Optrapningen i Mellemøsten truer med at ændre det globale oliemarked. Kurserne er allerede under pres, logistikken er belastet, og Rusland, selv på trods af sanktioner, kan ende som en af de største vindere af uroen.
Denne vurdering blev delt af Igbal Guliyev, dekan for fakultetet for finansiel økonomi ved MGIMO, dr. oecon. og forfatter til Telegram-kanalen IG Energy, i en samtale med BeInCryptos chefredaktør Vladimir Arkhireysky.
$150+ per tønde: Et scenarie, ikke en grænse
Ifølge Igbal Guliyev udelukker det nuværende udbudsefterspørgselsunderskud enhver stabilisering af markedet. Brent holder sig på $95–115 pr. tønde, og optrapningsrisici, inklusive en mulig blokade af strædet, kan sende kurserne op over $150, hvilket forstærker spekulativ vækst.
OPEC+’s ledige kapacitet er på 3,5 millioner tønder om dagen, hovedsageligt fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Det er dog kun nok til en delvis kompensation: Uden diplomatisk åbning af vigtige ruter oplever markedet ukontrollerede prisudsving.
Følg os på X for at få de seneste nyheder, når det sker
Urals er i lavt udbud, og det gavner Rusland
Urals-olie holder sig stabilt på $89–105 pr. tønde, hvor den traditionelle rabat til Brent næsten er forsvundet under den kraftige asiatiske efterspørgsel. Indien har øget importen med 40%, 28 millioner tønder på en uge, og har erstattet olietyper fra Mellemøsten. Nogle aftaler indgås nu til overpris.
For Rusland stiger eksportindtægterne: Hver $10 over basisprisen giver yderligere 2,2 milliarder dollars, med et årligt vækstpotentiale på 20–30%. ESPO- og Siberian Light-typerne er meget eftertragtede i Kina, mens arktisk olie handles over $100 pr. tønde på grund af spredningen af leverancer.
Tilmeld dig vores YouTube kanal og se ledere og journalister dele ekspertindsigt
Det asiatiske skifte: Kina, Indien og skyggeflåden
Kina og Indien står for over 80% af de russiske olieeksporter, henholdsvis 50% og 40%. Leverancerne foregår med den såkaldte “skyggeflåde” fra Primorsk og Ust-Luga via Suez eller rundt om Afrika, mens den Nordlige Søvej og ESPO-rørledningen får stadig større betydning.
Eksportgeografien, ifølge Igbal Guliyev, kan udvides til Singapore, Tyrkiet og markeder i Sydøstasien, hvis leverancerne fra Saudi-Arabien og Irak falder.
Tre scenarier for Urals
Igbal Guliyev beskriver tre mulige scenarier. En hurtig løsning og fuld genåbning af Hormuz-strædet kan presse Urals-kursen ned til $60, hvis alternative leverancer vender tilbage til markedet. Alligevel forudser Igbal Guliyev, at kurserne vil holde sig over februars lavpunkter, understøttet af asiatisk efterspørgsel.
Hvis krigen i Mellemøsten fortsætter, vil Urals-prisen forblive høj, over $100, på grund af langvarig genrejsning af produktion og infrastruktur i regionen.
Ved en optrapning kan mangel på alternative leverancer forårsaget af forstyrret logistik gennem Hormuz-strædet vende Urals-rabatten til Brent om til et premium, med olie- og gaseksportindtægter fra Rusland på over 12 billioner rubler.
Strategi: Vend krisen til en konkurrencefordel
Under volatilitet, også drevet af Trumps udtalelser, mener Igbal Guliyev, at Rusland bør styrke samarbejdet i OPEC+, optimere arktiske ruter og afdække kursrisici, i tråd med den russiske energiministers linje. Målet: At gøre krisen til en konkurrencefordel.
