Twitter-medstifter Jack Dorsey støttede offentligt venturekapitalist Chamath Palihapitiya, som opfordrer til fuld tilslutning til open source kunstig intelligens (AI).
Dorsey svarede “ja” på Palihapitiyas opslag, hvor han advarede om, at amerikanske begrænsninger på åbne modeller ville være økonomisk ødelæggende.
Palihapitiya mente, at en lukning af open source AI ville tvinge amerikanske virksomheder til at betale 26 til 56 dollars pr. million tokens for intelligens, som konkurrenter i udlandet kan købe for 0,50 til 1 dollar. Den forskel kaldte han uholdbar.
Prisforskellen på AI bag debatten
Palihapitiyas pointe bygger på et voksende skel mellem omkostninger og evner. Åbne vægt-modeller har mindsket meget af ydeevne-forskellen til proprietære systemer, men prisforskellen er stadig enorm.
Kinesiske laboratorier har drevet denne udvikling. Moonshot AI fra Beijing har toppet kode-benchmarks i denne måned med modellen Kimi K3, hvilket fik amerikanske chip-aktier til at skælve.
Andre lanceringer viser et bredere smaltende evne-gap mellem kinesiske og amerikanske systemer.
Palihapitiya ser det som uholdbart, hvis AI skal danne grundlag for fremtidens økonomiske aktivitet, da amerikanske virksomheder så ville stå med en strukturel omkostningsulempe mod globale konkurrenter.
Han stillede dilemmaet meget direkte: Intelligens kan ikke både være økonomiens motor og samtidig være en dyr importvare.
Et militært argument, ikke kun et økonomisk
Palihapitiya udvidede sit argument til nationalt forsvar. At skulle betale dusinvis af dollars pr. million tokens for at beskytte amerikanske systemer, mens modstandere angriber for langt mindre, giver samme ubalance, udtalte han.
David Sacks delte den holdning. Med forsker Sebastian Mallaby var han enig i, at farlige evner snart vil spredes frit uanset politik.
Mallaby pegede på samme Mythos-niveau cyber-evne bekymringer, som allerede er rejst omkring Anthropics Claude Mythos-model, og argumenterede for, at verden hurtigt går fra næsten ingen besidder magten, til at næsten alle har den.
Sacks havde forudset, at kinesiske modeller ville opnå avancerede cyber-evner inden for måneder. Han bemærkede, at Washington selv udrullede GPT-5.6 gradvist grundet lignende sikkerhedsbekymringer, men alligevel bremsede det ikke udenlandske fremskridt. Hans løsning er AI-drevet cyberforsvar, ikke begrænsning.
Washingtons AI-dilemma
Debatten finder sted, mens amerikanske beslutningstagere diskuterer, hvor stramt de skal kontrollere avancerede modeller. Myndigheder har foreslået at gennemgå AI-modeller før lancering for at håndtere sikkerhedsrisici uden at tabe terræn til Kina.
Sacks påstår, at den strategi ikke kan lykkes, når tilsvarende evner kan downloades over hele kloden.
Palihapitiyas vinkel fører til samme konklusion set fra en økonomisk side. Begge peger på, at begrænsning – ikke åbenhed – udgør den største risiko for amerikansk konkurrenceevne.
Dorseys énsidige opbakning vejer tungt, da Block selv har lanceret et open source AI-agent, Goose, som han har støttet offentligt i årevis.
Om Washington lytter til advarslen eller fortsætter med at begrænse adgangen, vil afgøre, hvordan amerikanske virksomheder konkurrerer på pris i år.
Palihapitiyas opslag havde opnået hundrede tusinder af visninger på få timer, hvilket viser, at debatten skaber genklang langt uden for Silicon Valley.
