En særlig tak til Kevin Lee, Chief Business Officer hos Gate, for at dele hans perspektiv på de praktiske fordele og kompleksiteter ved L2’er. Vi er også taknemmelige over for Eowyn Chen, CEO for Trust Wallet, for hendes vision om at abstrahere fragmentering for en bedre brugeroplevelse, og til Jeff Ko, Chief Research Analyst hos CoinEx, for hans analyse af likviditetsudfordringer. Endelig værdsætter vi bidragene fra Monty Metzger, CEO & Founder af LCX, og Griffin Ardern, Head of BloFin Research & Options Desk, hvis unikke indsigter har givet et omfattende overblik over vejen mod en mere brugercentreret Web3-fremtid.
Blockchain-økosystemet har nået et vendepunkt. Engang en monolitisk idé, er det nu splittet op i en levende, kompleks galakse af netværk, hver med sit eget formål, hastighed og omkostninger. Mens debatten for nogle år siden handlede om, hvilken kæde der ville herske over dem alle, er dagens samtale langt mere nuanceret. Fokus er skiftet fra en enkelt, altomfattende løsning til en fremtid med sammenkoblede netværk, primært drevet af udbredelsen af Layer 2 (L2) løsninger og cross-chain protokoller. Det kritiske spørgsmål er ikke længere om disse løsninger vil omforme landskabet, men hvordan de vil gøre det uden at overvælde brugerne.
Layer 2s’ fremgang: Skaleringssucces, men til hvilken pris?
Ved første øjekast er fordelene ved Layer 2’er overvældende. De opstod af nødvendighed, som en direkte reaktion på de store netværks skaleringsproblemer som Ethereum. Ethereum mainnet, selvom det er decentraliseret og sikkert, har en begrænset kapacitet på omkring 15 transaktioner per sekund (TPS), hvilket fører til høje gasgebyrer og langsomme transaktionstider under perioder med høj efterspørgsel. L2’er løser dette ved at flytte transaktionsbehandlingen fra hovedkæden, udføre transaktioner i batches og derefter indsende et enkelt, komprimeret bevis til Layer 1 (L1) netværket.
Som Kevin Lee, Chief Business Officer hos Gate, fremhæver, taler tallene for sig selv. “Arbitrum behandler omkring 4.000 transaktioner per sekund (TPS) til $0,10–0,50 per handel, og Polygon zkEVM når 20.000 TPS til kun $0,01–0,10, en tusindfold forbedring i forhold til Ethereum mainnets 15 TPS og $10-plus gebyrer.” Dette er ikke inkrementelle gevinster; de er et kvantespring fremad, der åbner nye muligheder for decentraliserede applikationer, der tidligere var upraktiske på et overbelastet mainnet. Forestil dig en højfrekvent handelsplatform, et globalt betalingsnetværk eller et massivt multiplayer online spil, alle disse bliver økonomisk levedygtige på en L2.
Griffin Ardern, Head of BloFin Research & Options Desk, tilbyder en stærk analogi til traditionel finans, hvor han sammenligner Layer 2’er med platforme som PayPal eller Wise. Han bemærker, “Midler interagerer kun gennem Layer 1 under indskud og udbetalinger, mens transaktioner, forbrug og applikationer alle finder sted på Layer 2.” Denne tilgang sænker effektivt interaktionsomkostningerne for brugerne, samtidig med at den muliggør højtydende applikationer som orderbook decentraliserede børser (DEXs). Ardern påpeger, at udviklingsomkostningerne for disse L2’er ikke nødvendigvis er højere end at bygge på L1, men fordelene er “tydelige,” især for udviklere, der ønsker at bygge robuste, højtydende applikationer uden begrænsningerne af mainnet kapacitet.
Men denne teknologiske fremgang har introduceret et nyt sæt udfordringer.
