger. Tokeniserede amerikanske statsobligationer overgik $5 milliarder i markedsværdi i marts og nåede over $8 milliarder i oktober. Samtidig arrangerede JPMorgan i december en skelsættende kommerciel udstedelse af $50 millioner i gældsbreve på Solana, mens Goldman Sachs lancerede tokeniserede pengemarkedsfonde med BNY Mellon.
Teknologien har vist retningen. Tilbage står det sværere arbejde: forvaltningsarkitektur, tilpasning til regulering, integration med eksisterende systemer og institutionel tillid, der kun kan opbygges med vedholdenhed.
På Liquidity Summit 2026 i Hongkong satte et panel med titlen “At bygge institutionelle spor for den digitale aktivøkonomi” disse spørgsmål direkte til de personer, der udvikler svarene.
Sessionen blev modereret af Alevtina Labyuk, Chief Strategic Partnerships Officer hos BeInCrypto, og havde deltagelse af Chris Shin (Direktør for Globale Strategiske Partnerskaber hos Kyobo Life Insurance), Jay Kim (Senior Manager, Digital Asset Business hos Mirae Asset Securities), Zeng Xin (Senior Web3 Solution Architect hos AWS), Sherry Zhu (Global Head of Digital Assets hos Futu Holdings) og Ramzy Ali (Head of DeFi hos Solana Foundation).
Se hele paneldiskussionen her:
Integrationsproblemet ingen kan springe over
Jay Kim fra Mirae Asset Securities indledte med en klar vurdering af, hvor friktionen egentlig opstår. Tre problemer dominerer debatten. Først kommer klienters kontrol over egne data. I Korea og Hongkong gør databeskyttelsesforpligtelser det lovligt uholdbart at lægge kundedata på offentlige blockchains. Kim udtalte, at Miraes løsning er hybrid.
Han uddyber:
“Vi beskytter – vi forsøger at holde kundernes meget følsomme oplysninger off-chain, sammen med de transaktionsdata, mens blockchains bruges som repræsentation af selve aktivet og overførslen af værdi.”
Forvaltning er strukturelt vanskeligere. Traditionel finans bygger på depotbanker og centrale værdipapircentraler. Digitale aktiver kræver kontrol over private nøgler, hvilket stiller krav til nye interne politikker og en solid sikkerhedsfortælling til myndigheder.
Der er også problemet med handelsplatforme. Der findes hundreder af platforme – nogle afvikler i stablecoins, andre i fiat, og enkelte som Hyperliquid fungerer fuldstændig on-chain. At samle denne likviditet kræver, at man forstår hver platforms infrastruktur individuelt.
“Det er meget svært at balancere,” sagde Kim og tilføjede:
“Det er noget, du er nødt til at håndtere. Men det er også nødvendigt for at skubbe innovationen fremad.”
Chris Shin fra Kyobo Life Insurance tilføjede det institutionelle træghedsperspektiv. Firmaets svar er en hybrid model, hvor de udvikler uden for det eksisterende system først, beviser modellen eksternt og derefter bruger det bevis til at overbevise interne beslutningstagere og myndigheder.
“Når vi har en velfungerende model udefra, er det lettere at overbevise interne interessenter,” sagde han.
Den traditionelle mæglers fordel
For Futu Holdings, som driver en af Asiens største fintech brokervirksomheder med 28 millioner globale brugere, handler crypto-indtræden ikke om at indhente noget. Det handler om at udnytte de unikke ressourcer, etablerede aktører har.
Sherry Zhu kogte det ned til to ord – tillid og bekvemmelighed. Regulatoriske licenser, brandets troværdighed og veletablerede bankforbindelser giver noget, som krypto-naturlige børser ikke let kan tilbyde – banker, der reelt muliggør fiat-bevægelser til handel med krypto. Kort sagt, det fiat-netværk er vigtigere, end det lyder.
Hun forklarede:
“Globalt har vi lanceret spot trading af krypto i Hongkong, Singapore og USA. I Hongkong lancerede vi sidste år mulighed for både ind- og udbetaling af krypto. Så folk, der indsætter krypto hos os, kan trække dem ud og sømløst bruge midlerne til at købe traditionelle værdipapirer.”
Udfordringerne er også tydelige. Ekspertise står højt på listen. At håndtere forvaltning, nøgler og on-chain-risici kræver færdigheder, de færreste finansfolk besidder, og at lukke det gab tager tid. Strukturelle fordele som licenser, compliance-systemer og evnen til at tilbyde flere aktiver lader sig ikke nemt kopiere den anden vej.
Infrastruktur: stabilitet frem for hype
Fra protokollaget argumenterede Ramzy Ali fra Solana Foundation for, at institutionel tillid beror på stabilitet.
Solana håndterede $1,6 billioner i handelsvolumen sidste år og har cirka $14 milliarder i stablecoin-likviditet på sin layer-1. Ifølge Ali betyder oppetid og driftssikkerhed mere end teoretisk skalerbarhed.
“I sidste ende er kravene til infrastrukturen ens,” udtalte han.
Ud over ydeevne kræver institutioner værktøjer, der kan tilpasses compliance. Solana har introduceret en zero-knowledge attest-tjeneste, som lader applikationer verificere wallet-egnethed uden at afsløre private oplysninger. De har også udviklet et privat eksekveringsmiljø, der muliggør transaktionsprivatliv direkte på layer-1.
Disse værktøjer skal bygge bro mellem centraliseret finans og decentral infrastruktur uden at institutionerne behøver opgive compliance rammer.
