Ved WebX Fintech EXPO afholdt i Osaka i fredags diskuterede paneldeltagere Japans udviklende stablecoin-landskab og understregede kløften mellem regulatoriske fremskridt og praktisk udbredelse.
Deltagerne inkluderede Akio Isowa fra Sumitomo Mitsui Financial Group, Tatsuya Saito, direktør for Progmat, og Kenta Sakakibara, Circles Japan Manager, modereret af Kenta Sakagami, COO/CFO for DeFimans.
Japan og USA: Forskellige tilgange til stablecoin regulering
Japans finanssektor oplever stigende interesse for stablecoins, en digital valuta bundet 1:1 til fiat. Den 19. august godkendte Japans Financial Services Agency JPYC, landets første yen-baserede stablecoin, planlagt til formel udstedelse til efteråret. Regulatorisk tilsyn har dog været på plads siden 2022, hvilket giver Japan en first-mover fordel.
Til sammenligning blev amerikanske stablecoins som Tethers USDT og Circles USDC bredt anvendt før føderal lovgivning. GENIUS Act, vedtaget af Kongressen og underskrevet af præsidenten i juli, etablerer nu en regulatorisk ramme for udstedere, inklusive føderalt tilsyn for udstedelser over $10 milliarder—USDC alene udsteder $67 milliarder og falder under Office of the Comptroller of the Currency.
Sakakibara fra Circle fremhævede tre vigtige forskelle:
- Japan introducerede banebrydende stablecoin-reguleringer i 2022, som fungerer som reference for andre lande.
- Amerikansk lovgivning underlægger nu store udstedelser føderalt tilsyn.
- Transaktionsgrænser varierer, hvor Japan begrænser overførsler til ¥1 million, hvilket står i skarp kontrast til USA.
Isowa bemærkede, “I USA udgør den samlede udstedelse af Tether og Circle ¥30–40 billioner, drevet af højere kortfristede statsobligationsudbytter. Japans lave udbytter begrænser vækstmulighederne.” Han understregede også udfordringerne ved hvidvaskning af penge: “Banker håndterer AML, men med stablecoins skal udstedere selv sikre overholdelse, hvilket forbliver et kritisk problem.”
Udfordringer for stablecoin-udbydere
Tatsuya Saito, direktør for Progmat, en platform for digital aktiv infrastruktur medstiftet af store japanske banker, diskuterede operationelle udfordringer. “Afhængigt af om en udbyder er en bank eller et kryptonært firma, varierer de regulatoriske påvirkninger subtilt,” forklarede han.
Han uddybbede, “Detailtransaktioner overstiger sjældent ¥1 million, men banker, der håndterer engros overførsler for virksomheder eller institutionelle kunder, står over for strengere regler. At sikre overholdelse på tværs af alle scenarier forbliver en udfordring.”
Markedspotentiale og globale ripple-effekter
Paneldeltagerne var enige om, at JPYC’s lancering som Japans første yen-baserede stablecoin repræsenterer en betydelig milepæl. Sakakibara forklarede Circles strategi: “Vi begyndte USDC-drift i Japan i slutningen af marts. Markedet har delt brugsscenarier, herunder at flytte engros internationale betalinger og treasury-drift til stablecoins. Vi ser stærk efterspørgsel efter yen-baserede tokens og forventer positive afledninger fra GENIUS Act til Japans økosystem.”
Japans erfaring med QR-kode kontantløse betalinger siden slutningen af 2010’erne informerer potentiel stablecoin-udbredelse. Isowa bemærkede, “Oprindeligt skabte flere QR-betalingssystemer forvirring blandt forbrugerne, men interoperabiliteten er forbedret. Stablecoins vil sandsynligvis følge en lignende vej. Tidlig koordinering om hvilke tokens der skal anvendes er afgørende.”
Han tilføjede, at engrosbanker kunne drage fordel af interne stablecoins: “Globale virksomheder samler midler via cash management-systemer, men tidszoneforskelle forsinker overførsler. Stablecoins muliggør øjeblikkelig bevægelse, hvilket øger effektiviteten og arbejdskraftens produktivitet.”
Stablecoin fordele over kontantløse systemer
Saito fremhævede tekniske fordele: “Nuværende kontantløse betalinger er isoleret pr. forhandlerdatabase, hvilket forhindrer interoperabilitet. Stablecoins, bygget på fælles standarder, tillader nem udveksling mellem forskellige tokens.”
Han forudsagde markeds konsolidering: “Oprindeligt vil flere stablecoins opstå, men de vil konvergere over tid.” Saito konkluderede, “GENIUS Act og JPYC’s udstedelse er wake-up calls for Japans finanssektor. At ignorere stablecoins nu indebærer en større risiko end at engagere sig med dem.”
