Det amerikanske lovforslag om kryptomarkedets struktur, kendt som CLARITY Act, har afsløret en voksende splittelse i kryptoindustrien. Mens Coinbase trak sin støtte tilbage efter senatets seneste ændringer, har Ripple offentligt bakket op om lovforslaget og opfordret lovgiverne til at gå videre.
Denne splittelse viser, hvordan det samme regelsæt kan gavne nogle virksomheder — og skade andre — alt afhængig af forretningsmodel og strategi.
Hvad Clarity Act forsøger at opnå
CLARITY Act har til formål at afklare en gammel strid i den amerikanske kryptoregulering: hvem der skal føre tilsyn med kryptomarkederne.
I sin kerne forsøger lovforslaget at trække skarpere grænser mellem SEC og CFTC.
Det valg påvirker, hvordan tokens handles, hvordan børser arbejder, hvordan stablecoins opbygges, samt hvordan DeFi passer ind i den amerikanske lovgivning.
Hvorfor ændrede senatets ændringer politikken
Repræsentanternes Hus vedtog en tidlig version af lovforslaget, som mange kryptovirksomheder støttede. Men senatets bankkomité foreslog et fuldstændigt omskrevet forslag – ikke blot små ændringer.
I senatets udgave får SEC mere indflydelse, der tilføjes oplysningskrav for tokens, stablecoin-udbytte begrænses, og visse DeFi-områder kommer tættere på banklignende regler og overvågning.
Disse ændringer har ændret incitamenterne for de største kryptovirksomheder.
Hvorfor Coinbase var imod senatets version
Ifølge Coinbase overskrider senatets ændringer flere grænser. Selskabet mener, at forslaget svækker CFTC’s rolle, øger SEC’s indflydelse og skaber usikkerhed for token-listninger.
Endnu vigtigere – Coinbase er imod de dele, som begrænser stablecoin-udbytte. Udbytte på stablecoins er centralt for Coinbases forretningsmodel over for forbrugere og et vigtigt konkurrenceparameter mod banker.
Coinbase advarer også om, at regler om tokeniserede aktier og DeFi kan bremse innovation og øge den regulatoriske risiko for platforme i stor skala.
Hvorfor Ripple alligevel støtter lovforslaget
Ripples tilgang er præget af en helt anden forretningsmodel. Det seneste år har Ripple satset massivt på infrastruktur til institutioner, regulerede betalingsløsninger og udbredelse med fokus på overholdelse af regler.
For Ripple er regulering – selv stram – ofte bedre end usikkerhed. Klare rammer gør det nemmere for banker, betalingsfirmaer og institutioner at arbejde med XRP, RippleNet og Ripples stablecoin, RLUSD.
Regler for stablecoins gavner Ripple mere end Coinbase
I senatets forslag ses stablecoins primært som betalingsmidler, ikke redskaber til udbytte. Det er i tråd med Ripples strategi for RLUSD, hvor fokus ligger på afregning og betalinger fremfor afkast til private.
Hos Coinbase reducerer de samme regler adskillelsen fra banker og giver netop bankerne en fordel. For Ripple bliver stablecoins et reguleret infrastrukturprodukt, og der opstår større barrierer for aktører, der fokuserer på private brugere og udbytte.
Defi og overholdelse skaber en regulatorisk voldgrav
Senatets ændringer udvider også kravene om overholdelse af regler for DeFi og aktiviteter på kæden. Det betyder højere omkostninger og mere kompleks jura for aktører, der leverer åben DeFi-adgang og handel direkte til private.
Ripples eksponering mod DeFi er begrænset. Selskabets fokus på institutionelle samarbejder gør, at strammere regler faktisk får konkurrencen til at mindskes og gavner dem, der allerede arbejder under rammerne.
Sec vs. cftc-spørgsmålet betyder mindre for Ripple
Coinbase har konsekvent talt for en CFTC-ledet model, som ville mindske risikoen efter værdipapirloven for børser og token-noteringer. Ripple, som har afsluttet flere års retssager med SEC, prioriterer forudsigelighed over spørgsmålet om, hvilken myndighed der fører tilsyn.
Så længe reglerne er klare og stabile, kan Ripple fungere i et miljø med stor SEC-indflydelse. Coinbase, der tilbyder et bredt udvalg af tokens, risikerer langt større ulemper, hvis SEC’s beføjelser udvides.
Debatten om CLARITY Act handler ikke længere kun om krypto mod tilsynsmyndigheder. I stigende grad kæmper kryptofirmaer indbyrdes for den version af regulering, der bedst matcher deres egne økonomiske interesser.
Uanset om lovforslaget går igennem eller ej, afslører splittelsen et større skifte i branchen — og viser, at “regulatorisk klarhed” ikke betyder det samme for alle.
