Med 2026 i horisonten vokser usikkerheden omkring, hvorvidt lovforslaget om kryptomarkedets struktur vil blive vedtaget tidligt på året, eller om det vil blive fanget i en politisk kamp, der udskyder dets vedtagelse yderligere.
Nogle uafklarede spørgsmål fortsætter med at bremse momentum, herunder hvordan lovforslaget skal håndtere stablecoin-udbytte, sprog omkring interessekonflikter og behandlingen af decentraliseret finans under føderal lov.
Vejen til afstemning i Senatet usikker
CLARITY Act blev godkendt i Huset i juli med bred bipartisan opbakning, hvilket markerer det hidtil stærkeste skridt mod en føderal digital aktivramme.
Lovforslaget afventer nu handling i Senatet, hvor bank- og landbrugskomiteerne arbejder på parallelle versioner af en markedsstruktur-ramme. Det delte ansvar i Senatet gør processen mere kompleks, da bankkomitéen har tilsyn med værdipapirer, mens landbrugskomitéen håndterer råvarer.
Begge komitéer har nu offentliggjort udkast til diskussion, men en samlet pakke er endnu ikke kommet frem. Lovgiverne skal stadig forene forskellene, før nogen af komitéerne kan sende et samlet lovforslag til Senatets gulv.
En stor teknisk uenighed vedrører, hvordan lovgivningen skal behandle udbytte-bærende stablecoins.
Banker presser bredere udbyttebegrænsninger
GENIUS Act, der blev vedtaget tidligere i år, forbyder godkendte stablecoin-udstedere at betale beholdere nogen form for rente eller udbytte.
Men begrænsningen er snævert formuleret. Den gælder kun direkte betalinger fra betalings-stablecoin-udstedere og dækker ikke eksplicit belønningsprogrammer, tredjeparts udbytte eller andre digitale aktivstrukturer.
Bankgrupper argumenterer for, at disse huller kan tillade omgåelser og opfordrer lovgivere til at udvide forbuddet i kommende markedsstruktur-lovgivning. De ønsker en bredere regel, der dækker alle former for udbytte forbundet med stablecoins.
Flere senatorer ser ud til at være åbne for denne tilgang, hvilket giver spørgsmålet betydelig vægt i forhandlingerne. Enhver udvidelse ville påvirke, hvordan stablecoins konkurrerer med traditionelle bankindskud, hvilket fortsat er en central bekymring for banklobbyen.
Imens er lovgivere fortsat uenige om, hvordan den bredere ramme skal håndtere potentielle interessekonflikter.
Bekymringer over politisk indflydelse intensiveres
Involveringen af USAs præsident Donald Trump og hans familiemedlemmer i kryptorelaterede projekter har ført til fornyet kontrol af potentielle etiske bekymringer.
Nogle lovgivere, såsom senator Elizabeth Warren, argumenterer for, at nyt sprog omkring interessekonflikter er nødvendigt for at sikre, at politiske skikkelser og deres pårørende forhindres i at deltage i aktiviteter, der kunne rejse spørgsmål om deres indflydelse på digital aktivpolitik.
Sådanne foranstaltninger ville hjælpe med at isolere lovgivningen fra opfattelser af politisk indblanding.
Men det foreslåede sprog optræder ikke i House-godkendte CLARITY Act, og det var heller ikke inkluderet i tidligere udkast fra Senatet. Dets fravær er blevet et debatpunkt, og uenigheden bidrager til den igangværende tøven.
Imidlertid er der stadig spørgsmål om, hvordan lovforslaget skal behandle decentraliseret finans (DeFi).
Forvaltningen af DeFi forbliver uløst
Markedsstrukturlovforslaget er designet til centraliserede mellemmænd, herunder børser, mæglere og forvaltningsplatforme. Imidlertid rejser den hurtige stigning af DeFi spørgsmål, som Senatet endnu ikke fuldt ud har løst.
Nuværende udkast fokuserer primært på forvaltningsaktivitet. Nogle traditionelle finansielle institutioner advokerer dog for bredere definitioner, der ville klassificere udviklere, validatorer og andre non-custodial aktører som regulerede mellemmænd.
En sådan tilgang ville markant udvide føderalt tilsyn og omforme det juridiske miljø for open-source udvikling.
Indtil lovgiverne definerer den grænse, er det usandsynligt, at lovforslaget vil gå videre. DeFi-spørgsmålet er fortsat en af de nøglefaktorer, der former, hvornår markedsstrukturlovforslaget endelig kan gå fremad i 2026.
