Den sydkoreanske finansielle tilsynsmyndighed (FSC) har angiveligt foreslået at begrænse hovedaktionærer i kryptobørser til 15-20% ejerskab, et reguleringschok annonceret den 30.-31. december, som nu kaster lange skygger over branchens udsigter for 2026.
Forslaget vil tvinge stifterne og de kontrollerende aktionærer i Sydkoreas fem største børser til at frasælge væsentlige dele af deres ejerandele.
Et nyt år præget af usikkerhed
Tidspunktet for udmeldingen—få dage før det nye år—har fået branchefolk til at skynde sig at vurdere konsekvenserne. En lokal medieplatform bragte nyheden først den 30. december, hvorefter de større finansielle medier også dækkede sagen. Det, som ellers skulle have været en festlig periode med endnu et år med vækst i et af verdens mest aktive kryptomarkeder, er nu blevet en tid præget af usikkerhed om fremtidens ejerstruktur for børserne.
“Branchen gik ind i 2026 i et klima præget af reguleringsusikkerhed,” sagde en leder fra en børs til journalister. “Handler, der var tæt på at blive lukket, er nu tilbage på tegnebrættet.”
Omfattende ændringer af styring
Under det foreslåede Digital Asset Basic Act ønsker FSC at omdanne kryptobørser fra stifterstyrede private virksomheder til kvasi-offentlig infrastruktur, ligesom Alternative Trading Systems (ATS) under Koreas Act om kapitalmarkeder.
Virkningen vil være umiddelbar og omfattende:
| Børs | Største aktionær | Nuværende andel | Påkrævet frasalg |
|---|---|---|---|
| Upbit (Dunamu) | Stifter (Song Chi-hyung) | 25,52% | 5-10% |
| Bithumb | Bithumb Holdings | 73,56% | 53-58% |
| Coinone | Stifter (Cha Myung-hun) | 53,44% | 33-38% |
| Korbit | NXC | 60,5% | 40-45% |
| GOPAX | Binance | 67,45% | 47-52% |
Forslaget lægger også op til et skifte fra det nuværende registreringssystem til fuld licensordning, hvor myndighederne undersøger hovedaktionærernes egnethed—en kontrol, der hidtil har været forbeholdt traditionelle finansinstitutioner.
Mega-aftaler i uvished
To af de største virksomhedsbegivenheder i Sydkoreas kryptosektor står nu over for væsentlige komplikationer.
Navers planlagte fusion med Dunamu, som ville skabe en fintechgigant værdisat til cirka 20 billioner won (14 milliarder dollars), er direkte berørt. Den nuværende konstruktion—hvor Naver Pay skal eje 100% af Dunamu—er grundlæggende uforenelig med de foreslåede ejerskabsgrænser.
Ligeledes står Mirae Assets køb af Korbit, hvor en hensigtserklæring netop er underskrevet med hovedaktionærerne NXC og SK Planet, over for en uvis fremtid. Brancheobservatører bemærker, at en investering på over 100 milliarder won uden mulighed for ledelseskontrol svækker det strategiske grundlag for aftalen.
at slække muren mellem finans og kryptovaluta
Et centralt element i forslaget handler om at lempe den strikte adskillelse mellem traditionel finans og virksomheder, der beskæftiger sig med virtuelle aktiver.
Siden slutningen af 2017, da regeringen indførte omfattende kryptoregler under en spekulativ bølge, har myndighederne opretholdt en uskreven regel. Den forhindrer banker, forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner i at investere i eller indgå partnerskaber med kryptoaktører—en politik, der skulle beskytte det traditionelle system mod den volatilitet og risiko, digitale aktiver giver. Selvom den aldrig blev lovfæstet, har denne praksis effektivt holdt større finansaktører ude af Sydkoreas hurtigtvoksende kryptomarked.
FSC ser nu ud til at anerkende, at ejerspredning med samtidig markedsstabilitet kræver deltagelse fra etablerede finansielle institutioner. Det kan give værdipapirvirksomheder og kapitalforvaltere mulighed for at tage andele i børser og dermed fremskynde institutionel udbredelse samt udviklingen af værdipapir-tokens (STO) og tokenisering af Real-World Assets (RWA).
Branchens modstand
Børsoperatørerne har svaret med hård kritik. De største bekymringer handler om, at man kan ende uden ansvarlige kontrollerende aktionærer, hvilket kan gøre det uklart, hvem der har ansvaret, hvis problemer opstår. Flere mener, at regler for adfærd og begrænsning af stemmeret ville være mere passende end tvungen spredning af ejerskab.
Samtidig frygter man, at begrænsninger, som kun gælder nationale aktører, utilsigtet kan gavne udenlandske konkurrenter, fordi globale platforme kan tage markedsandele, mens koreanske børser kæmper med omstrukturering.
“Myndighederne forsøger regulering, som går langt videre end markedsstandarder,” sagde en branchekilde. “Lovgivning, der skulle fremme kryptoindustrien og beskytte forbrugere, kan ende med at krænke ejendomsrettigheder og destabilisere selskabsledelsen.”
Globale konsekvenser
Sydkoreas forslag kommer samtidig med en større bølge i regionen for at styrke styringen af kryptobørser. Indonesien åbnede verdens første statsstøttede kryptobørs i 2023, med regler om, at krydsejerskab mellem børser ikke må overstige 20%. Vietnam indførte en licensordning i september 2025, hvor mindstekapitalen skal være 378 millioner dollars, og udenlandsk ejerskab højst kan udgøre 49%.
Men Sydkoreas fremgangsmåde går videre ved at gå målrettet efter de nuværende markedsledere i stedet for blot at opstille regler for nye aktører. At tvinge etablerede børsstiftere til at sælge store andele er uhørt blandt store kryptomarkeder. Med 11 millioner registrerede brugere vil Sydkoreas eksperiment med retroaktivt ejerskabsopbrud blive nøje overvåget af tilsynsmyndigheder i andre lande, der overvejer, hvordan de kan indføre offentlig-inspireret ledelse af private platforme, der allerede dominerer markedet.
Hvad kommer nu
FSC har understreget, at forslaget ikke er endeligt, hvor embedsmænd udtaler, at detaljer såsom præcise ejergrænser stadig bliver drøftet. Juridiske eksperter foreslår, at der kan gives en overgangsperiode på 5-10 år for at muliggøre gradvis overholdelse.
Lige nu står den koreanske kryptoindustri frem mod 2026 overfor udsigten til sin mest markante strukturelle forandring siden de første børser startede for 13 år siden. De kommende måneder vil afgøre, om denne omformning styrker markedets fundament eller forstyrrer det momentum, der har gjort Korea til en global krypto-stormagt.
