Regulering af krypto staking i 2025: Hvordan de amerikanske og schweiziske tilgange adskiller sig

Crypto staking er uden tvivl den mest kritiske aktivitet for driften og sikkerheden af mange moderne blockchain-protokoller, herunder Ethereum og Solana. Kryptovalutamarkedet er modnet betydeligt gennem årene, men den regulatoriske klarhed omkring denne kernefunktion forbliver uklar. 

Som en positiv udvikling for branchen har nylige publikationer fra den schweiziske finansmarkedsmyndighed (FINMA) og den amerikanske SEC givet værdifulde, omend forskellige, rammer for at analysere staking-aktiviteter.

I denne artikel giver Nicola Massella, partner og leder af juridisk afdeling hos STORM Partners, en komparativ analyse af disse to positioner. 

Den schweiziske ramme: fokus på forsigtig tilsyn og risikostyring

I sin Vejledning 08/2023 adresserer FINMA staking primært gennem linsen af forsigtighedsregulering og konkurslovgivning, efter vedtagelsen af Schweiz‘s DLT-lov. 

Det centrale juridiske spørgsmål er, om stakede kryptoaktiver kan adskilles fra en forvalters bo i tilfælde af konkurs, hvilket afhænger af, om de “til enhver tid er klar til kunderne”.

FINMA anerkender, at staking-funktioner som lock-up perioder og risikoen for “slashing” (fortabelse af tokens for validator-misbrug) skaber “juridisk tvetydighed” omkring dette kriterium. 

Men i stedet for at forbyde aktiviteten har FINMA etableret en pragmatisk “midlertidig praksis”, der skaber en klar overholdelsesvej for de overvågede enheder, den fører tilsyn med.

Under denne praksis kan en licenseret institution tilbyde direkte staking-tjenester uden at være underlagt kapitalkrav for de stakede aktiver, forudsat at følgende strenge betingelser er opfyldt:

• Kunden har givet specifikke instruktioner vedrørende typen og antallet af kryptoaktiver, der skal stakes.
• Passende foranstaltninger sikrer, at kryptoaktiverne kan tildeles entydigt til den enkelte kunde.
• Kunden informeres gennemsigtigt og klart om alle tilknyttede risici, herunder slashing, lock-up perioder og de juridiske usikkerheder vedrørende adskillelse i en potentiel konkurs.
• Institutionen tager passende skridt for at mindske de operationelle risici ved at drive en validator-node for at undgå slashing og andre sanktioner.
• En “Digital Assets Resolution Package” (DARP) er forberedt for at sikre, at en likvidator kan identificere og returnere aktiverne til investorer hurtigt og effektivt i en krise

Denne ramme giver en klar plan for schweizisk-regulerede enheder til at tilbyde staking-tjenester ansvarligt.

Det amerikanske perspektiv: analyse under føderal værdipapirlovgivning

I sin erklæring fra maj 2024 tilgik SEC’s Division of Corporation Finance staking fra perspektivet af amerikansk føderal værdipapirlovgivning. 

Analysen fokuserer på, om visse staking-aktiviteter udgør en “investeringskontrakt” under testen etableret i SEC v. W.J. Howey Co., og derfor kvalificerer sig som et værdipapir.

Divisionens erklæring giver betydelig klarhed ved at konkludere, at efter dens opfattelse opfylder “Protocol Staking Activities” ikke “andres indsats”-delen af Howey testen. 

Begrundelsen er, at de funktioner, der udføres af node-operatører eller validatorer, er “administrative eller ministerielle af natur” snarere end de “entreprenante eller ledelsesmæssige indsatser”, der er essentielle for succesen af en fælles virksomhed. 

Derfor betragtes de optjente belønninger som kompensation for at levere valideringstjenester til netværket, ikke som profit opnået fra en tredjeparts ledelse.

Denne opfattelse gælder for flere almindelige former for staking:

• Self (eller Solo) Staking, hvor en operatør staker sine egne aktiver.
• Self-Custodial Staking direkte med en tredjepart, hvor en ejer giver valideringsrettigheder til en node-operatør, men beholder forvaltningen af sine aktiver.
• Forvaltningsarrangementer, hvor en forvalter staker aktiver på vegne af en kunde, forudsat at forvalteren handler som agent og ikke træffer skønsmæssige beslutninger om, hvorvidt, hvornår eller hvor meget der skal stakes.

Personalet præciserede også, at levering af supplerende tjenester som slashing-dækning eller aggregering af aktiver for at opfylde protokolminimum ikke ændrer den administrative karakter af aktiviteten. 

Det er også vigtigt at bemærke, at dette er en personaleerklæring, ikke en kommissionsregel, og den adresserer eksplicit ikke mere komplekse arrangementer som “liquid staking”.

Implikationer for markedsdeltagere

Vejledningen fra både FINMA og SEC-personalet repræsenterer et betydeligt fremskridt i regulatorisk klarhed for kryptovalutaindustrien. 

Selvom deres juridiske rammer er forskellige—med FINMA fokuseret på forsigtighedsmæssig sundhed og SEC på investorbeskyttelse—skaber begge brugbare veje for den kerne teknologiske funktion af staking.

For markedsdeltagere giver disse udviklinger værdifuld retning:

• I Schweiz ligger vejen til overholdelse for regulerede enheder i omhyggelig håndtering af operationelle risici og gennemsigtige kundedisclosure som foreskrevet af FINMA.
  
• I USA er strukturering af staking-programmer som ikke-diskretionære, administrative tjenester en vigtig overvejelse for at mindske værdipapirlovens implikationer i forbindelse med Protocol Staking.