Bitcoin fortsatte med at falde den 28. marts og handlede tæt på $66.200, da markederne reagerede på voksende tvivl om afspænding mellem USA og Iran. Præsident Donald Trumps 10-dages pause i energiangreb har ikke beroliget investorer, især efter meldinger om, at Israel fortsatte angrebene i perioden.
Reaktionen ses på tværs af markederne.
S&P 500 er faldet støt gennem hele ugen og har ramt det laveste niveau i seks måneder.
Det brede salg markerer et tydeligt skifte mod en risikofyldt stemning, hvor investorer trækker sig fra aktier i takt med at geopolitisk og makroøkonomisk usikkerhed stiger.
Krypto følger den samme retning.
Bitcoins kursudvikling indikerer fortsat svaghed, hvor intradags opsving ikke holder. Det afspejler et dybere problem.
Markederne ser ikke Trumps pause som et skridt mod fred, men som en udsættelse af konflikten. Meldinger om fortsatte angreb har kun styrket den opfattelse.
Samtidig stiger de amerikanske statsobligationsrenter og strammer de finansielle vilkår. Højere udbytte mindsker likviditeten og gør kapital dyrere, hvilket typisk lægger pres på aktiver som aktier og krypto.
Derfor handler Bitcoin i stigende grad som en teknologisk aktie og ikke som en sikring.
I tidligere cyklusser støttede geopolitisk uro nogle gange Bitcoin. Men det er ikke tilfældet nu. I stedet er det inflationsrisici, stigende oliepriser og færre forventninger til rentenedsættelser, der styrer markedet.
Budskabet er klart for nu.
Indtil der kommer troværdige fremskridt mod afspænding, og renterne stabiliseres, vil kryptomarkedet sandsynligvis forblive under pres, hvor risikoen på kort sigt primært er nedadgående.