Kevin Lee anerkender, at disse “gevinster kommer med nye udfordringer: likviditetsfragmentering på tværs af kæder, øget kompleksitet for udviklere, der skal håndtere flere sikkerhedsmodeller, og brugerforvirring ved brobygning mellem L1 og L2.” I bund og grund har vi byttet et problem, netværksbelastning, for et nyt, en dybt fragmenteret brugeroplevelse. Det decentraliserede finansområde (DeFi) er et godt eksempel. En bruger kan have aktiver på Ethereum L1, nogle på Arbitrum, andre på Optimism og endnu flere på Polygon. For at flytte midler mellem dem skal de bruge en bro, en proces der kan være langsom, dyr og teknisk udfordrende.
Monty Metzger, CEO & Founder af LCX, opsummerer denne byttehandel ved at sige, at “Layer 2’er er Ethereums hurtige bane—men vi bytter overbelastning for kompleksitet. De fleste brugere ønsker ikke at lære om broer og gasgebyrer. Hos LCX abstraherer vi det væk—bringer multi-chain hastighed ind i en enkelt login, præcis som folk forventer fra en verdensklasse børs.”
Denne fragmentering er ikke kun et brugeroplevelsesproblem; det er en grundlæggende udfordring for økosystemet. Likviditet bliver spredt over flere kæder, hvilket fører til mindre effektive markeder, højere slippage for handlende og en sværere tid for protokoller at tiltrække og fastholde en brugerbase.
Kryds-kæde-gåden: værdipapir vs. interoperabilitet
Den nye virkelighed har gjort brugeroplevelsen til den centrale flaskehals for masseudbredelse. Som Eowyn Chen, CEO for Trust Wallet, klogt bemærker, “Den virkelige udfordring er ikke bare at skalere netværk, men at abstrahere den fragmentering væk.” For at Web3-drømmen kan blive en realitet for millioner, må brugerne ikke blive belastet med detaljerne om, hvilken kæde de er på. I stedet skal de kun bekymre sig om, at deres transaktion er “hurtig, sikker og overkommelig.”
For at løse dette ser industrien ud over individuelle kæder og mod en mere sammenkoblet fremtid. Dette bringer os til den anden søjle i dette udviklende landskab, cross-chain protokoller. Disse er de digitale motorveje, der forbinder forskellige blockchains, hvilket tillader aktiver og data at flyde frit. Men som vi har set med højprofilerede sikkerhedsbrud, kan disse broer også være enkeltpunkter for fejl. De berygtede angreb på Ronin-broen ($625 millioner) og Wormhole ($325 millioner) tjener som skarpe påmindelser om de sårbarheder, der er iboende i tidlige brodesigns.
Kevin Lee fra Gate bemærker, at de mest lovende protokoller, såsom LayerZero, Wormhole og Cosmos’ IBC, udvikler sig ud over simple “lock-and-mint” modeller mod mere sofistikerede, sikre metoder som “message-passing og light-client validering.” Den traditionelle model med at låse et aktiv på en kæde og minting en wrapped version på en anden er iboende risikabel, da den er afhængig af et betroet sæt validatorer til at sikre midlerne. Den nye generation af protokoller bruger dog mere avancerede sikkerhedsmodeller. LayerZero bruger for eksempel en Oracle og en Relayer til at verificere meddelelser på tværs af kæder, hvilket skaber et dobbelt-verifikationssystem. I mellemtiden er Cosmos’ Inter-Blockchain Communication (IBC) protokol designet med en tillidsminimeret, end-to-end sikkerhedsmodel, hvor kæder direkte kan verificere tilstanden af andre kæder, et betydeligt skridt op fra at stole på eksterne validatorer. Lee forklarer, at mens disse løsninger “reducerer enkeltpunkter for fejl,” eliminerer de ikke “risici fuldstændigt.” Nøglen til sikkerhed, mener han, ligger i “multi-signature konsensus, tidsforsinkede udbetalinger for at opdage svindel og forsikringsfonde.”
