Professor Jiang, underviseren og kommentatoren fra Beijing, hvis gamle forelæsning om en Trump-tilbagevenden og en USA-Iran krig for nylig gik viralt, har også tidligere fremsat en række påstande om Bitcoin.
Jiang Xueqin underviser i Beijing, er uddannet fra Yale og har opbygget en online følgerskare via sin “Predictive History”-kanal. Hans profil er steget markant, efter medierne har genbesøgt hans tidligere Iran-krigsforudsigelser i forbindelse med den aktuelle konflikt.
Den nye opmærksomhed trækker nu også seere hen mod et af hans mere opsigtsvækkende udsagn: at Bitcoin slet ikke er en grasrodsopfindelse, men et Pentagon-relateret projekt skabt til overvågning og skjult finansiering.
Fra Iran-forudsigelser til bitcoin-brandstorm
I en gammel video argumenterer Jiang for, at Bitcoin er “en konstruktion fra det amerikanske militær under Pentagon.”
Han går videre og påstår: “Bitcoin er designet som den ultimative overvågningsteknologi,” og senere kalder han det “det største fupnummer derude.”
Hans argument hviler på fire hovedpunkter. For det første siger han, at Bitcoins anonyme oprindelse rejser åbenlyse spørgsmål om, hvem der havde tid, penge, servere og teknisk viden til at bygge det.
For det andet peger han på DARPAs rolle i den tidlige udvikling af internettet som bevis på, at det amerikanske militær har en fortid med at sende banebrydende teknologi ud i befolkningen.
For det tredje hævder han, at Bitcoins gennemsigtige ledger gør det ideelt til at spore adfærd. Til sidst påstår han, at CIA kan bruge Bitcoin til at finansiere skjulte aktiviteter verden over.
Hvor professor Jiangs Bitcoin-teori lander
Nogle dele af Jiangs argument låner fra virkelige hændelser. DARPA var faktisk med til at lægge fundamentet for det moderne internet via ARPANET.
Men det gør ikke, at hans konklusion om Bitcoin er troværdig.
Bitcoins originale white paper blev offentliggjort i 2008 under navnet Satoshi Nakamoto og beskrev et peer-to-peer digitalt betalingssystem skabt for at undgå betroede tredjeparter.
Der findes ingen offentlige beviser, der forbinder skabelsen med DARPA, Pentagon eller CIA.
Jiang vinkler spørgsmålet anderledes. I videoen opfordrer han seerne til at genoverveje Bitcoins oprindelseshistorie og siger: “Hvem brugte ressourcerne og tiden på at bygge en blockchain? Hvem finansierer serverne? Hvem har ekspertise i teknologi?”
Hans argument om overvågning er mere indviklet. Bitcoin er ikke privat som standard. Dens blockchain er offentlig, og den gennemsigtighed har gjort den nyttig i kriminalsager.
Det er en af grundene til, at myndigheder og efterforskningsfirmaer kan spore strømmen af midler mellem wallets.
Det er dog noget andet end at bevise, at Bitcoin blev bygget som et overvågningsværktøj for Pentagon.
Winklevoss-argumentet holder ikke
Jiang nævner også Winklevoss-tvillingernes store satsning på Bitcoin efter deres Facebook-forlig som såkaldt bevis på, at insidere vidste, hvad Bitcoin var “skabt til at gøre.”
Han omtaler deres investering som mistænkelig og spørger retorisk: “Hvem i alverden bruger hver eneste krone på noget i en investering?”
Det udsagn er spekulativt. Aggressive investeringer tidligt beviser ikke, at man på forhånd kendte til en statsstøttet plan. Det viser blot overbevisning eller risikovillighed.
Det har betydning, fordi Jiangs Bitcoin-teori er mindre baseret på hårde beviser og mere på fortolkning.
Han stiller det rigtige kritiske spørgsmål: Hvem drager fordel af et gennemsigtigt finansielt netværk? Men derefter trækker Jiang en konklusion, han ikke underbygger.
At skelne mellem fakta og holdning
Jiang går viralt, fordi ét geopolitisk gæt viser sig at være fremsynet. Men det betyder ikke automatisk, at resten af, hvad han siger, også bliver sandt.
Hans Bitcoin-teori er provokerende og let at dele. Men ud fra de tilgængelige beviser fungerer det mere som en konspirationsteori end som en bekræftet forklaring på Bitcoins oprindelse.
