Prediktionsmarket-platformene Polymarket og Kalshi arrangerer iøjnefaldende gratis-uddelinger af dagligvarer i New York City, mens lovgivere diskuterer lovforslag, som kraftigt kan begrænse deres virksomhed i staten.
Tidsrammen placerer begge firmaer centralt i den politiske sfære omkring Zohran Mamdani. Den nye borgmesters dagsorden for overkommelighed indeholder et forslag om bystyrede, non-profit dagligvarebutikker.
Gratis dagligvarer som politisk bagtæppe
Polymarket offentliggjorde i dag, at de har underskrevet en lejeaftale for en midlertidig pop-up-butik, som de kalder “New Yorks første gratis dagligvarebutik”. Den åbner den 12. februar. Samtidig oplyste firmaet, at det har doneret 1 million dollars til Food Bank For New York City.
Kalshi afholdt en separat, kortere “gratis dagligvare”-begivenhed tidligere. Her dækkede de kunders regninger i en begrænset periode i et supermarked på Manhattan.
Ingen af firmaerne har oplyst, at initiativerne er koordineret med rådhuset.
Men sproget og præsentationen afspejler tæt Mamdanis kampagneforslag om at åbne offentligt ejede dagligvarebutikker i alle fem bydele for at presse madpriserne ned.
Mamdanis plan og byens grænser
Mamdani har argumenteret for, at byejede dagligvarebutikker kan sænke udgifterne ved at drives non-profit og benytte offentlige ejendomme til at reducere husleje og omkostninger. Forslaget er stadig kun på pilot-niveau, og der er ikke sat nogen endelig tidsplan for gennemførelse.
Det er væsentligt, at borgmesteren har ingen direkte myndighed over regulering af prediktionsmarkeder. Tilsyn med disse platforme sker på statsligt og føderalt niveau.
Alligevel er Mamdanis fokus på overkommelighed blevet et centralt emne i New Yorks politiske debat og fungerer dermed som et oplagt referencepunkt for virksomheder, der ønsker offentlig legitimitet.
Statens lovgivere handler parallelt
Samtidig arbejder delstatens lovgivere på forslag, som direkte kan påvirke platforme som Polymarket og Kalshi.
Et af forslagene, ofte kaldt ORACLE-loven, vil begrænse eller forbyde visse kategorier af prediktionskontrakter for beboere i New York og lægge strammere rammer over event-baserede markeder.
Andre forslag kræver, at operatører af prediktionsmarkeder skal opnå statslig licens for at drive virksomhed. Disse tiltag drives af bekymringer for, at nogle kontrakter minder om ureguleret spil eller risiko for manipulation.
Alt i alt forsøger begge platforme, ved at knytte deres brand til madpriser og lokal filantropi, at fremstå som samfundsbevidste New York-virksomheder – netop mens deres fremtid i staten stadig er usikker.