Jeff Ko, Chief Research Analyst hos CoinEx, tilføjer et andet vigtigt lag til denne diskussion. Han argumenterer for, at den primære udfordring ikke er teknisk, men en af likviditetsfragmentering. “Den reelle flaskehals er at sikre likviditetseffektivitet frem for blot tilgængelighed på tværs af økosystemet,” sagde han. Fremkomsten af L2’er og alternative L1’er har skabt en situation, hvor likviditet er spredt tyndt ud over hundreder af decentrale børser og udlånsprotokoller, hvilket mindsker kapitalens effektivitet. Ko foreslår, at løsningen er at “gå ud over blot at bygge flere broer til at udvikle native interoperabilitetsprotokoller, der problemfrit kan samle likviditetspuljer og muliggøre øjeblikkelig, sikker aktivbevægelse.” Dette peger på en fremtid, hvor cross-chain likviditet ikke kun handler om at flytte aktiver, men om at skabe en enkelt, samlet kapitalpulje tilgængelig fra ethvert netværk.
Vejen til masseudbredelse: usynlig infrastruktur
Dette skub mod problemfri, sikker interoperabilitet peger på det næste logiske skridt i Web3’s udvikling “chain abstraction”. Dette er det centrale tema, der forener de forskellige perspektiver fra vores gæster. Det er ideen om, at den underliggende teknologi skal forsvinde og efterlade en enkel, intuitiv brugeroplevelse.
Monty Metzger fra LCX er en stærk fortaler for denne vision. “Fremtiden for Web3 er ikke multi-chain, det er chain-agnostic,” erklærer han. “Brugere er ligeglade med, hvilket netværk de er på; de er interesserede i, at det fungerer. For at løse fragmentering har vi brug for samlede grænseflader, ikke kun broer.” LCX tackler dette ved at bygge en “centraliseret gateway, der fjerner kompleksiteten og giver brugerne én login, én balance, én oplevelse—uanset hvad der sker under overfladen.” Denne tilgang repræsenterer en modvægt til den fuldt decentrale vision, idet den argumenterer for, at en centraliseret, sikker gateway kan give den bedste brugeroplevelse.
Tilsvarende skitserer Kevin Lee Gates tilgang, som er centreret om at skabe “usynlig infrastruktur.” Han forklarer deres vision som en, hvor “det at bevæge sig mellem netværk som Ethereum, Arbitrum, Solana eller Cosmos føles lige så ubesværet som at bruge et globalt betalingskort.” Dette opnås gennem en samlet grænseflade, automatiseret brobygning og intelligent routing for at finde den bedste hastighed og pris for hver transaktion. Dette er ikke kun en vision; det bliver aktivt bygget af børser og wallet-udbydere. De er dem, der løser smertepunkterne ved cross-chain swaps, aktivhåndtering og gasgebyr-håndtering, så slutbrugeren ikke behøver det.
Eowyn Chen fra Trust Wallet gentager denne opfattelse og indrammer det som at gøre “wallets og protokoller… føles usynlige.” Den ideelle tilstand er en, hvor brugeren aldrig behøver at overveje, hvilken chain deres transaktion er på, kun at den er “hurtig, sikker og overkommelig.” Hun tilføjer, at det ultimative mål ikke kun er at bygge bedre broer eller hurtigere rollups, men at skabe et sammenhængende økosystem, der skjuler den underliggende kompleksitet for slutbrugeren. Dette er et kraftfuldt skift fra en udvikler-centreret tankegang til en bruger-centreret en. Det er forskellen mellem en kommandolinjegrænseflade og en moderne smartphone-app.
Konklusion
Æraen af Layer 2s og cross-chain løsninger er ikke kun en historie om teknologisk fremskridt, det er en historie om en industri, der kæmper med sin egen kompleksitet. Den tidlige, decentrale vilde vesten giver plads til et mere modent økosystem, hvor infrastrukturudbydere, børser og wallets tager sig af den tunge kompleksitet. De bygger ramperne og de inter-netværks motorveje, der vil forvandle et fragmenteret, ekspert-kun landskab til en problemfri, tilgængelig virkelighed for masserne. Revolutionen vil ikke blive vist på tv, den vil blive abstraheret væk, foregå stille bag kulisserne. Denne “usynlige infrastruktur” er nøglen til at låse op for Web3’s sande potentiale, hvilket gør det ikke kun kraftfuldt, men også ubesværet brugbart for alle.
