Smart contracts muliggør sikre, automatiserede transaktioner gennem selvudførende kode på blockchain-netværk. De forenkler aftaler og eliminerer behovet for mellemmænd eller menneskelig indgriben. Denne forklaring om smarte contracts vil se på, hvordan disse kontrakter fungerer, deres praktiske anvendelser og de unikke udfordringer, de står over for i traditionelle systemer.
KEY TAKEAWAYS
➤ Smart contracts automatiserer og sikrer digitale aftaler.
➤ Disse digitale kontrakter eliminerer behovet for mellemmænd for at sikre hurtigere og mere pålidelige transaktioner.
➤ Flere store industrier som finans, forsyningskæder og fast ejendom drager fordel af smart contracts effektivitet og omkostningsreduktion.
➤ Juridiske, sikkerheds- og skalerbarhedsspørgsmål udgør udfordringer for smart contracts, men løbende forbedringer håndterer disse udfordringer effektivt.
Hvad er smart contracts?
➤ Smart contracts tilbyder en ny tilgang til at oprette og udføre digitale aftaler. Disse computerprogrammer implementeres og udføres direkte på et blockchain-netværk. De indeholder koder, der specificerer foruddefinerede betingelser og automatisk udløser handlinger, når disse betingelser er opfyldt.
Kort sagt, ikke flere advokater, bureaukrater og mæglere til at opkræveen afgift!
Smart contracts kører på decentrale blockchain-netværk i stedet for på centrale servere. Det betyder, at de gør det muligt for flere parter at opnå et fælles resultat sikkert, præcist og uden indblanding.
Det decentrale design af smart contracts gør dem også ideelle til automatisering. Fordi de fungerer uden en central myndighed, er disse kontrakter normalt immune over for enkeltstående fejl eller ondsindede angreb.
Faktisk er automatisering central for deres funktionalitet, da det reducerer menneskelige fejl og sikrer rettidig udførelse uden mellemmænd.
Smart contracts reducerer også modpartsrisikoen, øger effektiviteten, reducerer omkostningerne og forbedrer gennemsigtigheden i flerpartsaftaler.
Sådan fungerer smart contracts
Smart contracts kører på decentrale blockchain-platforme som Ethereum. De koder forretningsregler og fungerer på en blockchain eller en distribueret hovedbog ved hjælp af en dedikeret virtuel maskine.
➤ Kort sagt fungerer smart contracts baseret på “hvis/når… så…”-logik . Når foruddefinerede betingelser er opfyldt og verificeret af et netværk af noder, udfører kontrakten automatisk de angivne handlinger.
Som en generel tommelfingerregel begynder oprettelsen af en smart contract med, at virksomheder eller andre relevante teams samarbejder med udviklere. Udviklerne får en oversigt over kontraktens tilsigtede adfærd som reaktion på specifikke begivenheder.
Enkle udløsere kan omfatte handlinger som at godkende en betaling, bekræfte en forsendelse eller spore grænseværdier for forsyning. Mere komplekse scenarier kan involvere beregning og behandling af derivater eller frigivelse af en forsikringsudbetaling ved verificerede hændelser – for eksempel naturkatastrofer eller en persons bortgang.
Udviklere bruger derefter en smart contract udviklingsplatform til at kode og teste kontrakten og sikre, at den opfører sig som forventet.
Den færdige kontrakt gennemgår normalt en sikkerhedsrevision, ofte udført af en intern ekspert eller et tredjepartsfirma, der er specialiseret i sikkerhed for smart contracts. Når kontrakten er godkendt, implementeres den på den valgte blockchain eller distribuerede hovedbog.
Efter implementeringen forbinder den sig til et “orakel“, en kryptografisk sikret datakilde, der leverer opdateringer og data om hændelser i realtid. Kontrakten udfører sine programmerede handlinger, når den modtager verificerede data fra et eller flere orakler, hvilket sikrer, at alle specificerede betingelser er opfyldt.
Blockchain teknologi og smart contracts
Blockchains decentrale, manipulationsresistente netværk understøtter smart contracts ved at gemme hver transaktion på tværs af et netværk af noder. Denne decentralisering sikrer, at deltagerne interagerer uden at være afhængige af en central myndighed og giver et sikkert og pålideligt miljø, hvor smart contracts kan fungere selvstændigt.
