Ifølge revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) er manglende klarhed på det regulatoriske område ikke længere den centrale barriere for kryptomarkedets udvikling.
I sin seneste rapport bemærker firmaet, at den globale kryptoregulering bevæger sig mod større ensretning og identificerer 6 markante tendenser frem mod 2026.
PwC peger på centrale globale reguleringstendenser for kryptoindustrien i 2026
Den første vigtige tendens handler om stablecoins. PwC fremhæver, at branchen nu flytter sit fokus fra at udarbejde rammer til rent faktisk at håndhæve dem. Myndighederne stiller bindende krav til reserver, ret til indløsning, ledelse og informationspligt.
I visse områder indfører myndigheder også begrænsninger på beholdninger for at mindske de risici, der er ved hurtige udstrømninger.
“Centralbanker begynder at teste interoperabilitet mellem systemiske stablecoins og betalingssystemer,” lød det i rapporten.
Dernæst fremhæver rapporten øget momentum omkring tokeniserede penge. Bankindskud, kontantekvivalenter og centralbankudstedte digitale valutaer rykker nu videre fra pilotprogrammer til bredere implementering.
PwC bemærker, at politiske beslutningstagere prioriterer globale afviklingssystemer, der kombinerer tokeniserede aktiver med interoperable nationale betalingsnetværk.
Generelt er tokenisering af real world assets (RWA) blevet et centralt tema i 2026, hvor branchedeltagere forventer betydelig vækst. Denne tendens var også tydelig på World Economic Forum (WEF) årsmødet i Davos, Schweiz, hvor tokenisering af RWA’er stod som det mest fremtrædende og gennemgående emne i krypto-relaterede diskussioner.
På tredjepladsen identificerer PwC forbrugerbeskyttelse som endnu et hovedfokus for regulering. Ifølge rapporten skal licenserede virksomheder leve op til skrappere krav om markedsføring, produkternes egnethed og kundernes resultater.
“Krav om finansiel markedsføring og produktstyring bliver indført i kryptolicenser. Licenserede virksomheder skal kunne dokumentere retfærdige resultater, gennemsigtig markedsføring, test af egnethed og mekanismer for kundeklager,” oplyser PwC.
Fjerde tendens er, at anvendelsen på institutionelt niveau vokser, efterhånden som myndighederne klarlægger, hvordan digitale aktiver kan godkendes som berettiget sikkerhed, fx under rammer som UMR.
Så længe disse aktiver opfylder krav til likviditet, værdiansættelse, forvaltning, driftssikkerhed og juridisk håndhævelse, bliver godkendelse mere opnåelig. Det understøtter bredere institutionel brug af både tokeniserede og udvalgte kryptoaktiver til sikkerhedsstillelse og derivatmarkederne.
På femtepladsen peger rapporten desuden på hårdere krav til kryptoformidlere. Ifølge PwC:
“Krypto-børser, forvaltere og udstedere af stablecoins underlægges nu omfattende regler for soliditet og driftsstabilitet. Tilsynsmyndigheder kræver kapital, adskillelse, likviditet og genopretningsplaner svarende til finansielle markedsstandarder.”
Endelig tilføjer PwC, at decentraliseret finans i stigende grad vurderes ligesom de traditionelle markeder. Myndigheder udbreder krav om markedsintegritet, åbenhed, overvågning og håndtering af interessekonflikter til både centraliserede og on-chain handelsmiljøer, hvilket peger på en konvergens med globale normer for markedsadfærd.
Kraften der påvirker kryptovaluta ud over regulering
Ud over regulatoriske tendenser fremhæver rapporten også de ikke-regulerende kræfter, som former kryptomarkedet lige nu:
- Krypto bliver en del af daglig økonomi: Krypto bruges i stigende grad til at flytte og afvikle penge via stablecoins, tokeniserede kontantbeholdninger og betalinger på kæden.
- Institutionel deltagelse er blevet uigenkaldelig: Store finansielle institutioner og virksomheder integrerer digitale aktiver i deres centrale systemer og drift.
- Infrastrukturen bliver mere moden og specialiseret: Branchen udvikler sig mod modulære tjenester med højere krav til sikkerhed, pålidelighed og interoperabilitet.
- Lokale forhold styrer udbredelsen: Selvom netværkene er globale, varierer brugen af krypto fra region til region – bestemt af økonomiske behov og finansiel infrastruktur.
