Kinas krypto-strategi gør penge til et statskunstvåben. En nylig undersøgelse offentliggjort af Study Times—journalen for Kinas Central Partiskole—argumenterede for, at digitale aktiver nu former krigsførelse og finans.
Undersøgelsen beskrev krypto og centralbank digitale valutaer (CBDC’er) som værktøjer til “finansiel mobilisering.” De giver stater mulighed for at omdirigere likviditet, når banker fejler eller sanktioner strammes. Blockchain-netværk blev kaldt en “digital logistikfront,” der kombinerer økonomisk overlevelse med national sikkerhed.
Digital penge bliver et redskab til geopolitisk magt
Undersøgelsen sagde, at slagmarken nu strækker sig ind i finansverdenen. Krypto danner en infrastruktur for “total krig,” der blander afskrækkelse, kapitalmobilisering og social stabilitet. Ved at digitalisere pengestrømme kunne Beijing opretholde likviditet, finansiere forsvarsindustrier og støtte indenlandsk efterspørgsel, når global finans bryder sammen.
Det skitserede også en triade af “total krig, hybrid krig og digital finansiel krig,” og hævdede, at digitale registre understøtter national modstandsdygtighed. Den digitale yuan og blockchain-afregninger fungerer som strategiske aktiver inden for denne ramme. De er bygget til at operere uafhængigt af amerikanske sanktioner og SWIFT-netværket.
“Digitale valutaer er blevet strategiske aktiver i hybrid krigsførelse, der omformer globale kapitalstrømme under krigstid.”
— Study Times (2025)
Dette skift afspejler en bredere tendens. Økonom Barry Eichengreen bemærker, at dollarens andel af globale reserver faldt fra 71% i 2000 til 58% i 2024. Skrev han, at regeringer “bevæger sig væk fra dollaren… af geopolitiske årsager, mens virksomheder stadig foretrækker dens likviditet.”
I mellemtiden søger Beijings mBridge-projekt—der forbinder CBDC’er fra Kina, Saudi-Arabien, Thailand og UAE—at omgå SWIFT og bygge et parallelt netværk uden for USA’s rækkevidde. For Kina betyder blockchain mere end hastighed; det repræsenterer autonomi under økonomisk pres.
TRM Labs 2025 Crypto Crime Report viser, at digitale aktiver opererer på begge sider af den geopolitiske slagmark. Sanktionerede børser som Ruslands Garantex og Irans Nobitex håndterede over 85% af ulovlige indstrømninger til begrænsede markeder.
Terrorgrupper—inklusive Hamas, Hezbollah og ISIS-tilknyttede—brugte stablecoins som USDT på TRON til at rejse midler. Som følge heraf frøs Israel millioner i relaterede konti. Digital finans, engang hyldet som grænseløs innovation, er i stedet blevet et felt for kontrol og håndhævelse.
Fra cyberforsvar til “soft power” projektion
Militærteoretiker Jason P. Lowery argumenterer i Softwar for, at Bitcoin er “en ikke-dødelig form for magtprojektion—et digitalt forsvarssystem sikret af elektricitet, ikke sprængstoffer.” Denne idé former nu Beijings syn på blockchain som en base for modstandsdygtighed og afskrækkelse. Ved at indlejre monetær kontrol i kode, kan stater projicere magt gennem netværk i stedet for tropper.
En gennemgang fra 2025 i Technologies fandt, at blockchain “styrker militære operationer gennem sikker kommunikation, uforanderlig logistik og kvantesikker autentifikation.” Forskere sagde, at distribuerede registre kan styrke kommandosystemer og forsyningskæder mod cyber- eller fysiske angreb. Disse fund viser, hvordan kryptografisk infrastruktur skifter fra finans til forsvar, der forbinder dataintegritet, finansieringsfleksibilitet og operationel tillid.
Den geopolitiske kløft bliver større. Vestlige regeringer sigter mod at begrænse kryptos militarisering, mens Kina indlejrer det i statspolitik. Som Eichengreen advarede, “geopolitik skærer begge veje.” Afhængigt af hvem der bygger skinnerne, kan krypto svække eller styrke dollarens dominans. I sidste ende signalerer Beijings hybridmodel—der kombinerer økonomisk kontrol med teknologisk suverænitet—at den næste stormagtskonkurrence vil udfolde sig i markeder eller cyberspace og på tværs af de distribuerede registre, der forbinder dem.