Distribueret hovedbogsteknologi (DLT) understøtter blockchain-funktionaliteten ved at gøre det muligt for smart contracts at registrere data sikkert på tværs af et netværk. Hver handling i en smart kontrakt registreres på flere noder – det sikrer en gennemsigtig og permanent registrering.
Denne struktur styrker datapålideligheden og giver modstandsdygtighed over for manipulation, hvilket tilføjer endnu et lag af sikkerhed.
Oraklers rolle
Orakler forbinder blockchain-netværk med eksterne datakilder og gør det muligt for smart contracts at interagere med oplysninger fra den virkelige verden.
For eksempel kan en forsikringskontrakt automatisk udløse en betaling baseret på verificerede vejrdata leveret af et orakel. Uden orakler ville smart contracts være begrænset til data, der allerede findes på blockchainen, hvilket begrænser deres alsidighed.
Smart contracts på tværs af kæder
Interoperabilitet på tværs af kæder giver smart contracts på forskellige blockchains mulighed for at kommunikere og handle med hinanden, hvilket udvider anvendelsesmulighederne.
For eksempel kan en kontrakt på tværs af kæder gøre det lettere at udveksle aktiver mellem Ethereum og Polkadot, hvilket muliggør en bredere vifte af decentraliserede finansielle operationer.
Hvilke programmeringssprog er bedst til smart contracts?
Udviklere bruger en række forskellige programmeringssprog til at skabe smart contracts – hver især skræddersyet til specifikke blockchain-platforme.
Solidity er fortsat det primære sprog for Ethereum og andre EVM-kompatible blockchains. Det tilbyder en kontraktorienteret syntaks på højt niveau.
Vyper er et andet populært valg til at skrive smart contracts på Ethereum-netværket. Det er et enklere og mere sikkert alternativ med en Python-lignende syntaks.
På samme måde har udviklere en tendens til at foretrække Rust til ikke-EVM-blockchains som Solana og Polkadot på grund af dets ydeevne og sikkerhedsfunktioner.
Aptos og Sui bruger nu Move, et sprog, der oprindeligt blev udviklet af Facebook (nu Meta) til Diem-projektet, på grund af dets fokus på sikkerhed og fleksibilitet.
Derudover muliggør WebAssembly (WASM) kompatibilitet på tværs af platforme, hvilket giver mulighed for udvikling af smart contracts i sprog som C, JavaScript, TypeScript og Rust.
Udviklingen af smart contracts
Det tidligste genkendelige koncept for smart contracts dukkede op i 1990’erne, da datalog Nick Szabo foreslog at bruge digitale protokoller til at automatisere og håndhæve aftaler. Hans analogi med en automat hjalp med at illustrere, hvordan smart contracts kunne automatisere transaktioner ved at følge forudindstillede betingelser.
Szabo forestillede sig en fremtid, hvor digitale systemer kunne administrere juridiske aftaler og reducere behovet for mellemmænd/voldgiftsmænd. Hans ideer vandt indpas, efterhånden som blockchain-teknologien udviklede sig, især med Ethereums lancering i 2015, som bragte smart contracts i praktisk brug.
Szabos arbejde var det tidligste genkendelige koncept for automatisering af aftaler, som i sidste ende lagde grunden for blockchain-drevne smart contracts.
“[….] vi kan udvide konceptet med smart contracts til ejendom. Smart ejendom kan skabes ved at indlejre smart contracts i fysiske genstande. Disse indbyggede protokoller vil automatisk give kontrol over nøglerne til drift af ejendommen til den agent, der retmæssigt ejer den pågældende ejendom, baseret på kontraktens vilkår.”
“For eksempel kan en bil blive gjort ubrugelig, medmindre den rette challenge-response-protokol er gennemført med dens retmæssige ejer, hvilket forhindrer tyveri. Hvis der blev optaget et lån til at købe den bil, og ejeren ikke betalte, kunne kontrakten automatisk påberåbe sig en panteret, som giver banken kontrollen over bilnøglerne tilbage.”
