Der er altid noget at bekymre sig om på kryptoområdet. Uanset om det er en fejlslagen børs eller ændringer i et reguleringsmiljø, har krypto overvejende klaret sig godt det seneste år, trods den seneste bearish stemning.
Men nogle ser stadig en udfordring i horisonten: kvantecomputere.
Er kvantecomputere dommedag for kryptovaluta?
Kvantecomputing-teknologi kan være tusindvis af gange hurtigere end konventionelle computere. Nogle af de første test har løst ligninger, som det ville tage en traditionel computer tusindvis af år at klare.
På papiret lyder det som dårligt nyt for kryptovalutaer. I teorien vil en kvantecomputer kunne bryde SHA256, protokollen der beskytter Bitcoins hovedbog.
Ofte fremstilles overskrifterne, som om kvantecomputing og Bitcoin står over for en uundgåelig konfrontation, men et mere nuanceret blik viser, at teknologierne kan supplere hinanden og fremme digital sikkerhed og effektivitet.
Faktisk kommenterede tidlig krypto-investor og entusiast Charlie Shrem tidligt i december på Moneyshow:
“Kvantecomputing og krypto er komplementære teknologier.”
Kort sagt: I stedet for at betyde undergang for kryptovaluta, kan kvantecomputing være det, der hjælper Bitcoin med at udvikle sig til et mere robust, sikkert og skalerbart system.
Muligheden for krypto, mens kvanteteknologi udvikles
Bitcoins open source-karakter giver samarbejde mellem kryptografer, udviklere og akademikere, så løsninger kan testes grundigt og rulles ud.
Udfordringen fra kvantecomputing er ikke kun destruktiv, men motiverer til at styrke Bitcoins kryptografiske fundament.
Kryptomiljøet udvikler aktivt kvantesikre signaturmetoder – blandt andet Lamport-signaturer, som kan implementeres via bagudkompatible soft forks, som vi så med den succesfulde Taproot-opgradering i 2021.
Den udvikling viser, hvordan fremkomsten af kvantecomputing driver innovationen fremad og ikke gør nuværende systemer forældede. Efterhånden som teknologier fortsætter med at forny sig, fortsætter de med at trives – gode nyheder for Bitcoin.
Overgangen til post-kvantekryptografi handler om mere end kun en forsvarsposition.
“Kvantecomputere benytter naturens grundlæggende principper, og det gør det sandsynligt, at de vil støtte – ikke modarbejde – bitcoin,” udtaler Shrem.
Den amerikanske standardiseringsorgan National Institute of Standards and Technology har for nylig standardiseret kvantesikre kryptografiske algoritmer – en markant milepæl.
Det skyldes, at algoritmer som CRYSTALS-Kyber giver nye sikkerhedsrammer, der kommer hele det digitale økosystem til gode.
Kryptovalutaer – fra Bitcoin og ned – kan implementere disse fremskridt og dermed gå fra at være sårbare over for kvanteteknologi til faktisk at være kvantesikrede. På den måde sættes nye standarder for digital aktivsikkerhed.
I mellemtiden har forskere bygget og testet en blockchain, som kun kan mines med kvantecomputere. Det er første gang, kvantesupremati anvendes i praksis i blockchain-teknologi.
Prototypen, som er testet på fire geografisk adskilte kvanteprocessorer, introducerer “proof of quantum work” som alternativ til de traditionelle proof-of-work-systemer.
Den kvantebaserede løsning for blockchain
I modsætning til Bitcoins energikrævende mining, der brugte 176 terawatt-timer strøm i 2024, kan kvante-blockchains opnå højere effektivitet via kvantemekanik.
Kvantecomputing tilbyder mulige løsninger på blockchain-udfordringer, fordi det øger hastigheden betydeligt på behandlingen af transaktioner.
Eksempelvis er Bitcoins konsensusmekanismer sikre, men kan være langsomme og kræve mange ressourcer. Kvantecomputere vil kunne optimere konsensusalgoritmer, validere transaktioner hurtigere og løse skaleringsproblemer, som har plaget blockchain-netværk længe.
Den computerkraft kan gøre det muligt for Bitcoin at håndtere tusindvis flere transaktioner i sekundet uden at gå på kompromis med decentraliseringen.
Kvanteforbedrede blockchain-systemer udnytter kvante-nøglefordeling og kvantebaseret tilfældighed til at sikre overlegen sikkerhed, hvilket forhindrer datalæk og uautoriseret adgang.
Med andre ord: Kvanteteknologier kan styrke Bitcoins sikkerhed, ikke erstatte den.
Kvante-nøglefordeling giver teoretisk ubrydelig kryptering til sikring af Bitcoin-wallets og transaktioner, mens kvantebaseret tilfældighed sikrer, at de private nøgler virkelig er uforudsigelige.
Sammenfaldet af disse teknologier skaber muligheder for hybride systemer. Det kan for eksempel inkludere kvantetokens, der giver et ekstra privatlivslag i en specialiseret blockchain-applikation.
Med denne komplementære tilgang kan Bitcoin integrere fordele fra kvanteteknologi og samtidig bevare sin velafprøvede, decentraliserede struktur.
Kvanteudfordringen har samlet kryptovaluta-miljøet på hidtil usete måder.
Blockchain-analyseudbydere forbereder sig på at understøtte kvantesikre adresseformater og transaktionstyper for at sikre fortsat compliance og overvågning af kvantesikkerhed.
Koordinationen rækker ud over selve kryptovalutaerne. Den omfatter børser, wallet-udbydere, forskningsinstitutioner og regulatorer, der arbejder sammen for en gnidningsfri overgang i hele økosystemet.
Branchen adresserer aktivt kvantetrusler med kvantesikre tokens og post-kvante kryptografi, hvor projekter går forrest med gitterbaseret kryptografi og hash-baserede metoder.
Denne konkurrenceprægede innovation er til gavn for krypto som helhed. Det skyldes, at vellykkede kvante-resistente implementeringer i andre projekter hjælper succesfulde kryptoprojekter med at udvikle sig. Den fælles udfordring skaber en situation, hvor alle bliver løftet sammen.
“Vi har slet ikke udforsket, hvad der er muligt endnu,” bemærker Shrem. “Kvantecomputing er ved at blive en helt ny type computer, og vi skal tænke over, hvad det egentlig betyder.”
Quantums vej frem for krypto
Forholdet mellem kvantecomputere og kryptovaluta behøver ikke at være konfliktfyldt.
Tidsestimater peger på et 5 til 15-års vindue, før kvantecomputere udgør direkte trusler mod de nuværende kryptostandarder, hvilket giver god tid til forberedelse.
Kvanteblockchains kan åbne døren for brug inden for områder, hvor der kræves høj sikkerhed og regnekraft. Det gælder f.eks. sikre stemmesystemer, forsyningskædestyring og deling af sundhedsdata.
Bitcoins decentrale styring og tilpasningsevne giver gode muligheder for at indarbejde kvantefordele.
Efterhånden som kvantecomputing udvikler sig, kan alle kryptovalutaer integrere kvante-resistent kryptografi, udnytte kvanteforbedret mining-effektivitet og tage quantum-sikkerhedsprotokoller i brug.
Resultatet vil være et kryptovaluta-økosystem, som er mere sikkert, effektivt og skalerbart end nogensinde før—ikke på trods af kvantecomputing, men på grund af det.
Dette gensidige forhold er ikke afslutningen på Bitcoin, men begyndelsen på dens kvante-drevne fremtid.
