Spekulationen omkring Venezuelas påståede Bitcoin-beholdning steg, efter at amerikanske styrker fangede præsident Nicolás Maduro og bragte ham til USA.
Nogle påstande antyder, at USA nu kan beslaglægge en massiv, skjult Bitcoin-reserve—oftere anslået til 600.000 BTC, omkring $60 milliarder efter nuværende kurser. Men den juridiske virkelighed og on-chain data fortæller en langt mere afdæmpet historie.
Venezuelas hemmelige 600.000 bitcoin-beholdning: sandt eller falsk?
Rygtet handler om tanken, at Venezuela i hemmelighed har opbygget Bitcoin over flere år for at omgå sanktioner.
Tilhængere peger på uformelle oliehandler, salg af guld og kryptobrug inden for landets grænser som bevis for en stor “skyggereserve”.
Men der er ingen on-chain beviser, der underbygger påstande om hundredtusindvis af Bitcoin ejet af den venezuelanske stat.
Der er ikke identificeret nogen wallets, og ingen forvaltere er nævnt. Der foreligger intet verificerbart on-chain belæg for denne påstand.
Kort sagt forbliver $60 milliarder tallet spekulation, ikke dokumenteret fakta.
Hvad Venezuela reelt har
Det eneste beløb, som konsekvent vises i offentlige trackere og analyser, er omkring 240 BTC. Selv dette tal er omdiskuteret og ret beskedent sammenlignet med andre lande.
Det afgørende er, at dette lille beløb ikke tydeligt kan forbindes til wallets, som USA kan få adgang til. Det kan befinde sig i cold storage, hos tredjepartsforvaltere eller via strukturer uden for amerikansk jurisdiktion.
Ejerskab spiller også en rolle. Statsligt ejede aktiver møder langt større juridiske barrierer end privat ejendom.
Kan USA lovligt beslaglægge Maduros bitcoin-beholdning?
Efter amerikansk lov er svaret sandsynligvis ja. Når først Nicolás Maduro fysisk opholder sig i USA og er sigtet, gør de føderale domstole typisk krav på jurisdiktion.
Den veletablerede Ker–Frisbie-doktrin tillader retsforfølgelse, selv hvis en tiltalt bringes til landet på uregelmæssig vis.
USA anerkender desuden ikke Maduro som Venezuelas legitime leder. Det svækker alle krav om statsleder-immunitet i de amerikanske domstole.
Men personlig forvaltning er ikke det samme som kontrol over aktiver.
Beslaglæggelse af Bitcoin kræver to ting – juridisk bemyndigelse og fysisk adgang.
Først skal anklagerne bevise, at Bitcoin har direkte forbindelse til kriminelle handlinger, som er blevet rejst i retten. Vurderinger, efterretningsoplysninger eller geopolitiske fortællinger er ikke nok.
Dernæst skal myndighederne kunne få adgang til aktiverne. Det kræver private nøgler, samarbejdsvillige forvaltere eller børser inden for USA’s rækkevidde. Uden nøgler eller samarbejde kan Bitcoin ikke beslaglægges—uanset hvem der er i forvaring.
Det gælder for både den rygteomspundne reserve og det mindre 240 BTC-beløb.
Hvad er realistisk fremadrettet
USA kan fryse aktiver, hvis de kan identificere dem. Myndighederne kan lægge pres på mellemled eller overvåge mistænkte wallets. Trusler om konfiskation kan også indgå som pression under retsprocessen.
Men en direkte beslaglæggelse af en $60 milliarder Bitcoin-reserve er hverken juridisk eller praktisk sandsynlig.
Anholdelsen af Donald Trumps mest profilerede modstander åbner ikke for Venezuelas Bitcoin, hverken den faktiske eller den rygtebaserede.
Uden dokumentation, jurisdiktion og de rette nøgler, forbliver selv de mest vovede påstande uopnåelige.
