Oliekursen steg kraftigt den 2. april, da Brent crude futures kom tilbage over $106 efter kortvarigt at have været under $100 i løbet af dagen. Stigningen kom, mens markederne skulle fordøje Trumps tv-transmitterede tale om Iran, hvor han ikke gav nogen konkret tidsplan for genåbningen af Hormuz-strædet, selvom han udtalte, at de amerikanske styrker ville “gøre arbejdet færdigt” inden for to til tre uger.
Tre tekniske signaler peger nu på, at stigningen kan være ved at løbe tør for momentum. Et dobbelt topmønster omkring $119, en bearish divergens under udvikling på dagsgrafen og et pludseligt skift i options-positionering styrker argumentet for en potentiel vending. Om de nødvendige betingelser for det skifte optræder – startende med om det næste lys bekræfter divergensen, og om Hormuz-situationen nærmer sig en løsning – vil afgøre, om Brent-prisstigningen fortsætter, eller om scenariet om en kurs på $55 bliver aktuelt.
Brent Crudes dobbelt-top danner hele $55-teorien
Dagsgrafen viser, at Brent crude futures har testet $119-zonen to gange. Det dobbelte afvisningsmønster bekræfter, at $119 udgør et strukturelt loft for oliekursen og danner grundlag for et opmålt nedbrud.
Halslinjen i det dobbelte topmønster er ved $81. Mellem de to toppe faldt oliekursen 32,01%, inden den rettede sig igen, hvilket validerer mønstrets dybde. Hvis halslinjen brydes med en dagsluk under $81, peger det opmålte træk på et fald på cirka 32% til $55.
Det dobbelte topmønster er stadig den første betingelse for en vending. Men fortællingen gælder også andre oliemarkeder.
Options-signal i konflikt med fysisk markedsefterspørgsel
Den anden betingelse handler om markedspositionering. BNO Brent Oil ETF, det primære amerikanske værktøj for eksponering mod Brent crude, viser et markant skift i, hvordan handlende afdækker sig.
Den 30. marts lå volume-forholdet mellem put- og call-optioner – der sammenligner bearish put-aktivitet med bullish call-aktivitet – på 0,19. Den 1. april var dette forhold steget til 0,44, mens forholdet for open interest stadig lå fladt på 0,25.
Det flade open interest betyder, at der ikke er åbnet betydelige nye langvarige positioner. Stigningen i volumen på puts viser, at handlende køber kortsigtet beskyttelse mod fald.
Kursforskellen på crude oil futures fortæller en anden historie. Spændet mellem først- og andenkontrakt på Brent, som viser hvor presserende det er at få olie leveret nu og kaldes backwardation, steg til $8,43 den 2. april. Så stor backwardation betyder, at købere på det fysiske marked betaler markant mere for strakslevering, fordi udbuddet ikke kan følge med den aktuelle efterspørgsel.
Konflikten mellem de to signaler definerer den nuværende oliekurs-udvikling. Optionshandlere sikrer sig mod et tilbageslag, men det fysiske marked signalerer stadig mangel på olie. Så længe Hormuz-strædet er lukket, og der er forstyrrelser i leverancerne, kan backwardation opveje det bearish signal fra optionsmarkedet.
Put-call forholdet får kun styrke som vendingssignal, hvis den geopolitiske situation dæmpes. Det er den anden forudsætning.
Oliekursniveauer som adskiller $119-testen fra et fald til $55
Oliekurs-analysen handler nu om, hvorvidt $107 holder som afsæt eller fejler som modstand. Lukker dagslyset over $107, er der stadig mulighed for et tredje forsøg på at nå $119-loftet. For at det scenario kan opstå, skal forstyrrelserne i Hormuz fortsætte og backwardation forblive høj.
Relative Strength Index (RSI), som måler momentum, styrker dog signalet for udmattelse. Fra 3. marts til 2. april har oliekursen dannet et højere top, mens RSI’en har dannet et lavere top. Den bearish divergens indikerer, at stigningen er ved at miste indre styrke, selvom priserne klatrer højere. Hver ny top drives af svagere overbevisning end den forrige.
For at divergensen aktiveres som vendingssignal, skal næste dagslys lukke under det nuværende. Gør det det, er svinget etableret, og Brent crude møder nedadgående pres mod $100 først.
Mister $107 fodfæste, rettes blikket mod $100—0,382-niveauet, der har fungeret som både støtte og modstand under stigningen. Brydes $100, åbnes vejen til $88, på 0,618-niveauet. Hvert niveau under $107 er et skridt tættere på halslinjen ved $81, det strukturelle udløserpunkt for det fulde 32% træk ned til $55.
Målet på $55 forbliver teoretisk, så længe $81 holder. Tre forhold skal falde på plads, før det kan blive aktuelt. Double top-formationen og RSI-afvigelsen kræver bekræftelse. Optionspositioneringen skal ændre sig fra kortsigtet sikring til mere varig bearish satsning. Det ses tydeligt ved stigende Open Interest sammen med et forhøjet put-call forhold.
Og den geopolitiske situation skal nærme sig en løsning. Indtil alle tre ting mødes, vil olieprisen sandsynligvis svinge mellem $100 og $119 frem for at falde til $55.
