Silvermarkedet sendte et tydeligt signal juledag. Mens Bitcoin blev handlet stille i den tynde ferielikviditet, steg sølvkursen i Kina til rekordhøje lokale niveauer, drevet af stram fysisk forsyning og stærk industriel efterspørgsel.
Denne forskel understreger et voksende makrotema. Under perioder med knapphed og geopolitisk uro flytter kapitalen mod hårde aktiver i stedet for digitale alternativer.
Kinas fysiske sølvmangel driver bevægelsen
Det seneste kursudsving i sølv startede i Kina, hvor de lokale priser nåede rekordhøjde den 25. december. Det er tydeligt, at Kina oplever en mangel på fysisk sølv.
Globalt låg spotprisen på sølv tæt ved nye rekordhøjder omkring $72 pr. ounce, hvilket forlængede en stigning, der har løftet kurserne mere end 120% i 2025.
Guld har ligeledes opnået solide gevinster i år og steget cirka 60%, mens Bitcoin sluttede december lavere efter at have toppet over $120.000 i oktober.
Kinesiske spot- og futuresmarkeder er handlet til vedvarende præmier over London og COMEX-indeksene.
I nogle tilfælde gik kontrakterne kortvarigt i backwardation, hvilket indikerer et pres på den aktuelle forsyning. Kina står for over halvdelen af verdens industrielle sølvefterspørgsel, så lokale mangler bliver et globalt problem.
Presset kommer fra flere sider. Solenergi-produktion er stadig den største drivkraft, mens elbilsproduktionen fortsat vokser.
Hver elbil bruger markant mere sølv end en traditionel bil, især i styringselektronik og ladeinfrastruktur.
Samtidig har udbygning af elnettet og produktion af elektronik holdt efterspørgslen høj.
Bitcoins julestagnation fortæller en anden historie
Bitcoin reagerede derimod næppe juledag. Kursen bevægede sig sidelæns under lav omsætning, hvilket afspejler mindre institutionel aktivitet og ikke nogen ændring i fundamentale forhold.
Men manglen på defensive inflows er bemærkelsesværdig.
I slutningen af 2025 er Bitcoin blevet handlet mere som et high-beta likviditetsaktiv end et værn i krisetider. Når fysisk mangel og forsyningsstress dominerer, vælger investorer metaller frem for digitale aktiver.
Geopolitiske risici forstærker denne tendens. Stigende militærudgifter forbundet med konflikterne i Ukraine og Mellemøsten har øget efterspørgslen på sølv til militærelektronik og ammunition.
Anderledes end investeringssølv bliver meget af denne metal forbrugt permanent.
Divergensen mellem sølv og Bitcoin afspejler et bredere makroperspektiv. Digital knapphed har alene ikke været nok til at tiltrække kapital under forsyningsdrevne chok.
Fysisk mangel, især når det er forbundet med energi, forsvar og industripolitik, har stadig betydning.
Idet markederne går ind i 2026, kan denne forskel få mere betydning for aktivers udvikling, end fortællinger om risikovillighed gør.