Samtidig omformulerede Zeng Xin fra AWS robusthed i forretningstermer.
“Man bedømmer ikke institutioner på en almindelig dag. Det sker på dage med udsving,” sagde han.
Xin beskrev cloud-elasticitet som “indtægtsforsikring”. For digitale aktiv-platforme er trafikstød, afviklingskædereaktioner og voldsomme udsving ikke undtagelser – de er tilbagevendende vilkår. Infrastrukturen skal kunne modstå de chok uden nedetid.
Signalerne alle holder øje med
Modenhed på ethvert marked annoncerer sig typisk stille og roligt. Ikke med pressemeddelelser, men med adfærd – netop når deltagerne stopper med at spørge, om noget virker, og i stedet regner med, at det gør.
Panelet havde forskellige bud på, hvornår det øjeblik indtræffer for digitale aktiver, men svarene havde en rød tråd.
Kims pejlemærke var aktier. Ikke tokeniserede fonde, heller ikke derivater der spejler underliggende aktiver, men reelle noterede aktier med stemmerettigheder påchain, cirkulerende på offentlige kæder. Sagde han:
“Når du først har de faktiske stemmerettigheder tokeniseret på kæden, vil alt bygget ovenpå også flytte on-chain.”
Underteksten er væsentlig. Noterede aktier er grundlaget for de fleste traditionelle finansielle produkter. Hvis de flytter on-chain, følger alt, der er bygget ovenpå, med – ikke som et valg, men som en følge.
Ali beskrev det som et kursopdagelsesproblem. Lige nu fastsættes Bitcoins kurs i praksis på centraliserede derivatsplatforme. Amerikanske aktier prissættes på Nasdaq. Spørgsmålet, han stillede, var enkelt: hvornår får et globalt betydningsfuldt aktiv sin kurs opdaget først på kæden?
Det ville betyde, at on-chain likviditet var blevet den dybeste pulje, ikke blot et parallelt marked. Institutioner ville holde op med at betragte krypto som et marked, de kan deltage i, og begynde at behandle kæden som markedet i sig selv.
Zhus signal handlede mere om regulering. Hun pegede på det øjeblik, hvor Hongkong – eller en anden stor jurisdiktion – formelt tillader krypto at fungere som sikkerhed for marginformål på lige fod med traditionelle værdipapirer. Den ene ændring i politik ville forandre regnskabet, risikostyring og til sidst institutionernes appetit på en måde, som ingen mængde infrastruktur alene kan skabe.
Typisk vendte Shin tilbage til det juridiske rammeværk i Korea. Markedet for private investorer er allerede livligt, men det institutionelle lag mangler – og det opstår ikke, før reguleringen er så klar, at en virksomhed som Kyobo kan investere uden at gardere sig mod, at reglerne pludselig ændrer sig.
Hvis der var en fælles forståelse, var det, at vendepunktet ikke vil ligne et gennembrud. Det vil føles som normalitet.
Overgangsfasen: Sådan ser panelet på 2026
Sessions afsluttende del flyttede samtalen fra struktur til overbevisning. Mens rammerne stadig er under udvikling, hvordan kan de så se ud ved årets udgang?
Chris Shin ventede ikke på regulatorisk klarhed derhjemme. I stedet foreslog han, at Kyobo vil rykke hen, hvor der allerede er klarhed.
“Så i stedet for at sætte vores lid til de lokale myndigheder, ønsker vi at udvide uden for Korea,” sagde han og præsenterede planer om at etablere en digital aktiv-platform i en jurisdiktion med et mere fastlagt regelsæt. For Shin handler fremskridt mindre om at vente på tilladelse og mere om at placere virksomheden dér, hvor man kan eksperimentere.
Jay Kims perspektiv var mere strukturelt. Mirae Asset, sagde han, arbejder på at lancere en platform for private investorer med tokeniserede produkter, der udstedes direkte on-chain, både i Korea og internationalt gennem deres integrerede systemer. Men han var ærlig om kompromiserne og tilføjede:
“Der kan opstå nogle kompromiser, hvor mange decentraliserede funktioner … må tilpasses det gamle system. Vi befinder os i en overgangsperiode.”
Sherry Zhu fokuserede på regler som nøglen. I Hongkong forventer hun udviklinger, som kan muliggøre globale marginmodeller, hvor kryptoaktiver behandles mere som traditionelle værdipapirer, så de kan bruges som sikkerhed og indgå dybere i børsmæglers regnskaber.
Ramzy Ali kom med det mest markante pejlemærke: Den første direkte børsnotering, som udstedes oprindeligt on-chain. En fuldt on-chain notering ville, argumenterede han, markere et strukturelt skifte – ikke blot et symbolsk et af slagsen.
Zeng Xin ønskede ikke at give en specifik markedsforudsigelse. I stedet vendte han tilbage til infrastrukturen. “Cloud-infrastrukturen bliver usynlig, når den lykkes,” sagde han — en påmindelse om, at de mest gennemgribende ændringer ofte er dem, brugerne aldrig bemærker.
Labyuk afsluttede sessionen ved at vende tilbage til panelets centrale pointe: Institutionel udbredelse er ikke længere blot en fremtidig mulighed. Den opbygges allerede, skridt for skridt, på tværs af virksomheder, som håndterer gammel integration, forvaltning og overholdelse i mange lande. Rammerne er stadig ufærdige, men de, der bygger, er allerede i gang.
