Under anti-regeringsprotester har Irans næsten totale internetnedlukning i dag sat et stille, men vigtigt spørgsmålstegn ved Bitcoin mining.
Nedlukningen er ikke en systemisk trussel mod Bitcoin. Men den afdækker et skrøbeligt krydsfelt mellem geopolitik, energipolitik og koncentration af hashpower, som investorer ofte overser.
Irans Bitcoin mining-industri står over for enorm trussel
Myndighederne i Iran begrænsede internetadgangen kraftigt, da landsdækkende protester tog til. Overvågningsgrupper rapporterede om nærmest totale udfald – især på mobilnetværkene.
Ved første øjekast ligner det en politisk historie. Men Iran er også et betydningsfuldt—dog ikke længere dominerende—centrum for Bitcoin mining. Det gør nedlukningen relevant, også udenfor Irans grænser.
Iran bidrager med et lavt enkeltcifret procenttal af den globale Bitcoin hashrate. Det er et markant fald fra toppunktet i 2021, men stadig stort nok til at have betydning i udkanten.
Billig, subsidieret energi gjorde Iran attraktivt for mining. Sanktioner pressede dele af industrien under jorden. Gentagne nedslag fik mange aktører til at holde driften uformel eller halvt lovlig.
Det er vigtigt at påpege, at Iran ikke er kritisk infrastruktur for Bitcoin. Netværket er ikke længere afhængigt af et enkelt land. Men Iran er stadig en ikke-ubetydelig bidragyder.
Stopper et internet-blackout bitcoin mining?
Ikke med det samme. De fleste industrielle mining-farme er afhængige af stabil strøm og lejlighedsvis forbindelser—ikke konstant bredbåndsinternet.
Blokke bliver spredt globalt hvert tiende minut, og minere kan fortsætte driften, selv med begrænset adgang.
Men langvarig eller ustabil netforbindelse skaber friktion:
- Koordination af pools bliver sværere
- Opdateringer af firmware og udbetalinger kan blive forsinket
- Små eller illegale minere risikerer mere nedetid
Alt i alt øger nedlukningen driftsomkostningerne, men stopper ikke mining fra dag til dag.
Selv et fuldstændigt iransk udfald vil formentlig fjerne under 5% af den globale hashrate. Bitcoin sværhedsgrad tilpasser sig automatisk. Netværket klarer stødet.
Men hvis uroen spreder sig, og energiransonering vender tilbage, kan minere i Iran opleve længerevarende nedlukninger. Det vil stramme hashpower en smule, men ikke gøre kæden ustabil.
Det er vigtigt at nævne, at Bitcoin overlevede Kinas forbud mod mining i 2021, hvor over 40% af hashpower forsvandt. Irans situation er langt mindre.
Kan Irans krise skade eller gavne Bitcoin?
Virkningerne kan gå begge veje.
På den ene side forstærker geopolitisk ustabilitet fortællingen om Bitcoins decentralisering. Ingen stat kan “slukke” netværket. Hashpower flytter sig. Systemet tilpasser sig.
Men gentagne kriser synliggør også en reel risiko. Hashpower følger stadig billig energi, ofte i politisk ustabile områder. Det skaber volatilitet i randområderne.
For markederne er Irans nedlukning mere symbolsk end strukturel. Den understreger robusthed, ikke skrøbelighed.
Den virkelige historie handler ikke kun om Iran. Det handler om den løbende omfordeling af global mining.
Efterhånden som politisk usikre regioner går ind og ud af mining, flytter hashpower sig mod regulerede, energi-rige områder. Irans betydning bliver mindre, ikke større.
Den nuværende nedlukning skaber muligvis problemer for lokale minere. Men den truer ikke Bitcoin. Men den minder investorer om, at de reelle risici på langt sigt handler om energipolitik, geopolitik, og hvor hurtigt minere kan omstille sig.
