Den kinesiske centralbank vil tillade kommercielle banker at betale rente på verificerede digitale yuan-wallet-saldi under en ny ordning, der træder i kraft 1. januar 2026.
Det sker, mens myndighederne skærpede tilsynet med kryptoindustrien sidst i 2025, hvor især fokus var på Bitcoin-mining og tokenisering af Real-World Assets (RWA).
Renteudbetalinger bliver en del af Kinas digitale yuan fra 2026
Lu Lei, vicestatsguvernør i Folkebanken i Kina (PBoC), understregede, at det her initiativ vil ændre den digitale yuans (e-CNY) rolle fra digitalt kontant til digitalt indlånsaktiv.
Modsat kryptovalutaer, der fungerer på distribuerede registre, anvender den digitale yuan en hybrid struktur under streng regeringskontrol. Fokus er på skalerbarhed, tilsyn og effektiv drift frem for fuld decentralisering.
“Centralbanken fastsætter regler og standarder samt driver kerneinfrastrukturen, mens kommercielle banker åbner wallets, sikrer sikkerhed, leverer betalingstjenester, påtager sig compliance-ansvar og sørger for, at den digitale yuan hører under indlånsforsikringen. Ikke-bank betalingsinstitutter udbyder digital renminbi, som veksles fra kunders bankindskud, og de følger fuld reserveforvaltning,” skrev guvernøren.
Ændringen beskrives i en nyudgivet handlingsplan. Lei bemærkede, at det nye system bygger på erfaringer fra næsten ti års research og pilotforsøg.
Ved at indføre renter på digitale yuan-wallets, vil Kina øge udbredelsen og samtidigt bevare både finansiel stabilitet og centralbankens kontrol.
“Ved et nyt udgangspunkt vil den digitale yuan, baseret på to-lags strukturen, fortsat stå ved principperne men samtidig innovere, støtte realøkonomien, effektivt forebygge risici og gradvist udvikle sig fra digitalt kontant og elektroniske betalinger til digital valuta og digitale betalinger, hvilket giver teknologisk momentum til opbygningen af en stærk valuta og lægger et moderne monetært fundament for en stærk finansiel nation,” lyder oversættelsen.
Brugsdata viser, at aktivet har opnået betydelig udbredelse. Lei fremhævede, at pr. udgangen af november 2025 havde den digitale yuan gennemført 3,48 milliarder transaktioner. Den samlede værdi var 16,7 billioner yuan ($2,38 billioner).
Det globale multi-CBDC samarbejde (mBridge) behandlede 4.047 grænseoverskridende betalinger med en samlet værdi på 387,2 milliarder yuan ($54,21 milliarder). Af disse stod transaktioner i digitale yuan for cirka 95,3%.
Kinas indgreb mod krypto
I mellemtiden fortsætter Kina med at udbygge sin CBDC, samtidig med at landet fastholder en restriktiv linje over for kryptovalutaer. Den 16. december stoppede myndighederne over 400.000 Bitcoin-minere i Xinjiang. Nedlukningen påvirkede netværkets hash-rate, i kraft af Kinas store mining-dominans.
Trods et forbud mod mining fra 2021 stod Kina for omkring 14% af den globale Bitcoin hash-rate i oktober 2025. Men den omfattende nedlukning i december viste myndighedernes vilje til at opretholde forbuddet.
I starten af måneden udsendte syv store kinesiske finansforeninger et fælles advarselsbrev. Det forbyder institutioner at deltage i tokenisering af Real-World Assets.
Centralbanken har også udtrykt bekymring over stablecoins. PBoC påpegede at de ikke lever op til kravene om kundeidentifikation og foranstaltninger mod hvidvaskning.
Regulatorer vurderer, at disse mangler øger risikoen for, at stablecoins bruges til hvidvask, ulovlig kapitalrejsning og uautoriserede globale kapitalstrømme.
Kinas miks af innovation med rentebærende digital yuan og strenge forbud mod krypto afspejler en strategi for at beskytte monetær autoritet og økonomisk kontrol. Om denne tilgang øger CBDC-udbredelsen, samtidig med at ureguleret kryptoaktivitet bremses, må tiden vise, når ordningen træder i kraft i 2026.