– Nick Szabo i sit banebrydende værk
Bitcoins rolle
Bitcoin-blockchainen, som blev lanceret i 2009, introducerede en af de tidligste former for en smart contract-protokol. Den demonstrerede, hvordan man kunne håndhæve betingelser, som brugerne skulle opfylde for at udføre transaktioner.
➤ For eksempel skal brugerne underskrive transaktioner med en privat nøgle, der matcher deres offentlige adresse, og have tilstrækkelige midler til at gennemføre transaktionen. Disse betingelser skabte en sikker og selvforstærkende måde at godkende transaktioner på netværket på.
I 2012 tilføjede Bitcoin en anden vigtig type smart contract: transaktioner med flere underskrifter. Denne funktion kræver, at et bestemt antal parter (med hver deres offentlige og private nøgle) underskriver en transaktion, før den godkendes.
Transaktioner med flere underskrifter forbedrede sikkerheden betydeligt ved at kræve flere godkendelser. De reducerede risikoen for, at en enkelt privat nøgle gik tabt eller blev kompromitteret.
I løbet af de næste par år begyndte Bitcoin og andre blockchains at eksperimentere med yderligere programmerbare betingelser, kendt som opcodes. Et stort gennembrud i smart contract-funktionaliteten kom dog med Vitalik Buterins Ethereum-whitepaper fra 2013.
Da Ethereum blev lanceret i 2015, udvidede det langt ud over Bitcoins begrænsede funktionalitet.
Den introducerede en alsidig blockchain, der var i stand til at køre flere uafhængige smart contracts samtidig på en “verdenscomputer”. Dermed havde vi de første moderne smart contracts, som de kendes og bruges i dag.
Platforme der understøtter smart contracts
Ethereum er fortsat den mest udbredte platform til implementering af smart contracts, primært på grund af den fleksible infrastruktur og det indbyggede programmeringssprog Solidity.
Ethereums netværk driver decentral finansiering (DeFi), non-fungible tokens (NFT’er) og forskellige decentrale applikationer (DApps). Platformen er det førende valg til komplekse smart contract-applikationer i 2024.
Andre blockchain-platforme
- EOS: EOS er en højtydende platform til smart contracts, der prioriterer skalerbarhed og lave transaktionsomkostninger. Den er designet til at understøtte store applikationer med hurtige transaktionshastigheder.
- Hyperledger Fabric: Hyperledger er udviklet af Linux Foundation og er en tilladt blockchain, der er bredt anvendt til virksomhedsapplikationer. Det giver virksomheder mulighed for at implementere private blockchain-løsninger, der er skræddersyet til interne processer og regler.
- Cardano: Cardanos blockchain bruger programmeringssproget Plutus til sine smart contracts og fokuserer på formel verifikation for at forbedre sikkerheden. Det gør den til et godt valg til applikationer, hvor pålidelighed er afgørende, som f.eks. finans- og lægejournaler.
Nøglefunktioner i smart contracts
- Automatisering: Smart contracts udfører automatisk vilkår, når specifikke betingelser er opfyldt, hvilket strømliner arbejdsgange og minimerer behovet for manuel indgriben. Denne automatisering muliggør øjeblikkelig handling, når betingelserne er opfyldt.
- Sikkerhed: Blockchain kryptografi beskytter smart contracts mod uautoriseret adgang eller manipulation. Det decentrale netværk verificerer hver kontraktudførelse, hvilket giver et forsvar mod svindel og uautoriserede ændringer.
- Gennemsigtighed: Den offentlige hovedbog registrerer enhver handling, der foretages af en smart contract, så alle deltagere kan se kontraktens vilkår og historik. Denne gennemsigtighed fremmer tilliden blandt deltagerne ved at sikre, at hver handling kan verificeres.
- Tillidsløse transaktioner: Smart contracts muliggør interaktioner uden at være afhængige af tillid til tredjeparter. Kontraktkoden håndhæver vilkårene, hvilket fjerner behovet for en mellemmand og gør det muligt for transaktioner at fortsætte udelukkende baseret på foruddefinerede betingelser.
Brug af smart contracts
Hvis noget er kvantificerbart, som i en almindelig kontrakt, kan det kodes ind i en smart contract og gemmes på en blockchain.
