Europas kryptovalutaindustri begynder nu at mærke konsekvenserne af regler, som indtil for nylig mest fandtes på papiret. EU’s Markets in Crypto-Assets (MiCA)-ramme, den første af sin slags, bliver nu rullet ud i medlemslandene.
Det sker efter flere år med hurtig vækst og en række fejlslag, der viste behovet for tydeligere regler og bedre beskyttelse. Med MiCA i kraft opererer kryptoaktiver ikke længere i et juridisk gråt område i store dele af Europa, men inden for et mere fast og forudsigeligt sæt regler.
For investorer er MiCA tiltænkt at give bedre beskyttelse og mere gennemsigtighed. For krypto-projekter, børser og startups sætter det nye krav til, hvordan digitale aktiver udstedes, administreres og når markedet.
MiCA har med vilje et bredt anvendelsesområde. Det gælder for de fleste kryptoaktiver, der ikke allerede er reguleret som traditionelle finansielle instrumenter under lovgivning som EU’s Markets in Financial Instruments Directive (MiFID II). Kort sagt falder tokens, der ikke ligner eller fungerer som værdipapirer, som regel under MiCA i stedet.
Stablecoins får særlig opmærksomhed under MiCA. Udstedere forventes faktisk at eje de aktiver, de påstår, og det skal være let for brugere at indløse deres tokens, samtidig med at strengere finansielle krav skal mindske risikoen for pludselige sammenbrud.
Hvorfor overholdelse begynder at få større betydning
Der hvor MiCA stopper, kan MiFID II træde i kraft. Kort sagt, hvis en aktivitet vedrører noget, der ligner et traditionelt finansielt instrument, kan virksomheder have brug for MiFID II-godkendelse og skal følge de samme adfærdsregler og markedsregler som i det traditionelle finansmarked.
Når disse regler træder i kraft, bliver efterlevelse en praktisk måde at vurdere, hvilke platforme der kan stoles på. I den sammenhæng ses centraliserede børser som Kraken (reguleret under MiCA og MiFID II, hvor det er relevant) i stigende grad som en del af Europas regulerede finansielle infrastruktur fremfor aktører, der opererer på kanten.
På et mere overordnet plan er Europas nye regler skabt for at mindske risikoen for de store tab, brugere tidligere har oplevet. De hæver også standarderne for, hvordan en “seriøs” kryptoinfrastruktur bør drives – fra opbevaring af kundemidler til rapportering, ledelse og risikostyring. Den klarhed gør det lettere for banker, kapitalforvaltere og institutioner (som ofte kræver klare compliance-rammer) at deltage i markedet med større tryghed.
Hvad disse foranstaltninger faktisk ændrer
MiCA opstiller nogle grundlæggende spilleregler for, hvordan kryptoplatforme skal drives til daglig. Det handler blandt andet om at være åbne om driften, holde kunders midler adskilt fra firmaets egne penge og sikre, at der er nok sikkerhed til at hjælpe brugerne, hvis noget går galt.
Med MiCA bliver brugernes coins ikke blandet sammen med børsens egne penge, og uafhængige kontroller bruges til at tjekke, at kundemidlerne er fuldt registreret. Idéen er enkel: Hvis en platform får problemer, skal brugere ikke være i tvivl om, hvor deres aktiver er blevet af.
Kraken’s MiCA-regulerede forvaltningsenhed i Europa er et tydeligt eksempel på, hvordan det fungerer i praksis. Ved at følge disse regler ser man velkendte sikkerhedsforanstaltninger fra traditionel finans også dukke op i krypto – især omkring opbevaring og tilsyn med aktiver, hvilket hjælper med at holde tingene stabile, selv når markedet svinger.
Følger pengestrømmen
EU strammer også reglerne for, hvordan kryptotransaktioner overvåges, især når det gælder hvidvask af penge (AML) og bekæmpelse af terrorfinansiering (CTF). Myndighederne har udvidet den såkaldte “Travel Rule” til krypto, hvilket betyder, at grundlæggende oplysninger om både afsender og modtager skal deles før overførslen gennemføres – ligesom det allerede gælder ved bankoverførsler.
Samtidig opretter EU en ny myndighed for bekæmpelse af hvidvask (AMLA), der skal føre tilsyn med håndhævelsen overalt i medlemslandene og holde standarderne ensartede.
I praksis kan det betyde nogle ekstra trin for brugerne. På platforme som Kraken kan kunder i EU og Storbritannien blive bedt om at bekræfte, om en overførsel går til en anden børs eller en selvhostet wallet, og at oplyse grundlæggende sender- eller modtagerinformation ved bestemte transaktioner. Selvom det giver et ekstra skridt, viser det, hvordan regulering nu indgår i brugernes egne oplevelser.
Fra opsplitning til ét marked
MiCA indfører også en fælles licensmodel i Europa. Kryptobørser skal stadig godkendes af en national tilsynsmyndighed, men når først licensen er opnået, kan den bruges i hele EU og EØS – ikke kun i ét land.
Det er med til at samle Europas hidtil fragmenterede kryptomarked. Kravene for at komme ind er højere, og ikke alle børser vil kunne opfylde dem. Men de platforme, der gør, opnår større tillid og kan skalere driften på tværs af regionen.
For almindelige europæiske kryptobrugere kan denne ændring give mere tryghed, når de skal vælge handelsplatform. Med MiCA’s forbrugerbeskyttelse og tilsyn på plads, ved brugerne, at børser med EU-licens skal følge de samme grundlæggende regler på tværs af landegrænser. Den fælles standard gør det lettere at stole på, at en platform spiller efter de samme regler overalt, hvor den opererer.
Kraken var blandt de første store børser til at sikre sig en MiCA-licens gennem Irlands centralbank i midten af 2025. Ved at få godkendelsen tidligt kunne Kraken begynde at udvide sine tjenester i hele Europa under ét samlet regelsæt, hvilket giver europæiske brugere større klarhed om platformens standarder.
EU vs. USA regulering
Den Europæiske Union og USA har valgt forskellige veje, når det kommer til kryptoregulering. Europa har fokuseret på at opstille tydelige regler fra starten, mens USA mest har brugt håndhævelse og retssager til at afgøre, hvad der er tilladt.
Det har i praksis betydet, at europæiske virksomheder har haft klarere retningslinjer for deres drift, mens mange amerikanske firmaer først har kunnet afkode reglerne bagefter.
USA er begyndt at gå mere struktureret til værks, især i forhold til stablecoins, men det overordnede regelsæt er stadig under udvikling. Lige nu giver Europas model større klarhed og ensartethed.
For investorer og markedsdeltagere er regulering ikke længere et baggrundstema. Det er med til at forme, hvor krypto kan vokse, hvilke platforme der kan skalere, og hvad tillid betyder fremover. Når Europas regler går fra papir til praksis, begynder en fase, hvor gennemsigtighed, konsistens og ansvarlighed vejer mindst lige så tungt som innovation.
