Japan forventes at legalisere kryptovaluta ETF’er (børshandlede fonde) inden 2028, hvilket markerer et markant skridt mod mainstream krypto-udbredelse i Asiens næststørste økonomi, ifølge en Nikkei-rapport.
Med et foreslået afgiftsnedslag fra 55% til 20% og store kapitalforvaltere, der forbereder deres produkter, positionerer Japan sig som en sen, men muligvis betydningsfuld deltager på det fragmenterede asiatiske marked for krypto ETF’er.
Japans reguleringsreform
FSA planlægger at ændre investeringsfondslovens gennemførelsesbekendtgørelse inden 2028. Kryptovaluta vil blive tilføjet listen over tilladte “specificerede aktiver” for investeringsfonde. Efter godkendelse fra Tokyo Børs kan investorer handle krypto ETF’er gennem deres almindelige depotkonti. Strukturen vil ligne de eksisterende børshandlede fonde for guld og fast ejendom.
Nomura Asset Management og SBI Global Asset Management er allerede i gang med at udvikle produkter inden ændringerne træder i kraft. Branchen vurderer, at det japanske ETF-marked for krypto kan ramme ¥1 billion (6,7 milliarder dollars) i forvaltede aktiver. Forventningen er baseret på sammenligninger med det amerikanske marked, hvor Bitcoin ETF’er har nået over 120 milliarder dollars i aktiver.
Skattenedsættelse fra 55% til 20%
Det mest markante skift handler dog om beskatningen. FSA planlægger at fremsætte et lovforslag i parlamentet i 2026. Forslaget vil omklassificere kryptovaluta under finanslovgivningen, hvilket sænker den maksimale skat på kryptogevinster fra 55% til en fast sats på 20% – svarende til beskatningen af aktie- og fondsinvesteringer.
Den nuværende høje skat har været en stor hæmsko for japanske investorer, hvor mange har tøvet med at realisere gevinster på deres kryptoaktiver. En lavere sats kan derfor udløse en betydelig opsparet efterspørgsel.
Ramme for investorbeskyttelse
Japans strategi afspejler de erfaringer, som man har gjort sig efter de seneste kriser på markedet. FSA vil kræve, at fondsbørstilsynets banker, der håndterer ETF-forvaltning, indfører strenge sikkerhedsforanstaltninger. Det skal mindske frygten efter DMM Bitcoin-indbruddet i 2024, som førte til tab på 48,2 milliarder yen.
Kapitalforvaltere og værdipapirfirmaer skal også styrke risikoinformation og operationel sikkerhed inden 2028-lanceringen.
Asiens fragmenterede krypto ETF-landskab
I hele regionen varierer tilsynet meget.
Hongkong er Asiens eneste marked, hvor der findes spot-krypto ETF’er til private investorer. Seks Bitcoin og Ether produkter åbnede i april 2024, og i oktober 2025 blev Solana ETF’er tilføjet. Forvaltede aktiver ligger på omkring 500 millioner dollars – en brøkdel af det amerikanske marked.
Sydkoreas regerende Demokratiske Parti arbejder videre på deres egen Digital Asset Basic Act via en særlig arbejdsgruppe. Partiet vil færdiggøre et udkast inden udgangen af måneden. Men tidsplanen er usikker op til lokalvalget i juni, hvor diskussionerne om ETF for Bitcoin – et centralt valgløfte fra præsident Lee Jae-myung – muligvis bliver udskudt.
Taiwan udvidede adgangen i februar 2025, hvor hjemlige investeringsfonde fik mulighed for at placere midler i udenlandske passive krypto ETF’er. FSC arbejder også på en særlig kryptolov, og direktør Peng Jin-lung har antydet, at en stablecoin bakket op af den nye Taiwan-dollar kan lanceres inden midten af 2026.
Singapore har ikke godkendt krypto ETF’er for private investorer, idet den monetære myndighed fastholder, at digitale tokens ikke egner sig til kollektive investeringspuljer for detailmarkedet.
Ved at vente til 2028 kan Japan drage nytte af erfaringerne fra de andre lande. Men med Sydkorea, hvor regeringspartiet presser på for lovgivning, og Hongkong, der udvider produktsortimentet, er det regionale kapløb langt fra ovre.