De mest almindelige brugsscenarier for smart contracts i 2024 omfatter (men er ikke begrænset til):
- Finansielle tjenester: Smart contracts strømliner udlån, betalinger og overførsel af aktiver i decentral finansiering (DeFi). For eksempel kan en lånekontrakt frigive midler til en låntager, når foruddefinerede betingelser er opfyldt, og tilbagebetalingsbetingelserne håndhæves automatisk af kontrakten.
- Styring af forsyningskæden: Smart contracts øger gennemsigtigheden og ansvarligheden i forsyningskæderne ved at spore produkter fra oprindelse til levering. En kontrakt kan automatisk opdatere varernes status, når de bevæger sig gennem hvert trin, hvilket reducerer papirarbejdet og forbedrer sporbarheden.
- Fast ejendom: Intelligente kontrakter forenkler ejendomstransaktioner ved at automatisere opgaver som overdragelse af ejendomsret, spærring og betalingsprocesser. Det minimerer behovet for mellemmænd, reducerer transaktionstiden og risikoen for fejl.
- Juridiske aftaler: Smart contracts muliggør automatisering af juridiske aftaler, f.eks. lejekontrakter, der automatisk udløser adgangstilladelser og betalinger. Det reducerer tvister og håndhæver vilkår pålideligt, hvilket forbedrer effektiviteten i juridiske transaktioner.
- Decentrale applikationer (DApps): DApps udnytter smart contracts til at levere en række tjenester, herunder spil, økonomi og sociale netværk, uden at være afhængige af central kontrol. Ved at interagere gennem smart contracts får brugerne en mere gennemsigtig og selvstændig oplevelse.
Fordele ved smart contracts
| Fordele ved smart contracts | Beskrivelse |
| Effektivitet og hastighed | Automatiserer processer for at reducere forsinkelser og gennemfører transaktioner (typisk) inden for sekunder eller minutter. |
| Omkostningsreduktion | Reducerer transaktionsomkostningerne ved at fjerne mellemmænd, f.eks. er der ikke behov for deponering i forbindelse med fast ejendom. |
| Eliminering af mellemmænd | Muliggør direkte udførelse mellem parterne og reducerer afhængigheden af mellemmænd. |
| Forbedret sikkerhed | Kryptografisk sikkerhed på blockchain minimerer manipulation, og netværksvalidering reducerer risikoen for svindel. |
Udfordringer og begrænsninger
| Udfordringer og begrænsninger | Beskrivelse |
| Sårbarheder i sikkerheden | Kodningsfejl kan føre til udnyttelse, som det sås i DAO-hacket i 2016; sikker praksis er afgørende. |
| Juridiske og lovgivningsmæssige forhindringer | Usikker juridisk status kan begrænse brugen, især i brancher, der har brug for etablerede juridiske rammer. |
| Problemer med skalerbarhed | Høj netværkstrafik kan gøre behandlingen langsommere og øge gebyrerne. Det kan have en negativ indflydelse på effektiviteten af smart contracts. |
Fremtiden for smart contracts
Smart contracts har et betydeligt potentiale til at omforme forskellige sektorer ved at levere tillidsløse, automatiserede løsninger. Med fremskridt inden for blockchain, orakler og cross-chain-funktioner er smart contracts i stand til at drive innovation og samtidig fremme effektive, decentrale interaktioner på tværs af brancher.
Fremtiden for smart contracts kan omfatte mere avancerede funktioner, såsom AI-integrationer. Udviklere udforsker også komplekse brugsscenarier, som f.eks. autonome organisationer, der udelukkende styres af smart contracts, hvilket yderligere kan decentralisere og automatisere organisationsstrukturer. Efterhånden som disse teknologier modnes, vil smart contracts sandsynligvis blive en integreret del af mainstream business.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en smart contract i blockchain?
Hvordan adskiller smart contracts sig fra traditionelle kontrakter?
Hvad er nogle af den virkelige verdens anvendelser af smart contracts?
Er smart contracts juridisk bindende?
Hvilke risici er der forbundet med at bruge smart contracts?
Disclaimer
Alle oplysninger på vores hjemmeside offentliggøres i god tro og kun til generelle informationsformål. Enhver handling, der foretages af læserne på grundlag af oplysningerne på vores hjemmeside, er udelukkende på egen risiko.
